Træthed, ømme muskler, kramper, rystelser – mangel på magnesium giver mange symptomer, og f.eks. Parkinson-patienter ser ofte ud til at være i underskud af mineralet.
Det optræder i rigtig mange fødevarer og er som sådan ikke et svært næringsstof at finde. Alligevel når de færreste af os op på de gennemsnitlige 375 mg., som man anbefaler, at voksne får dagligt. For det er en pæn stor mængde, og hvis vi er udfordret fysisk – er gravide, sportsudøvere eller overvægtige – så har vi behov for endnu mere.
Magnesium er især vigtigt for musklerne, knoglerne og nervesystemet, så mangel på magnesium giver symptomer lige fra kramper, muskelsvaghed, knogleskørhed til depression og vejrtrækningsproblemer. For Parkinson-patienter, der i forvejen er udfordret omkring muskelkontrollen, kan det altså være en ekstra god idé at sikre sig mod magnesium-mangel.
Mange ville derfor have gavn af mere magnesium i kosten, dvs. mere grønt, frugt og nødder.
Magnesium fås også som tilskud, hvilket kan være en let måde at optimere sin indtagelse. Nogle tilskud kan dog føre til mavekneb eller virke afførende.
Vigtigst at skele til ved tilskuddene er, om indholdet primært er organisk bundet magnesium, som er lettere for kroppen at optage i forhold til f.eks. den uorganiske magnesiumoxid.
Du kan teste dit magnesiumtilskud ved at lade det opløses i et glas vand. Et eksempel er Bio-Magnesium, der består af tre forskellige magnesiumsalte i tabletter med i alt 200 mg magnesium. Blandingen af organisk og uorganisk magnesium medfører, at tabletten opløses fuldstændigt på under to minutter i væske.
Magnesiumindholdet ændres ved opløsningen i maven til en optagelig ion-form, der sikrer, at magnesiummet kan optages fra tarmen.
Vi har i mange år hørt, at calcium er et vigtigt knoglemineral, men magnesium er ligeså vigtigt – især hvis vi tager calcium. Vi skal nemlig bruge magnesium til at holde calcium ude af de celler, der ikke har behov for dette mineral, da det kan virke som gift for andre celler end knogleceller.
Kilder:
EU Commission: Scientific Committee on Food. Opinion of the Scientific Committee on Food on the Tolerable Upper Intake Level of Magnesium (expressed on 26 September 2001)
Ranade VV, et al. Bioavailability and pharmacokinetics of magnesium after administration of magnesium salts to humans. Am J Ther 2001;8(5):345-57.
Eby GA, et al. Rapid recovery from major depression using magnesium treatment. Med Hypotheses 2006;67(2):362-70.