Lugten af sygehus og tandlæge

De fleste af os har negative associationer forbundet med lugten af tandlæge eller hospital. Nu prøver forskere at skabe et duftmiljø, der beroliger frem for at gøre os mere anspændte og nervøse.

”Føj, her lugter af tandlæge”!

De fleste af os ved præcis, hvordan der lugter på en tandlægeklinik. Eller på et hospital. Og – helt ærligt – lugten er sjældent forbundet med noget positivt.

Dybest set lugter der jo ikke dårligt – det er de associationer, der er forbundet med lugten, som skaber ubehaget. Det interessante ved dufte er nemlig, at de nok mere end nogen anden sanseoplevelse lagrer sig i hukommelsen og, mere eller mindre bevidst, bliver til associationer. Vi mindes mormor, når vi dufter brunkager, vi er tilbage i barndommens køkken, når der dufter af boller i karry, og vi kan måske mærke fornemmelsen af gyngeture og møllesving ved duften af vådt græs.

Dufte påvirker vores følelser

At det forholder sig sådan, skyldes, at det område i hjernen, hvor dufte registreres, også er det område, der styrer vores følelser. Dufte påvirker med andre ord vores følelser, og det har man faktisk udnyttet i mange år i markedsførings-øjemed, fortæller Rasmus Arendt Nielsen, duftforsker og cand. merc. i innovation og entrepreneurship.

– Eksempelvis har supermarkeder længe tænkt i dufte. Amerikanske Wallmart har blandt andet gennem forsøg påvist, at når de sørger for, at der dufter af kaffe, øger de salget af cookies markant. På samme måde benytter 7Eleven med succes duften af nybagt brød til at højne salget, siger forskeren, som selv har arbejdet flere år i reklamebranchen.

Hospitalslugt

En dag, for nogle år tilbage, var Rasmus Arendt Nielsen på besøg hos en pårørende på hospitalet. Og blev, så snart han trådte ind ad sygehusdøren, mødt af lugten af hospital!

-Det slog mig, at det er sært, at man ikke tænker på duftesansens betydning, netop et sted hvor mennesker er i en så sårbar situation, siger han.

-Rasmus Arendt Nielsen er en handlingens mand, så kort efter havde han stablet et pilotprojekt på benene, hvor 800 post-operative patienter deltog. Halvdelen vågnede op i et rum, der duftede som det plejer, den anden halvdel i et rum, hvor der var anvendt duftterapi.

Studiet var lille, men viste, at de, der opholdt sig i den velduftende opvågningsstue, havde en markant mere positiv oplevelse.

God økonomi i dufte

Rasmus Arendt Nielsen har siden da forsket videre i duftterapi til hospitalssektoren, og de seneste år også til tandlægeklinikker.

– Et af de steder, vi alle har stærke duft-associationer forbundet til, er jo netop tandlægeklinikkerne. Og som bekendt er en meget stor del af danskerne bange for eller utilpasse ved at gå til tandlæge – ti pct. har decideret angst for det. Alene lugten af tandlægeklinik kan vække eller forstærke denne angst, siger han.

Han mener, at patienterne vil kunne slappe mere af, hvis den kendte tandlægelugt ikke møder dem, allerede når de åbner døren til klinikken. Derfor er han lige nu i gang med at afprøve duftterapi i tolv tandlægeklinikker. Klinikkerne afprøver henholdsvis to måneder med duft og to måneder uden duft, og registrerer i begge perioder patienternes reaktioner.

De foreløbige resultater er positive.

– Klinikkerne er glade, og patienterne synes, det gør en forskel, siger duftforskeren.

Det dufttekniske

For forskerne har der været mange udfordringer undervejs.

– Vi har arbejdet meget med at finde en duft, der er stærk nok til at overdøve ”tandlægelugten” eller ”hospitalslugten” (som typisk stammer fra stærke desinficerende midler, red.), men ikke så stærk, at man føler, man går ind i en tåge. Duften skal være behagelig og beroligende, men må gerne være ubevidst – man skal ikke tænke ”parfumebutik” eller ”Wunderbaum”, forklarer Rasmus Arendt Nielsen, som har arbejdet sammen med anerkendte tyske duftkemikere om at udvikle de rette dufte. Lige nu er udvalget på ikke mindre end 18.000 dufte.

– Man har f.eks. forsket sig frem til, hvilke dufte der er mest stressnedsættende, fortæller han.

Den store variation af dufte er også med til at sikre, at der ikke opstår en ny ”lugt af tandlæge”. Meningen er, at man veksler mellem flere forskellige.

Associationer og allergi

En anden erfaring er, at det er vigtigt ikke at anvende en duft, vi kan møde i virkeligheden.

– Vi har forskellige associationer, og selvom jeg synes, f.eks. kaffe er en behagelig duft, så er der nogen, der forbinder den med noget ubehageligt eller med en bestemt situation i deres liv, siger duftforskeren.

Duftene er derfor kunstigt skabt, men har som regel en snert af noget kendt. For eksempel duftede der i forsøget på opvågningsstuerne af nyslået græs.

En anden udfordring har været at finde en duft, som ikke fremkalder allergi. Duftallergi opstår typisk, når dufte sprayes ud i luften og derefter sætter sig som fugt på huden. Derfor er duftene i forsøgene såkaldt tørre dufte.

De foreløbige undersøgelser viser, at de dufte, vi som patienter bedst kan lide, er dem, der er mindst parfumerede. Det har overrasket forskerne, som nu har bevæget sig langt væk fra de traditionelle parfumedufte, og i stedet forsøger at ramme friske naturdufte som nyslået græs, mos og gran.

___________

En duft af jeg-ved-ikke-hvad

Den duft, patienterne i de 12 tandlæge-forsøgsklinikker mødes af, når de kommer ind i venteværelset, hedder ”wet woods” og dufter som noget i retningen af – ja – våd skov.

På grund af vores individuelle associationer er det vigtigt, at de dufte, man anvender, ikke findes i den virkelige verden. Forskerne har derfor skabt kunstige dufte, som dog altid har et hint af noget kendt.

De foreløbige undersøgelser viser, at de dufte, vi som patienter bedst kan lide, er dem, der er mindst parfumerede. Det har overrasket forskerne, som nu har bevæget sig langt væk fra de traditionelle parfumedufte, og i stedet forsøger at ramme friske naturdufte som nyslået græs, mos og gran.