Medicin på skoleskemaet

Af: Lotte Stig Nørgaard, lektor, PhD. (pharm.), Københavns Universitet, medlem af Helses redaktionsgruppe

Foto: Københavns Universitet

Danske børn og unge bruger mere og mere medicin. Men de yngste forbrugere mangler basal viden om, hvordan medicin virker og bivirker. Det forsøger to projekter i danske folke- og privatskoler nu at råde bod på. Farmaceutstuderende og færdiguddannede farmaceuter underviser. Og det med succes. I oktober bragte Helse en artikel om to farmaceuters oplevelse af at undervise 5. klasserne på en skole på Østerbro. Her kan du læse mere.

 

– Hvordan kan det være, at når jeg sluger en pille, så virker den også nede i min storetå?

– Hvorfor dør man, hvis man tager for meget medicin?

Disse og mange andre spørgsmål fyger gennem luften i den 5. klasse, hvor to farmaceutstuderende er ude og undervise om god medicinanvendelse i det såkaldte ”Skole-Medicin”-projekt. Eleverne er spørgelystne og videbegærlige, for ingen har før fortalt dem om medicin.

I løbet af en to timers undervisning kommer de farmaceutstuderende omkring, hvad forskellen er på receptpligtige lægemidler og håndkøbsmedicin, omkring forholdsregler – f.eks., at man ikke må indtage andres medicin – og omkring, hvad apotekets rådgivningsarbejde er for noget.

De studerende fortæller også om forskellige slags lægemidler fra smertestillere over vitamintabletter til stikpiller. For nu bare at nævne et par af emnerne.

Siden 2011 har 330 farmaceutstuderende fra Københavns Universitet undervist flere hundrede elever fra 4. – 7. klassetrin fordelt på mere end 100 skoler i Danmark. Eleverne lærer altså om, hvordan de kan forebygge medicinproblemer, lærerne er imødekommende og vil gerne have mere undervisning, og de farmaceutstuderende nyder at prøve deres teoretiske viden om medicin af i praksis på en ung målgruppe. En win-win-situation for alle.

Skrøbelige og vanskelige grupper

”Bingo”, råber en elev bagest i klassen, og hans ansigt lyser op i et stort smil. Eleven har fået pladen fuld i ”Medicinbingo”, og vandt nu både æren (og en pose karameller).

Medicinbingo er opfundet af forskere på Københavns Universitet – og bliver nu spillet rundt omkring på skolerne som en del af Skole-Medicinprojektet. Der er ikke tal på bingopladerne i Medicinbingo, men fotos af forskellig slags medicin, f.eks. af de blå trekantede Viagra-tabletter, som slet ikke oprindeligt var udviklet til at skulle virke overfor rejsningsproblemer, fortæller de farmaceutstuderende, alt imens eleverne fniser genert.

Skole-medicinprojektet er en realitet af flere grunde. Dels bruger børn (og unge) mere og mere medicin; de lærer ikke om medicinhåndtering i skolen (selv om medicinindtag ellers er noget af det mest almindelige, man kan foretage sig, når man er syg). Og dels er farmaceuter den faggruppe, der ved allermest om medicin.

De har taget en 5-årig kandidatuddannelse indenfor medicinområdet. Børn og unge er desuden skrøbelige og vanskelige grupper at behandle med medicin. Der er masser af blinde pletter i forskernes viden om medicin til børn. Der findes f.eks. ikke nogen officiel statistik om børns brug af medicin, salgsstatistik fortæller ikke, hvem der bruger medicinen, og kun 30 pct. af alle lægemidler godkendt i Europa er afprøvet på børn.

En undersøgelse fra 2009 viser, at kun få 11-årige har adgang til at bruge lægemidler hjemme uden at spørge deres forældre til råds. Men fra 13-årsalderen er der et stort mindretal, som faktisk må forsyne sig med lægemidler i privaten uden at spørge en voksen om lov. Der er derfor god grund til at informere børn og unge om lægemidler for at komme uvidenhed og misforståelser til livs.

Forældre lærer af deres børn

Mange studier fra både ind- og udland taler også deres alt for tydelige sprog: Der kan være og er knyttet problemer til det at tage medicin.

Antallet af såkaldt lægemiddelrelaterede problemer ligger typisk et sted mellem 2-4 problem per patient/bruger, når man giver sig til at tælle op.

Tanken bag ‘Skole-Medicin’-projektet er derfor, at når vores børn lærer om medicin, så kan de også være med til at forebygge nogle af de lægemiddelrelaterede problemer. Flere interviews med apotekspersonale har da også vist, at hvad lille Sofie lærte i projektet faktisk når helt hjem til far og mor over aftensmaden.

Forældrene møder nemlig op i skranken på apoteket og fortæller, at ”Sofie har lært af en farmaceutstuderende på skolen, at de her tabletter ikke må stå i badeværelset, fordi de suger fugt og bliver lyserøde”. Og det er ganske rigtigt: smertestillende tabletter med indholdsstoffet acetylsalicylsyre suger fugt og bliver lyserøde …

Flere projekter forude

Der er nu så stor efterspørgsel efter de farmaceutstuderende, at ‘Skole-Medicin’-projektet har fået en udløber, nemlig den såkaldte Skole-Medicin-Temadag. På den dag underviser færdiguddannede farmaceuter fra landets apoteker i skolerne på mellemtrinet – og en hel dag, i stedet for bare to timer.

Her møder eleverne de samme undervisningsformer og -emner som på ‘Skole-Medicin’-projektet, plus en lang række flere, så som medicinstafet og ”find-din-smertegrænse”-øvelsen. Der er stadig plads til flere skoler og flere farmaceuter på temadagen. Hvis du på din skole eller dit apotek har lyst til at vide mere om Skole-Medicin-Temadagen, så skriv gerne til projektgruppen (lotte.norgaard@sund.ku.dk) og bliv klogere.

Vi slutter tilbage i femte klasse: I løbet af to timer når sådan en flok 5. klasseselever at få stillet rigtig mange spørgsmål til de to undervisende farmaceutstuderende. Nedenfor et uddrag. Medicin er kommet for at blive på skoleskemaet.

 


 

Eksempler på en 5. klasses spørgelyst om medicin

  • Hvad sker der, hvis man spiser for mange vitaminpiller?
  • Hvad bruger man en milt til?
  • Hvordan bliver man sæddonor?
  • Må man tage en tablet med mælk eller juice i stedet for vand?
  • Hvorfor tager man dog hash, hvis man bliver så afhængig af det og får det så dårligt?
  • Kender I noget til den der nye kødædende bakterie?

 


 

Vidste du at?

Der er masser af blinde pletter i forskernes viden om medicin til børn.

Der findes f.eks. ikke nogen officiel statistik om børns brug af medicin, salgsstatistik fortæller ikke, hvem der bruger medicinen, og kun 30 pct. af alle lægemidler godkendt i Europa er afprøvet på børn.