Maria Hirse: Lever med kronisk hjertesygdom

Den tidligere tv-vært og nuværende forfatter og psykoterapeut, Maria Hirse, har skrevet en bog om kvinder og hjertekarsygdom. Selv har hun lært at leve med en hjertesygdom, som præger livet på både godt og ondt.

Vidste du, at hjertekarsygdomme er en lige så hyppig dødsårsag blandt kvinder som kræft? Det er det. Endda er det ifølge forfatteren og psykoterapeuten Maria Hirse, 40, en kedelig førsteplads, som de to sygdomme skiftes til at indtage. Alligevel fylder kræft og kvinder langt mere i medierne end kvinder med hjertesygdom.

– Mange mennesker har nok den opfattelse, at hjertesygdomme er noget, mænd dør af. Og jeg tror også, at når kvinder begynder at få det dårligt, så er det kræft, de frygter mest. Men virkeligheden er altså en anden, siger hun.

Først på året udkom Maria Hirses bog “Kvinde kend dit hjerte”. Hun kalder selv bogen for et opslagsværk, der samler tingene omkring hjertesygdomme. Ud over en lang række faktuelle informationer medvirker en stribe kvinder, kendte såvel som ukendte, der fortæller om deres egne oplevelser med hjertesygdomme.

En af dem er Maria Hirse selv. I 2001, som blot 30-årig, blev hun første gang ramt af et hjerteanfald.

– Jeg havde meget vanskeligt ved at tro på det. Jeg havde jo den forestilling, at det var ældre, overvægtige mænd, der fik hjerteanfald. Jeg var ung, i rigtig god fysisk form, jeg har aldrig røget. Samtidig var jeg i fuld gang med at gøre karriere på TV2, og jeg var mor til Victoria på tre år.

– Jeg reagerede ved at forsøge at negligere sygdommen, sådan som mange andre kvinder gør. Jeg var nok bare ‘stresset’ og havde ‘vigtigere’ ting at gøre.

Ifølge Maria Hirse er netop den indstilling meget typisk hos kvinder. Det er ‘nok ikke noget alvorligt’. Indstillingen går desværre igen hos mange læger, som behandler kvinder med hjerteproblemer anderledes end mænd.

Skift pumpen

– Godt et års tid efter mit første hjerteanfald, hvor min daværende kæreste, børnene og jeg var flyttet fra Odense til København, fik jeg at vide, at jeg nu var rask. Men det var jeg ikke. Et par år efter fik jeg igen et hjerteanfald, og ved den lejlighed fandt lægerne ud af, at noget af vævet i mit hjerte var ødelagt, og at jeg har en utæt hjerteklap, som jeg givetvis er født med. Det var dog ikke på grund af den utætte klap, at mit hjerte var blevet dårligt, men nok snarere en ubehandlet betændelse i hjertet. Det betyder, at jeg skal have medicin resten af mit liv, siger Maria Hirse, som i første omgang ikke rigtigt forstod, hvad lægerne talte om.

– Min pumpefunktion var helt nede på 25 pct. af normalen på et tidspunkt, og lægen siger til mig, at ‘den er helt gal med pumpen’. Min første indskydelse var, at kunne man så ikke skifte ‘pumpen’ ud? Men så grinede han af mig og sagde: ‘Maria, pumpen er hele dit hjerte!’. Der var på et tidspunkt tale om at indstille mig til en hjertetransplantation, men det lykkedes at undgå det. Jeg synes også, at det er en lidt ubehagelig tanke, siger Maria Hirse.

I sin bog beskriver hun en række forskellige hjertelidelser. Årsager, symptomer og behandlingsformer. Bogen er tænkt som et opslagsværk, hvor man kan få svar på de fleste af de spørgsmål, man som hjertepatient går og tumler med, og som man måske ikke altid får af lægerne.

Bogen henvender sig specifikt til kvinder, netop fordi kvinder med hjertesygdomme som regel ikke oplever samme opmærksomhed fra omgivelserne.

Hjertesygdom ER alvorligt

– Mange kvinder tager ikke selv advarslerne alvorligt. Og desværre gælder det også mange læger og pårørende. Hvis en mand får ondt i brystkassen, ringer alle alarmklokkerne med det samme, for så er ‘det nok noget med hjertet’, men er det en kvinde, er det ‘nok bare stress’. I nogle tilfælde kan det blive fatalt. Men selv når der er konstateret en hjertesygdom, kan det nogle gange være sværere for kvinder at trænge igennem og få den rette behandling. Det hørte jeg ofte, da jeg talte med folk til bogen, og det har jeg oplevet på min egen krop. Min daværende kæreste og far til mit yngste barn troede ikke på, at jeg var syg, selvom jeg var midt i den værste krise i mit forløb og havde en pumpefunktion på 25 pct. af det normale. Det var årsagen til, at jeg afbrød forholdet midt i et sygdomsforløb, hvor jeg ellers havde brug for al den støtte jeg kunne få, siger Maria Hirse, som peger på flere forskellige faktorer, der betyder, at flere kvinder i dag får hjertesygdomme.

– Der er mange forklaringer, men én af dem er helt givet, at stress har en betydning i forhold til fysisk sygdom. Og sygdommen accelererer, hvis man også er i psykisk ubalance. I de seneste 30 år har kvinderollen ændret sig markant. Kvinder i dag skal præstere meget mere. Vi skal gøre karriere og være mødre, vi skal være smukke og skønne og leve op til en masse krav og forventninger. Det er regler, vi selv har sat op, men vi skal også selv indfri forventningerne, og det gør os mere sårbare og modtagelige over for livsstilssygdomme.

– I dag synes jeg, at det begynder allerede i skolerne. Der stilles mange krav til børn og unge i dag, og hvis man afviger lidt fra normen, får man hurtigt en bogstav-diagnose. Vi er meget hurtige til at sætte mennesker, også børn og unge, i bokse, og det skaber frustrationer og mange psykiske problemer, som på længere sigt kan danne grobund for fysiske sygdomme, siger Maria Hirse.

Kritik af sundhedsvæsenet

Gennem en stribe interviews beskriver hun sygdomsforløb og cases i bogen. En del af disse er kendte kvinders hjertehistorier. Bl.a. sangerinden Birthe Kjær, som fik hjertestop midt i sin deltagelse i tv-programmet “Vild med dans”, og sundhedseksperten Lene Hansson, som selv har skrevet en bog om sin hjertesygdom, og som i modsætning til de fleste andre i bogen retter en ganske skarp kritik mod sundhedsvæsenet.

Maria Hirse ville i første omgang ikke have beskrevet sin egen historie i bogen, men det ønskede forlaget, og det er hun glad for i dag.

– Jeg følte, at det ville komme for tæt på, men det er ok at fortælle om. Jeg har det godt med at give mine egne erfaringer videre, så andre kan gøre brug af dem. Igennem mit sygdomsforløb synes jeg, at jeg er blevet godt behandlet af sundhedssystemet, men der har været knaster. Jeg havde en overlæge på Gentofte, som jeg ikke følte tog mig alvorligt, og generelt synes jeg, at man selv skal være primus motor og have det store overblik. Især hvis man, som jeg, fejler flere ting. Jeg har dels min hjertesygdom, dels problemer med lungerne, affødt af hjertesygdommen. Jeg hører til to forskellige hospitaler, og selvom der findes elektroniske journaler, så er det ikke mit indtryk, at de nogensinde sammenkøres.

– Jeg skal hele tiden selv sørge for at orientere det ene hospital om, hvad det andet foretager sig – og omvendt. Og det kan godt være vanskeligt, når man har det dårligt.

Maria Hirse er som hjertepatient tilknyttet Rigshospitalet og har kun godt at sige om behandlingen. Men igen har hun forbehold.

– Jeg har en rigtig god hjertelæge, Finn Gustavsson, på Rigshospitalet. Ham er jeg meget tryg ved. Men man skal sørge for, at hvis man bliver syg, så skal man blive det inden for ambulatoriets åbningstider. Sker det, mens ambulatoriet er lukket, bliver man kørt et andet sted hen, og det er bestemt ikke rart at blive kørt det ‘forkerte sted’ hen og måske ligge seks-syv timer og vente på at få den rigtige behandling.

Hjertemassage redder liv

Endelig har Maria Hirse en opfordring til alle.

– Alle danskere bør lære hjertemassage. Det kan jeg kun opfordre til på det kraftigste. Ni ud af ti, der rammes af hjertestop i yderdistrikterne, dør af det, fordi for få kan yde den nødvendige førstehjælp, inden lægeambulancen når frem. Bor du i landdistrikterne, er du fucked, hvis uheldet er ude, og det, synes jeg jo, er dybt tragisk. Derfor kan jeg kun anbefale alle at lære førstehjælp og hjertemassage, for det kan redde menneskeliv, siger Maria Hirse, som i dag lever godt trods sygdommen.

– Mit liv har undergået en stor forandring, siger hun.

– Hvor jeg tidligere havde fuld fart på karrieren, og altid var ‘på’, lever jeg i dag mere tilbagetrukket. Jeg bor alene med mine to børn og er så heldig at have en passion for at skrive, når jeg nu ikke længere kan leve det hektiske liv, jeg levede før. Jeg tjener ikke nær så mange penge, som jeg gjorde engang, men jeg har erfaret, at penge og berømmelse ikke er en garanti for lykke. Jeg er et lykkeligere menneske i dag, end jeg var før. Og jeg har lært at leve med en kronisk sygdom, selvom den sætter sine begrænsninger på mine udfoldelser.