Mange flere allergikere på vej

Antallet af astma-allergikere har været i stigning i de senere år, og i 2020 ventes det samlede antal patienter at nærme sig 2 millioner. Uden at det har fået skiftende sundhedsministre til at lave en overordnet plan for området.

Det er snart fire år siden, i marts 2009, at Statens Institut for Folkesundhed fremlagde de bekymrende prognoser: En stigning i antallet af allergikere med 88,5 procent og af astmatikere med næsten 60 procent over de næste 10 år, så antallet af allergikere i 2020 ligger på 1,7 millioner., mens 400.000 lider af astma. Heraf vil en del være belastet af begge sygdomme.

Astma-Allergi Danmark har i flere år prøvet at råbe skiftende sundhedsministre op for at få lagt en overordnet plan for forebyggelse, diagnostik og behandling. Men direktør i Astma-Allergi Danmark Thorkild Kjær kan ikke erklære sig tilfreds med resultatet.

– Dialogen med Sundhedsministeriet i dag er ikke anderledes, end under de seneste to ministre. Det er som om, vi har talt for døve øren i det seneste årti, når det handler om astma og allergi. Og det er jo underligt, når man ser på tallene, siger Thorkild Kjær.

Lettere at overse

Astma og allergi er ikke omfattet af de samme normer for indrapportering hos praktiserende læger, som andre kroniske sygdomme er. Derfor mener Thorkild Kjær, at overfølsomhedssygdommene forsvinder ud af synsfeltet hos beslutningstagerne.

– De er lette at overse i hverdagen på grund af den moderne symptombehandling. Det betyder, at astma-allergikere sjældent er indlagt, de er højst en tur på skadestuen. Og recepten kan fornyes over telefonen, så lægen ser dem heller ikke. Derfor kan de blive offer for kassetænkning, når andre patientgrupper er meget mere synlige. Et fravær af indsats er ikke så tydeligt, siger direktør i Astma-Allergi Danmark Thorkild Kjær.

En række undersøgelser viser, at astma-allergikere er dyre for samfundet. Ikke i hospitalsindlæggelser, men kortvarige sygemeldinger, forringet arbejdsindsats – for ikke at forglemme en utilfredsstillende hverdag.

Sundhedsminister forbereder kulegravning

Minister for Sundhed og Forebyggelse Astrid Krag er også opmærksom på, at området ikke må overses.

– Som sundhedsminister tager jeg astma og allergi meget alvorligt, ikke mindst fordi det er sygdomme, der rammer rigtig mange mennesker. Men også fordi jeg ved, at det er sygdomme, der kan have indflydelse på sygedage, og som påvirker livskvaliteten. Derfor er regeringen også optaget af at finde ud af, hvordan vi kan få bugt med den udvikling, vi ser i antallet af allergikere i Danmark, siger sundhedsministeren i en skriftlig kommentar til Helse.

Astrid Krag peger på Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker om rygning og indeklima i skolen som nogle af regeringens initiativer med relevans i forbindelse med astma og allergier.

Sundhedsministeren forbereder desuden en kulegravning af hele allergi-behandlingen, efter flere af Folketingets sundhedsordførere har fremsat ønske om et fornyet fokus på området.

Astmapatienter er dyre for samfundet

Et nyligt studie viser, at danske astmapatienter udgør en sårbar og dyr gruppe på det danske arbejdsmarked.

Studiet dækker 7.000 mennesker over en periode på 5 år, hvor man har sammenholdt astmapatienters arbejdsløshed, sygedage, perioder på kontanthjælp og eventuel førtidspension med ikke-astmatikere. Deltagerne var mellem 20 og 44 år og dermed i den arbejdsdygtige alder – en gruppe, som normalt ikke er så tydelig, når det handler om astma.

Men alligevel kunne forskerne på Arbejds- og Miljømedicinsk klinik under Odense Universitetshospital afdække bemærkelsesværdige tal: I gennemsnit havde hver astmapatient over de fem år 2,5 uges mere sygefravær end mennesker uden astma (9,2 uger imod 6,6 uger). Ydermere afdækker undersøgelsen kun den del af sygefraværet, som bliver refunderet til arbejdsgiveren, hvilket betyder, at de to første ugers sygdomsperiode ikke er medtaget. Derfor kan tallet reelt være meget højere, da rigtig mange bliver raske inden for de to uger, hvorved sygefraværet ikke registreres i de officielle tal.

Når det gjaldt uger på kontanthjælp eller på førtidspension, var forskellen over fem år endnu større: Astmapatienter havde gennemsnitligt 36,6 uger på kontanthjælp imod 20,7 for andre, hvilket giver en forskel på 77 procent. Forskellen er lige så bemærkelsesværdig, når man ser på førtidspension, hvor der var 8 ugers forskel på førtidspensionister med og uden astma (astmapatienter 19,3 uger imod gennemsnitligt 11,4). Også disse tal er alene baseret på folk i alderen 20 til 44 år.

– Det er meget tydelige tal, som på en konkret måde viser, hvad det koster for samfundet, når så mange mennesker lider af astma. Studiet viser også, at kvinder er hårdere ramt end mænd, og at folk med fysisk arbejde er hårdere ramt end dem, der arbejder på kontor, forklarer overlæge David Sherson, der er en af forskerne bag studiet Consequensces of astma on job absenteeism and job retention.

Undersøgelsen viser ikke alene, at astma-patienter er mere udsatte på arbejdsmarkedet, med de konsekvenser det må have på privatlivet. Det kan også beregnes, hvad det koster samfundet at have astma-patienter. David Shersons kolleger arbejder lige nu på en undersøgelse, som afdækker disse omkostninger. De tal, som indtil videre er offentliggjort, peger på en udgift på omkring 2,6 milliarder kroner om året, hvoraf de offentlige udgifter til sygesikring, hospitalsindlæggelser og medicin udgør mindre end 25 procent. Langt den største udgift for samfundet er produktionstabet hos arbejdsgiveren.

Læs også: