Kolesterol kan i værste fald forårsage blodpropper. Og op mod 30.000 mennesker går lige nu rundt med forhøjet kolesterol-niveau i blodet uden at vide det.
De har nemlig en genfejl, der er skyld i sygdommen familiær hyperkolesterolæmi (FH), en sygdom der gør, at kolesterol aflejrer sig langt hurtigere i blodårene end hos andre. Og det er farligt.
Personer med FH har stor risiko for at dø af en blodprop eller få livstruende åreforkalkning, inden de bliver 50 år.
FH er arveligt, men har ingen nævneværdige symptomer, så derfor skal myndighederne være langt bedre til at opspore potentielle patienter, inden de bliver syge, viser en intern rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Mange vil få åreforkalkning på et meget tidligt tidspunkt i deres liv, og mange vil ikke overleve eller få store skader på deres hjerter.
Og det er på høje tid, vi kommer i gang, siger Anne Kaltoft, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Hjerteforeningen
– Mange vil få åreforkalkning på et meget tidligt tidspunkt i deres liv, og mange vil ikke overleve eller få store skader på deres hjerter. Mange af dem ville kunne være fundet på et tidligere tidspunkt og sat i forebyggende behandling.
Det anslås i rapporten, at mellem 25.000 og 28.000 danskere har FH, og ud af dem er 5-6000 børn. Sygdommen er let og billig at behandle med kolesterolsænkende medicin.
Den nyeste forskning viser, at hvis man starter behandlingen allerede som barn, vil man som ung voksen have samme mængde kolesterol som jævnaldrende uden FH.
Kolesterol aflejrer sig langsomt i vores blodårer livet igennem og gør efterhånden, at blodårerne kalker til. Manglende motion og overvægt forværrer problemet.
For patienter med FH sker aflejringen af kolesterol meget hurtigere, så de risikerer blodpropper og åreforkalkning langt tidligere end andre.
Men problemet er at finde de mennesker, der har FH, og her har sundhedssystemet fejlet, siger Henning Bundgaard, der er professor og overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling.
– Vi er mange parter, der har sovet i timen. Sundhedsvæsnet, klinikkerne og de praktiserende læger. Vi har ikke lært nok af de gode eksempler. Men nu skal det være bedre.
For nyligt blev der afsat seks millioner af satspuljemidlerne til at finde ud af, hvordan vi bedre kan opspore de mennesker, der har FH, og en af metoderne er at screene familiemedlemmerne til de personer, man finder.
Men vi mangler et nationalt register, der kan danne grundlag for opsporingen af sygdommen, og så mangler der generelt koordinering mellem vores forskellige sundheds-instanser.
– På patienternes vegne er jeg dybt forarget. Jeg synes ikke, det er ok, at vi i et land som Danmark, der har så velorganiseret et sundhedssystem – at vi ikke får lavet noget så simpelt som en opsporing af folk, som vi ved, er der, siger Anne Kaltoft.
Men vi er i fuld gang med at forbedre indsatsen og lave et nationalt register, forsikrer Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V).
Hun peger på, at registeret kommer til at danne grund for det overblik over sygdommen, der er nødvendigt for den videre indsats.
– Og så handler det om, at vi får en systematik i det her, for vi har faktisk nogle meget specialiserede klinikker, der ved meget om det her, så der skal ske en sammenkobling mellem de klinikker og så almen praksis, siger Ellen Thrane Nørby.
Kilde: DR.dk
Kilde: Hjerteforeningen.