På Herlev Sygehus, afsnit L124, kæmper personalet for at få patienter helskinnet igennem cancer-behandling. Og de gør det ved også at bruge mad som medicin. For mad betyder liv, forklarer klinisk sygeplejerske Jannie Boesen. En kræftsygdom og medfølgende behandling er en særdeles hård belastning for kroppen og giver mange bivirkninger som diarré, kvalme og madlede. Derfor er der stor risiko for vægttab og yderligere komplikationer så som underernæring hos patienterne. Når ernæring bruges ligeså målrettet som medicin, kan den gøre en verden til forskel. Kroppen kan bedre tåle behandlingen og stå imod bivirkninger, og dermed er sandsynligheden for, at canceren bliver bekæmpet stedet betydeligt.
-Mad er lig med liv. Ernæring går faktisk over til at blive noget eksistentielt og symbolsk for den cancerramte, fordi store vægttab er et symbol på alvorlig sygdom, og især de pårørende reagerer meget hurtigt på det, forklarer Jannie Boesen.
Jannie Boesen underviser sammen med en kollega patienterne, der typisk har leukæmi, og de pårørende i, hvordan man som kræftsyg kommer til at spise mest hensigtsmæssigt. Det sker som noget af det første efter indlæggelsen. Opskriften er en kostplan med rigeligt med energi og proteiner.
– Det handler faktisk om at vende kostpyramiden om, og det kan være svært for mange at forstå, at fedt og kalorier er det nye sort. At en flødekage faktisk er bedre for patienten end kulhydrater og en grøn salat, siger Jannie Boesen. Dermed understreger hun, at den rette powerfood for kræftpatienter ikke er den samme som den, sundhedsmagasiner ofte skriver om, når det handler om forebyggelse af kræft – nemlig, at vi skal spise masser af frugt og grønt.
At bruge mad som medicin er ifølge Jannie Boesen en daglig kamp, der skal tages i et behandlingsmiljø, der i forvejen har en knivskarp prioritering af opgaver og strategier. Der er stadigvæk mange læger, der overser værdien i at fokusere på ernæring i cancer-behandlingen.
Derfor er det vigtigt, at der på hver afdeling er ressource-personer, der kerer sig om at holde fokus på ernæring ligesom Jannie Boesen og hendes kollega, der tør tage kampen og har pondus nok til at stå fast i den tværfaglige diskussion.
– Derfor skal vi være godt forberedt og kunne vores lektie for at få lægerne til at ordinere. Det er vigtigt, at vi hurtigt er klar med en ernæringsplan og ikke venter til, at vægttabet hos patienten sætter ind. Mange faggrupper, også læger, mener fejlagtigt, at hvis patienten har rigeligt med sul på kroppen, så er problemet ikke så stort. Men proteintabet er det samme uanset vægt, siger Jannie Boesen, der kæmper videre som frontløber for mad som medicin og håber, flere vil gøre det samme. Ernæring er nemlig en vigtig opgave for sygeplejersker, mener hun.
__________
For at forebygge kræft bedst muligt skal vi spise mange grøntsager, frugt og fisk. Men, hvis vi får kræft og skal i behandling, er det modsat. Så har kroppen brug for en energi-mættet kost med mange kalorier og protein. På Herlev Hospital suppleres der ofte med ekstra ernæring via sonde eller drop, når en patient har tabt sig, inden behandlingen går igang.