Man falder ikke, fordi man er gammel

Gamle mennesker går og falder. Sådan er det bare. Men sådan behøver det ikke at være. Gamle mennesker falder nemlig ligesom som yngre: Fordi der er noget galt.

Når man er ung, kan det virke lidt underligt, når man hører om, at gamle mennesker falder, men den undren aftager med årerne, og man affinder sig med, at sådan er det. Men ikke alle stopper med at undres. Fysioterapeut Dagmar Hagedorn arbejdede med ældre patienter i forbindelse med et forskningsprojekt, og hun opdagede to ting: Ældre mennesker falder ikke, fordi de er gamle, de falder, fordi der er noget galt. Og ældre mennesker kan undersøges og behandles på samme måde som deres yngre medborgere.

– Jeg lagde mærke til, at der kunne være en modvilje mod at undersøge de ældre patienter på samme måde som yngre. Det virkede som om, man fra behandlernes side oplevede det som respektløst eller forkert at undersøge gamle mennesker. Som om det var synd for de ældre. Men i det forskningsprojekt, som jeg arbejdede på, viste det sig, at de ældre ikke opfattede det som ydmygende og forkert. De var tværtimod glade for at blive undersøgt grundigt. De ældre oplevede det som service, omsorg og følte, at de blev taget alvorligt, siger Dagmar Hagedorn, som blandt andet støttede sig til de resultater, da hun skulle i gang med endnu et forskningsprojektet – denne gang om ældre og deres tendens til at falde.

– Det er interessant at forebygge ældres fald, da vi ved, at de, der falder, bliver mere syge og dør tidligere, end dem, der ikke falder. Udover, at det i sig selv kan belaste det enkelte menneske, livskvalitet og de pårørende, så belaster det også samfundsøkonomien, da de ældre kan få behov for indlæggelser, genoptræning og hjælp i hjemmet som følge af fald. Derfor er det både for den ældre og for samfundet vigtigt at finde ud af, hvorfor man faldt.

Taget på ”fersk gerning”

Den problemstilling er baggrunden for et nyt forskningsprojekt i Hillerød, som Dagmar Hagedorn nu arbejder på. Her gennemgår hun sammen med sine kolleger alle de ældre, der kommer ind på skadestuen efter et fald.

– Udfordringen på skadestuerne er, at de har meget travlt, patienterne er der ofte kun i kort tid, og der er mange andre afdelinger, som også gerne vil have, at ”deres” patienter bliver identificeret og sendt videre til specialafdelinger. Derfor er det en stor fordel, at vores team kan være til stede på selve skadestuerne, så vi kan ”fange” de ældre patienter, der er faldet, med det samme. Og dem, som ikke kommer i løbet af dagen, mens vi er der, ringer vi til efterfølgende.

Projektet er endnu ikke afsluttet, så derfor mangler de endelige resultater af arbejdet, men sidste år gennemførte Dagmar Hagedorn og hendes kolleger et såkaldt pilotprojekt, og det havde meget fine resultater.

De patienter, der var fyldt 65 år, mentalt velfungerende, ikke kørestolsbrugere, talte dansk og boede i Danmark samt blev udskrevet med det samme (efter mindre end 24 timers indlæggelse), var med i projektet, hvis de ønskede det. I første omgang blev deltagerne stillet fire enkle spørgsmål:

• Havde du bevidsthedstab i forbindelse med faldet?
• Oplever du daglig gang- og/eller balanceproblemer?
• Har du oplevet flere (mere end et) fald inden for det sidste år?
• Lider du af svimmelhed?

Svarede deltagerne ja til bare et af de fire spørgsmål, blev opgaven at finde frem til årsagen.

– Alle kan være uheldige og snuble en enkelt gang, så dem, der kun er faldet en gang, og som ikke er hverken svimle, har balanceproblemer eller oplever bevidsthedstab, blev ikke fulgt yderligere. Men de andre talte vi med for at finde ud af, hvad årsagen til faldet kunne være.

Et team af eksperter

Ud over Dagmar Hagedorn er der også en klinisk diætist og en sygeplejerske med i projektet. Teamet har ikke nogen mulighed for at ordinere en behandling eller lave en henvisning, men kan alene komme med anbefalinger til patienten selv samt  patientens kommune og behandlere.

– Når vi sammen med en patient har fundet frem til de mulige årsager til et fald, sender vi med patientens samtykke et notat til både kommune og egen læge, så de ved, hvad vi har talt med patienten om, fortæller Dagmar Hagedorn, som vurderer, at de i dag har haft mere end 3.500 patienter igennem deres forskningsprojekt. Selv om de endnu ikke har de endelige resultater, så er både patienterne og de øvrige behandlere glade for initiativet.

– Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra både patienter, læger og kommuner, fortæller Dagmar Hagedorn, som synes, at det vigtigste dog var, at de parter nu fik mulighed for at reagere.

– Hvis kommunerne ikke ved, at de har en borger, som har brug for hjælp, har de ingen mulighed for at give hverken støtte, tilbud eller genoptræning, forklarer hun.

Mange årsager til at falde

Når Dagmar Hagedorn og hendes kolleger har talt med patienterne, har det mange gange vist sig, at der er mere end én årsag til, at de er faldet. Mange har daglige problemer med balancen og med at gå og er derfor i risiko for at falde igen og miste deres førlighed i større eller mindre grad.

– Nogle har nedsat følsomhed i deres fødder og ben, så de har svært ved at mærke underlaget, nogle har for dårlig væskebalance, og nogle bliver svimle af deres medicin, siger Dagmar Hagedorn om nogle af de årsager, der er hyppige, men det allermest hyppige er, at der er mere end én årsag hos hver enkelt patient.

I det mindre pilotprojekt, der gik forud for det nuværende, var det knap halvdelen af deltagerne, som sagde ja til tre af de fire spørgsmål.

– Når man spørger patienterne om, hvordan de er faldet, så er det ikke sikkert, at de selv ved det. Mange vil sige ”jeg lå der bare lige pludselig”. Men det dækker ofte over, at de har haft et kortvarigt bevidsthedstab, hvilket blandt andet kan skyldes hjertekarproblemer.

Hjælp til selvhjælp

Selv om teamet ikke har mulighed for at udskrive en specifik behandling, så er hjælpen ikke nyttesløs.

– I et lignende studie så vi at to ud af tre selv var i stand til at tage ansvar, og den ressource skal selvfølgelig bruges. Det er der også en værdighed i.

Det er altså deltagernes eget ansvar at få mest muligt ud af den hjælp, de får af teamet, og det illustrerer meget godt den rette tilgang til træningen af balancen. Man skal helst have så lidt hjælp som muligt til så meget som muligt.

– Mange bruger hjælpemidler til gang, men har egentligt ikke brug for det. Mange, der har en rollator, kunne klare sig med en stok. Hjælpemidlerne er gode, hvis det betyder, at man bevæger sig meget mere, end hvis man ikke havde hjælpemidlerne, men det bedste er, at træne sig op til at kunne bevæge sig frit helt uden hjælpemidler.

Hyppige årsager til at falde:

• Briller med glidende årgang – især efter at man er fyldt 65, hvor man i højere grad bruger synet til at holde balancen sammenholdt med de yngre år. Det overrasker også mange optikere. Skift de glidende overgange ud med flere briller med hvert deres formål.
• Muskelstyrken falder med alderen, så når du har ligget syg, også selv om det bare er en uge med influenza, så skal du være opmærksom på, at du skal genoptrænes. Mange affinder sig med de små begrænsninger, ved eksempelvis at sætte sig ned, når de skal have strømper og sko på, men hvis ikke evnen genoptrænes, bliver det sværere senere.
• Dine sko skal være gode at gå i – ikke mindst hvis følsomheden i fødder og ben er nedsat, så er stiletter, glatte og stive sko ikke velegnet fodtøj.
• Balanceproblemer og svimmelhed er en almindelig bivirkning, og især hvis der indtages flere forskellige typer af medicin, så vær opmærksom på, om din medicin er rigtigt doseret.
• Dårlig væskebalance og for lidt mad.
• For få sociale kontakter. Det lyder måske mærkeligt, at man falder, hvis man er for meget alene, men statistisk set er der en sammenhæng – ligesom det også har betydning for din livskvalitet og mentale sundhed.

Til gengæld er der ikke ret mange, der falder, fordi deres hjem er uhensigtsmæssigt indrettet, og de små forhindringer med at skulle træde over ledninger og kante sig uden om møbler er med til at vedligeholde balancen, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at man kan passere forhindringerne, og ellers er det blevet tid til at flytte om.