Mange har livsfarligt forhøjet kolesterol uden at vide det

Af: Helse-redaktionen

Foto: Scanpix/Iris

Vi er alt for dårlige til at opspore folk med en særlig arvelig form for højt kolesterol, viser rapport.

Kolesterol kan i værste fald forårsage blodpropper. Og op mod 30.000 mennesker går lige nu rundt med forhøjet kolesterol-niveau i blodet uden at vide det.

De har nemlig en genfejl, der er skyld i sygdommen familiær hyperkolesterolæmi (FH), en sygdom der gør, at kolesterol aflejrer sig langt hurtigere i blodårene end hos andre. Og det er farligt.

Personer med FH har stor risiko for at dø af en blodprop eller få livstruende åreforkalkning, inden de bliver 50 år.

Hvem har sygdommen?

FH er arveligt, men har ingen nævneværdige symptomer, så derfor skal myndighederne være langt bedre til at opspore potentielle patienter, inden de bliver syge, viser en intern rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Mange vil få åreforkalkning på et meget tidligt tidspunkt i deres liv, og mange vil ikke overleve eller få store skader på deres hjerter.

Og det er på høje tid, vi kommer i gang, siger Anne Kaltoft, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Hjerteforeningen

– Mange vil få åreforkalkning på et meget tidligt tidspunkt i deres liv, og mange vil ikke overleve eller få store skader på deres hjerter. Mange af dem ville kunne være fundet på et tidligere tidspunkt og sat i forebyggende behandling.

Behandling af børn gavner

Det anslås i rapporten, at mellem 25.000 og 28.000 danskere har FH, og ud af dem er 5-6000 børn. Sygdommen er let og billig at behandle med kolesterolsænkende medicin.

Den nyeste forskning viser, at hvis man starter behandlingen allerede som barn, vil man som ung voksen have samme mængde kolesterol som jævnaldrende uden FH.

Belastende kolesterol

Kolesterol aflejrer sig langsomt i vores blodårer livet igennem og gør efterhånden, at blodårerne kalker til. Manglende motion og overvægt forværrer problemet.

For patienter med FH sker aflejringen af kolesterol meget hurtigere, så de risikerer blodpropper og åreforkalkning langt tidligere end andre.
Men problemet er at finde de mennesker, der har FH, og her har sundhedssystemet fejlet, siger Henning Bundgaard, der er professor og overlæge på Rigshospitalets hjerteafdeling.

– Vi er mange parter, der har sovet i timen. Sundhedsvæsnet, klinikkerne og de praktiserende læger. Vi har ikke lært nok af de gode eksempler. Men nu skal det være bedre.

Mangler register

For nyligt blev der afsat seks millioner af satspuljemidlerne til at finde ud af, hvordan vi bedre kan opspore de mennesker, der har FH, og en af metoderne er at screene familiemedlemmerne til de personer, man finder.

Men vi mangler et nationalt register, der kan danne grundlag for opsporingen af sygdommen, og så mangler der generelt koordinering mellem vores forskellige sundheds-instanser.

– På patienternes vegne er jeg dybt forarget. Jeg synes ikke, det er ok, at vi i et land som Danmark, der har så velorganiseret et sundhedssystem – at vi ikke får lavet noget så simpelt som en opsporing af folk, som vi ved, er der, siger Anne Kaltoft.

Indsatsen forbedres

Men vi er i fuld gang med at forbedre indsatsen og lave et nationalt register, forsikrer Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V).

Hun peger på, at registeret kommer til at danne grund for det overblik over sygdommen, der er nødvendigt for den videre indsats.

– Og så handler det om, at vi får en systematik i det her, for vi har faktisk nogle meget specialiserede klinikker, der ved meget om det her, så der skal ske en sammenkobling mellem de klinikker og så almen praksis, siger Ellen Thrane Nørby.

 

Kilde: DR.dk

 


 

Hjerter i tal

  • 55 +: Mere end halvdelen af danskere over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom.
  • Flere end 448.800 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Det svarer til en stigning på 15 pct. siden 2006.
  • Omtrent 23 pct. af hjerte-kar-patienterne bliver genindlagt inden 30 dage efter, at de sidst var indlagt med en hjerte-kar-sygdom.
  • Hver fjerde dansker dør af en hjerte-kar-sygdom.
  • Hjerte-kar-sygdomme er den næst hyppigste dødsårsag i Danmark. Hvert år dør 12.400 danskere af hjerte-kar-sygdom.
  • Antallet af dødsfald, som skyldes hjerte-kar-sygdom, er halveret fra 1995 til 2015.
  • Åreforkalkning i hjertet er den enkelt-sygdom, som flest danskere dør af.
  • En person mellem 55 og 64 år har 20 gange større risiko for at udvikle åreforkalkning i hjertet (iskæmisk hjertesygdom) i forhold til en person mellem 25 og 34 år.
  • Kvinder får senere symptomer end mænd – og symptomerne er mere diffuse.

 Kilde: Hjerteforeningen.

 


 

Lider du af arveligt højt kolesterol-niveau?

Hvis du kan svare ja til et eller flere spørgsmål på listen herunder, bør du få tjekket hos lægen, om du har arveligt højt kolesterol-niveau.
Din familiehistorie
  • Er din mor eller far blevet ramt af en hjertekar-sygdom (blodprop eller åreforkalkning) før 60-års alderen?
  • Er din bror, søster eller børn blevet ramt af hjertekar-sygdom (blodprop eller åreforkalkning) før 60-års alderen?
  • Er en af dine bedsteforældre blevet ramt af hjertekar-sygdom (blodprop eller åreforkalkning) før 50-års alderen?
  • Har din mor, far, bror, søster eller barn fået konstateret behandlingskrævende forhøjet kolesterol i blodet?
Din egen historie
  • Har du haft en blodprop i hjertet eller åreforkalkning i hjertets kranspulsårer før 55-års alderen (mænd) eller 60-års alderen (kvinder)?
  • Har du haft en blodprop i hjernen eller åreforkalkning i benene før 55 års-alderen (mænd) eller 60-års alderen (kvinder)?
  • Har du en kolesterolring (hvid ring) omkring øjet før 45-års alderen?
  • Har du kolesterol-aflejring ved achillessenen?
  • Kender du dit kolesterol-tal? (måles ved en blodprøve).
Hvis du ikke kender dit kolesterol-tal og opfylder flere af de ovenstående kriterier, bør du få dit kolesterol-tal målt hos lægen.
Kolesterol-tal består af flere slags tal. Hvis dit LDL-kolesterol er over 5,0 mmol/l (voksen) eller 4,0 mmol/l (barn), bør du henvises til yderligere undersøgelser.
Kilde: Lipidklinikken, Regionshospitalet Viborg