En borrelia-infektion behandles med medicin, men kan den efterlade varige og stærke symptomer som smerter, træthed og hjerteproblemer? Patienter og læger er ikke enige.
Joan E. Nielsen er overbevist om, at hun som barn er blevet inficeret med parasitter fra flåter. Det kan være borrelia, barbesia eller andre. Hendes sygehistorie er lang og kompliceret, og hun har også fået stillet mange forskellige diagnoser og modtaget mange forskellige typer af medicin. Desværre har hun ikke haft meget glæde af dem, og ingen har endnu formået at gøre hende rask. Efter en operation for hjerteflimmer, fik hun endnu større helbredsproblemer. Hun gik til egen læge og fik taget blodprøver, som viste tegn på, at der var noget galt, men lægen kunne ikke sige, hvad det skyldtes. Joan E. Nielsen sendte derefter blodprøver til en privat klinik i Belgien, som undersøgte hende for forskellige vira, men fik i stedet besked om, at hun formentligt havde infektioner fra et flåtbid. Joan E. Nielsen fik testet sit blod på private klinikker i Tyskland, som er specialiseret i infektioner fra flåter.
– Jeg gik til min læge og blev sendt videre til sygehuset, men her kunne de ikke påvise en borrelia-infektion, siger Joan, som i stedet oplevede, at hun blev hånet, negligeret og afvist i sundhedsvæsnet. Hun forstår, at det er problematisk for lægerne, når man hverken kan stille en diagnose eller tilbyde en behandling, men hun savner at blive taget seriøst.
Joan E. Nielsen mener, at der kan være individuelle forskelle på, hvordan sygdommen udvikler sig og at sammenfald af sygdomme og infektioner, kan være årsagen til de mange symptomer. Hun savner, at sundhedsvæsnet lytter til de mange symptomer.
– Jeg synes, at man skal blive bedre til at se på den sygehistorie, som patienten har, i stedet for testene. De forskellige prøver er ikke hundrede procent nøjagtige, påpeger hun.
På et tidspunkt havde Joan en læge, som tidligere havde arbejdet i Afrika, hvor han også oplevede at behandle infektioner og parasitter, som ikke kunne påvises med almindelige testmetoder, så han indvilligede i at hjælpe Joan med en langstrakt antibiotika-kur over to år. I den periode gik det støt fremad. Hun understøttede behandlingen med mælkesyrerbakterier, vitaminer, mineraler og urtemedicin, og det har givet hende et liv, som ikke kun drejer sig om sygdom.
– Egentligt kunne jeg bare tie stille nu, hvor jeg har fået det bedre, men jeg oplever, at der mange andre, der lider som mig, og vi fortjener at blive taget seriøst. Der mangler forskning og viden.
Indtil den forskning bliver lavet, vil hun gerne have, at lægerne lytter mere til patienterne.