Lone Hertz: Jeg vender det svære til styrke

Modgang og vigtige opgaver stimulerer og vedligeholder Lone Hertz kræfter. I dag er hun 77 år og stadig yderst aktiv på scenen med foredrag, teater og oplæsning. Hendes plan er at blive ved og ved med at stille op, til hun er 115 år.

Lone Hertz er 77 år. Slank, smuk og skarp.

Hun har oplevet et utal af professionelle og personlige succeser i sit liv. Som skuespiller, som teaterdirektør, som rektor for Statens Teaterskole, som oplæser og de senere år som folkekær foredragsholder.

– Men det er altså ikke succeserne, der former og styrker dig. Du bliver stærk af at løse dine problemer og især af blive ved med at holde til de problemer, som du ikke kan løse, siger hun.

Når Lone Hertz rejser rundt i Danmark med foredrag og dundertaler om emner som social uretfærdighed, livet med hjerneskade i familien og dialog mellem kulturer, beder tilhørere ofte om hendes opskrift på at holde sig selv vital så langt op i årene.

– Sørg for at blive ved med at have opgaver og problemer nok. Så er du nødt til at bruge hjernen og løbe stærkt. Det er mit måske lidt frække, men også sande svar på det spørgsmål. Det er sådan, jeg holder gejsten og livskraften oppe.

Store udfordringer er naturligvis ikke noget, som vi mennesker vælger og opsøger. Det er Lone Hertz klar over.

– Men vi bliver som ældre lettere lidt sløve og tunge, når der ikke længere er noget, der virkelig er vigtigt for os. Og det er de helt store livsopgaver, der får os til at udvikle og bevare stor styrke, mener hun.

Den største udfordring i hendes liv har været og er fortsat at sørge for sønnen Tomas, der var født normal, men blev hjerneskadet af vaccination i sit første leveår.

– Tomas er i dag 50 år og på sin måde et meget begavet og dejligt menneske. Han er bare dybt afhængig af andre for at klare sig, siger Lone Hertz, der gennem mange år har været ambassadør for Hjerneskadeforeningens sag.
Det er hendes stærke intension, at Tomas skal kunne klare sig. Også når hun er væk. Lone Hertz har i alt fire børn, hvoraf han er nummer to. Der er desuden kommet fire børnebørn til.

Faktisk står der i dag står slik på bordet i stuen i det lille hus i Hellerup, for det yngste barnebarn har lige været på besøg hos bedste for at blive forkælet.

– Jeg kunne aldrig selv drømme om at spise slik, og jeg spiser i det hele taget rimeligt sundt. Men jeg må ærligt melde, at jeg ikke er god til at lave mad og overhovedet ikke orker at bruge tid på det. Jeg køber min mad færdig, bekendtgør Lone Hertz, der denne dag har planlagt at indtage en færdigblandet salat med røget makrel indkøbt i Irma som sin middagsmad.

– Mange dage spiser jeg i bilen. Så ligger min mad på passagersædet, mens jeg kører. Jeg holder ca. 50 foredrag om året, og derfor foregår mange af mine dage på farten.

Lone Hertz har en række helbredsproblemer, som hun ikke ønsker at gøre store numre ud af.

Dels en spinalstenose i ryggen, der giver permanente smerter i ryg og ben, og dels eftervirkningerne fra en forgiftning, der opstod om følge af en vaccine for gul hjernehindebetændelse. Vaccinen fik hun forud for en rejse til Salomonøerne, hvor hun skulle besøge en række landsbyer som repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp.

– Jeg blev alvorligt syg derude som følge af vaccinen, og det tog faktisk fem år, før jeg var nogenlunde igennem det. Jeg har varige skader i immunforsvaret og som eftervirkning har jeg udviklet sekundær Sjøgren.

Sjøgrens Sygdom er en gigtlidelse, som rammer slimhinderne, og som Lone Hertz tager medicin for. Desuden får hun indsprøjtninger med B-vitamin hver uge for at konsolidere det skadede immunforsvar. Men nok om sygdom.

Lone Hertz fokus retter sig mod at holde kræfterne og gejsten stærk. Til den formål bruger hun er helt særlig form for vitaminpille.

– Jeg er vinterbader og har badet hver dag hele året rundt i nu 50 år. De eneste undtagelser er, når jeg er ude at rejse og ikke kender omgivelserne. Jeg har ikke lyst til at bade fremmede steder.

For Lone Hertz bader helst alene. Gerne om aftenen, uden tøj og allerhelst i selskab med månen.

– Det er som en daglig vitaminindsprøjtning for mig at dyppe mig i det kolde vand. Det holder mit immunforsvar oppe, og på en dårlig dag bedøver det kolde vand mine rygsmerter, så jeg ikke længere føler mig som den overskårne dame.

Det er samtidig meditativt og mentalt afbalancerende for Lone Hertz at træde ned i det mørke vand med udsigt til den lille havfrue. Hun bor ganske tæt på Øresund, så vejen til stranden er kort.

– Jeg købte oprindeligt mit lille hus til mine forældre. Da de var væk, tænkte jeg, at det var nu eller aldrig, hvis jeg ville bo så tæt på vandet. Jeg har ikke fortrudt, at jeg flyttede ind, selvom jeg i den grad mangler plads, siger hun og viser de knager, som hun har fået sat op i brusekabinen. Her kan gæster i mangel af garderoberum komme af med deres overtøj.

Lone Hertz går regelmæssigt til zoneterapi, og så styrketræner hun en gang om ugen. Træningen er den kortvarige, hårde og intense slags med en personlig træner på.

– Lige bagefter gør det ondt, men træningen holder min ryg så stærk, at jeg kan stå og gå. Jeg kan hverken løbe, bære eller danse, og det er ærgerligt, for jeg elsker at danse. Men sådan er det.

Arbejdslivet består især af foredrag. Her får Lone Hertz mulighed for at sige alt det, hun har på hjerte, til et interesseret publikum. Hun brænder for at ændre på det, der er uretfærdigt, og den ild er en del af hendes livskraft.

– Som verden ser ud, er der mange uligheder, som jeg gerne vil være med til at synliggøre. Jeg har rejst med blandt andet Danmission og Folkekirkens Nødhjælp, og jeg ved, at verden ikke er, som den skal være. Heller ikke herhjemme, siger Lone Hertz, hvis egen far i øvrigt var af jødisk familie og måtte flygte under anden verdenskrig.

– Vi rejste til Sverige, og var vel en slags luksusflygtninge. Vi led i hvert fald ingen nød, men ville allerhelst hjem igen. Det tror jeg, at alle flygtninge vil.

At blive skuespiller var aldrig noget, Lone Hertz meget bevidst valgte at blive.

– Jeg var balletbarn på det Kongelige, og de opdagede, at jeg var god til at fremsige ord, så jeg begyndte at få små roller på teatret. ’Du skal da være skuespiller, lille Lone’, husker jeg, at Poul Reumert sagde til mig, da jeg var omkring 10 år.

Og sådan blev det.

– Jeg fortryder intet, men mit arbejde med foredrag har givet mig en ekstra dimension, siger Lone Hertz, der engang drømte om at blive forsvarsadvokat.

I sine foredrag får hun mulighed for at stille op for dem, der er under pres.

– Som skuespiller er det min opgave at glemme publikum og sige forfatterens ord. Som foredragsholder taler jeg direkte til publikum. Jeg får oven i købet lov til at udtrykke mine egne budskaber med mine egne ord. Det passer mig perfekt.