Mænd savner ligestilling i sundhedsvæsenet

I efteråret 2016 offentliggjorde Forum for Mænds Sundhed en kortlægning som viste, at der i mange af landets kommuner ikke gøres nogen speciel nævneværdig indsats for at forbedre mænds sundhed i relation til sundhedsindsatser og informationsmateriale, målrettet mænd.

Dette er trist og potentielt skæbnesvangert, fordi mænd og kvinder rammes forskelligt af sygdomme og forholder sig forskelligt til sygdomme. Når man snakker sundhed, har det nemlig stor betydning, om man er en mand eller en kvinde. Mænds livsstil og risiko- og sundhedsadfærd fører ofte til unødvendig sygdom, nedsat trivsel og for tidlig død. Dette gælder ikke mindst socialt udsatte mænd, idet mænds sundhed er mere påvirkelig af social ulighed end kvinders sundhed. Specielt hos arbejdsløse mænd og mænd uden erhvervsuddannelse ses en livsstil med usunde kostvaner, rygning og alkohol.

Der er grund til at formode, at én af årsagerne til, at mænd har en kortere middellevetid end kvinder, skal søges i mænds kønsrollesocialisering, som kan have en negativ effekt på både mandens fysiske og psykiske liv. Mænd med traditionelle kønsattituder er i højere grad end andre mænd i risiko for at blive syge og komme til skade, ligesom de sjældnere end andre mænd opsøger hjælp, og ligeledes i mindre udstrækning følger råd og anvisninger fra f.eks. læger og sundhedspersonale.

Med mænd forholder det sig desværre ikke sådan, at de ”bare kommer, når man kalder”. For nogle mænd kan det være svært at skulle række hånden ud efter hjælp og gå om bord i de tilbud, der er i samfundet. Evnen og lysten til at søge hjælp er en kompleks og dynamisk proces, som både afhænger af personen, der har brug for hjælp, institutionen, der udbyder hjælpen, og typen af hjælp der efterspørges. Mænd, som befinder sig i en kriselignende situation, kan være bange for at miste kontrollen over deres liv, hvis de opsøger hjælp til at løse deres problemer.

Rekrutteringen af mænd til sundhedsundersøgelser og psykosociale tilbud er stadigvæk svær. Men erfaringerne fra flere forskellige tilbud viser, at hvis man skræddersyr tilbuddene til mænd, og møder dem, hvor de er, og som de er, så kan og vil mænd godt. Hvis der skal opnås ligestilling på sundhedsområdet, må det derfor i en vis udstrækning betyde kønnenes ret til at blive behandlet forskelligt. Dette afstedkommer, at det i højere grad er tilbuddene, der skal tilpasses mændene end omvendt. Dette burde kommunerne tænke over og handle på baggrund af.

Kenneth Reinicke

Lektor i mandeforskning, ph.d., Roskilde Universitet