Hver vinter rammes mange af depression. Men lider man af en regulær vinterdepression, kan den ofte afhjælpes med lysterapi. Der findes efterhånden mange lysterapilamper på markedet, og de senere år har mange af dem fået en solopgangsfunktion, der kan vække os blidt med naturligt lys på mørke morgener – en oplagt ide, hvis det er svært at komme ud af fjerene. Ifølge eksperterne skal lampen lave en lysintensitet på 5000 lux i en afstand af en meter, og så skal den gerne have en vis størrelse, så den ikke bliver for anstrengende at se på. Søg på lysterapi på nettet og find produkter fra bl.a. Philips.