Lykken er …

… at kunne klare sig selv, siger hun, mens hun vasker sine hænder. Hun gør ophold efter at have sagt sætningen og kigger ud af vinduet, mens jeg får fornemmelsen af, at hun taler mere for at overbevise sig selv end mig.

Hun er 68 år og havde lidt for travlt, da hun skulle ned af kældertrappen, og endte med at brække begge arme, inden hun landede på gulvet for enden af trappen. Nu har hun haft gips på begge underarme i fire uger og har netop fået lov til at vaske hænderne første gang efter, at gipsen er fjernet. Jeg undersøger for direkte og indirekte ømhed for at sikre, at bruddet er helet ordentligt op. Behandlingen er afsluttet, og jeg mangler kun at henvise hende til DEXA scanning, for at afklare om knogleskørhed har været medvirkende årsag til hendes brud.

”Jeg glæder mig til at lave min egen kaffe og selv kunne gå på toilet. Ja, jeg glæder mig endda til at ordne vasketøj, selv om det plejer at være en sur pligt. Min mand har hjulpet mig meget, og det er jeg ham dybt taknemmelig for, men nu vil jeg gerne klare mig selv igen og også forkæle ham lidt som tak for hjælpen” siger hun, mens hun smiler, og jeg forstår hende godt. Min patient i dag er lykkelig for igen at kunne klare toiletbesøget og madlavningen uden at være afhængig af andre. Helt basalt glæder hun sig over igen at kunne klare sig selv. Det er hun ikke alene om. Vi ved i dag, at noget af det, der bidrager til god trivsel, netop er at være selvhjulpen. Når man er rask, tænker man ikke over det, der opleves som en selvfølge og tages for givet. For fire uger siden tænkte min patient ikke over glæden ved at kunne lave sig en kop kaffe eller klare et toiletbesøg uden andres hjælp. Det var en selvfølge. Det var ikke vigtigt. Eller rettere – det føltes ikke vigtigt, fordi det var en selvfølge.

Der er gjort mange forsøg på at indramme begrebet lykke, og det er forsøgt beskrevet lige siden antikken. Medicinalindustrien har brugt formuer på at udvikle og markedsføre ”lykkepiller”, og der er skrevet utallige bøger om, hvordan man finder lykken. Moderne forskning peger på, at faktorer som sociale relationer, tro, glæde gennem arbejde, realistiske forventninger, og det, ikke at tage sig selv for alvorligt, bidrager til lykkefølelse og trivsel. Jeg kommer til at tænke på første gang, jeg selv husker at have reflekteret bevidst over det at være lykkelig. Det var, da jeg gik på efterskole, hvor min onkel var forstander. Til en forelæsning sagde han, ”hvis du vil være lykkelig, skal du gøre lykkelig”.

Det er en glæde at kunne klare sig selv, men det er også afgørende for oplevelse af mening og sammenhæng at kunne dele liv og på en måde være afhængig af andre. Som Løgstrup har beskrevet det, er det en gave og en opgave at holde noget af et andet menneske i sin hånd, og jeg tror, det var det, min onkel gerne ville have os til at forstå den formiddag i foredragssalen.

Jeg vender igen blikket mod min patient efter at have skrevet henvisningen til DEXA scanning. ”Jeg kan godt forstå, at det opleves som en stor lettelse igen at kunne klare sig selv, og jeg vil gerne takke dig for at have mindet mig om, at det, der opleves som en selvfølge, fortjener opmærksomhed og taknemmelighed. Så er jeg i øvrigt sikker på, at din mand også bliver lykkelig for, at du igen kan hjælpe ham indimellem”.