Fødevareallergi: Mad kan dræbe

Fødevareallergier kan være livsfarlige og skal tages alvorligt, advarer ekspert. Det kræver præcis udredning, længerevarende oplæring og opfølgning.

Fødevareallergier er et generelt stigende problem i Danmark. Cirka fem til syv procent af alle børn udvikler en eller anden form for allergi over for en bestemt fødevare – mælk er den hyppigste, efterfulgt af æg, jordnødder, fisk og skaldyr. Langt størstedelen af børnene vokser dog fra det igen. Som hovedregel er det lettest at komme af med mælkeallergien og allergi over for æg – hvorimod jordnødder eller fisk ofte hænger ved resten af livet. Blandt voksne har cirka to procent fødevareallergi, og her er allergien i langt de fleste tilfælde vedvarende.

– Hvorfor nogle vokser fra allergien og andre ikke gør, er ikke helt så let at finde ud af. Men vi ved, at hvis man undgår at spise den madvare, man er overfølsom overfor, så mindskes mængden af antistoffer i blodet (IgE-niveauet), siger Carsten Bindslev-Jensen, der er Professor, overlæge ved Dermato-Venerologi og Allergicentret ORCA på Odense Universitetshospital.

Det, der sker, når man spiser noget, man ikke kan tåle, er, at der opstår en allergisk reaktion. Bestemte proteiner eller allergener i fødevaren angriber kroppens immunsystem, og som modreaktion reagerer kroppen ved at danne allergi-antistoffet IgE. Og det er det, som fremkalder symptomerne. Ofte begynder det med symptomer fra øjne, næse, lunger, hud, mave-tarmkanal eller hjerte-karsystem. I nogle tilfælde kan selv meget små mængder udløse voldsomme symptomer på meget kort tid, og som i værste tilfælde kan ende med døden. Det kan enten ske, fordi blodtrykket falder så meget, at man til sidst kollapser, eller man får så voldsomt et astmaanfald, at man bliver kvalt. Jordnøddeallergi er den allergi, der er skyld i de mest akutte reaktioner, og fører flest dødsfald med sig.

– Fødevareallergier er altså ikke at spøge med. Det, der desværre ofte sker, før man har fået en diagnose, er, at man får en akut reaktion, ender på skadestuen, bliver behandlet og sendt hjem – uden opfølgning. Og det er ikke godt nok. Det er ekstremt vigtigt, at få en præcis udredning, så man kan blive oplært i de forbehold, man skal tage i hverdagen for regulært at undgå at komme i livsfare, understreger professoren.

Sikker diagnose

For overhovedet at få fødevareallergi, skal man både være arveligt disponeret for det, og samtidig blive udsat for den fødevare, man ikke kan tåle. Det kræver en professionel udredning, for at man med sikkerhed kan sige, man er allergiker. En sikker diagnose kan kun stilles ved at sammenholde sygehistorien og undersøgelser med resultater fra en diætperiode og en provokation. Under diæten skal man undgå de mistænkelige fødevarer og ved provokation spise dem igen. Ved en fødevareallergi vil symptomerne forsvinde under diæten og komme igen ved provoaktion. Det er også muligt at supplere med en prik-test i huden og derved måle antistofferne i blodet (IgE).

Har man først fået konstateret en bestemt form for fødevareallergi, er man langt fra i mål. Det kan kræve op til flere ugers oplæring i, hvordan man bedst begår sig med den nye diagnose. Diætister, læger og specialsygeplejersker vil støtte en i, hvordan man mest optimalt sammensætter kostplaner, handler ind, hvad man skal være opmærksom på i supermarkedet, på restauranter og på varedeklarationer. Patienter eller forældre vil også blive oplært i at bruge en såkaldt EpiPen, som er en automatisk sprøjte med adrenalin, der bruges i akutte tilfælde, forklarer Carsten Bindslev-Jensen.

– Det kan for nogle være svært at acceptere, at med diagnosen kommer også det element, at man pludselig går i konstant livsfare. Nogle kan have brug for en psykolog. Men grundlæggende handler det om at få den rette støtte og opbakning fra venner og familie, så man kan leve et normalt liv som alle andre.