Man er bedst til at være syg på modersmålet

Sproget er lægens vigtigste, måske eneste, værktøj til at forstå patientens symptomer. For flygtninge og indvandrere er det altafgørende, at de forstås korrekt, fordi de kulturelle værdier omkring krop, sjæl og sygdom er fæstet i modersmålet, og der kan være store forskelle i sygdomsopfattelser.

Som læge skal man være enig med patienten om centrale værdier og meninger om sygdom, lidelse, smerte, sorg, angst, bekymring, lindring og helbredelse. Det er vigtigt, at lægen forstår patientens billeder og oplevelser korrekt, så meningen ikke går tabt. Men mening bearbejdes og forstås på modersmålet, og ikke nødvendigvis på andetsproget. Mange almindelige ord på første sproget eksisterer simpelthen ikke på andetsproget. Vigtige centrale kulturelle værdier om sygdom kan være kodet i første sproget på en sådan måde, at det kræver meget dygtige tolke og længere samtaler for, at det kan blive forstået på andetsproget.

For dem, der ikke kan læse, kan en avis, et pilleglas, et vejskilt eller et brev fra sygehuset, være angstprovokerende, skabe frustration, forstyrre normal sygdomsadfærd og hindre social kontakt. Vi bliver medlemmer af et fællesskab gennem sproget, der gør verden forståelig og meningsfuld. Den verden, vi lever i, bliver virkelig gennem sproget. Vi bliver selv synlige og meningsfulde. Sproget er vigtigt for den enkelte patients mulighed for at tale imod og nuancere den generalisering, de ofte udsættes for i mødet med sundhedsvæsenet. Læger anvender desuden mange fagudtryk, som vi anser for ikke at kræve forklaringer. Dem kalder man gråzone ord (Eks.: kredsløbet, iltoptagelsen, vævene, forebygge, dehydrering.) De fleste gråzoneord kan være svære at oversætte til andre sprog, når de ikke engang forklares på dansk.

I virkelighedens verden er det dog faktisk undtagelsen, at patienter, der har brug for tolk, faktisk har mulighed for tolkebistand til lægesamtalen. Hver tredje indvandrer patient har oplevet, at der manglede tolk til vigtige samtaler. En stor gennemgang af over 100 studier af læge‐patient kommunikation har vist, at når patienter ikke forstår lægen, så fører det til uhensigtsmæssige medicin pauser og unødvendige indlæggelser. Hvis patienten ikke forstår lægen, er der 20 pct. større risiko for, at medicinen ikke tages som den burde. Hvis sprogbarrieren ikke søges minimeret har det veldokumenterede alvorlige følger for patientsikkerhed, komplikationer og overlevelse. I en ny undersøgelse af fejl og forsinkede diagnoser blandt flygtninge/indvandrere fandt vi, at to ud af tre patienter havde været ude for en fejl som følge af, at der ikke blev anvendt tolk, og at lægen ikke brugte den fornødne tid på at forstå patientens symptomer. Hver fjerde af patienterne havde oplevet tre eller flere fejl. Fejl og diagnoseforsinkelser, der kunne være undgået hvis man havde anvendt en tolk.