Kajak: Meditation i vandhøjde

Kajakken var engang nært beslægtet med både liv og død. I dag er dramaet næsten glemt, når motionister og naturelskere i alle aldre oplever naturens storhed og stilhed fra det kropstætte fartøj.

Inuitterne i Grønland og det arktiske Nordamerika brugte kajakken som fangstfartøj. Kajakken og evnen til at tøjle den i det oprørte, kolde hav var livsnødvendig i de små fangersamfund.
Uden adgang til havets spisekammer ville indbyggerne i de afsondrede bygder dø af sult. Kajakkerne blev dengang bygget af drivtømmer og sælskind, og de blev konstrueret efter fangernes personlige mål. Man kan sige, at inuitterne iførte sig kajakken, da de spændte sig fast til skroget. Det gav stor manøvredygtighed, når fanger og fartøj var et, men det betød også, at man ikke kunne komme ud af kajakken, hvis en sø vendte den rundt med bunden i vejret. Fra barnsben lærte inuitterne derfor at lave rul med kajakken, så de på sekunder kunne få fartøjet på ret køl i det iskolde vand.

Grønlændervendingen

Bent K. Thomsen fra Trekantens Kajakskole i Kolding mestrer også den såkaldte grønlændervending, når han begiver sig ud i sin havkajak. Men hvor disciplinen oprindeligt handlede om overlevelse, er den for Bent K.
Thomsen mere en sportslig udfordring og en reaktion på kursisternes forventninger.

– Vi har jævnligt unge kursister, der vil lære grønlændervendingen. Det er noget, mange forbinder med kajakroning og gerne vil kunne. Men faktisk er det jo unødvendigt. Man falder automatisk ud af en havkajak, hvis den vender rundt, så det er ikke et spørgsmål om liv og død, om man kan rulle rundt eller ej, forklarer Bent K.
Thomsen. Han fortæller samtidig, at en havkajak ikke kan synke, fordi for og agter består af luftfyldte, vandtætte rum.

Trekantens Kajakskole

Bent K. Thomsen fik selv smag for kajakroning i en forholdsvis sen alder.
Han har altid været et friluftsmenneske, men han skulle blive 50, før han satte sig ned i en kajak. Han er til gengæld blevet så bidt af det, at han få år senere åbnede Trekantens Kajakskole som hobby ved siden af jobbet som konsulent hos en emballagevirksomhed.

– Man kommer helt fantastisk tæt på naturen i en kajak. Der er den der ødemarksstemning, når man er ude på det åbne hav. Man kan blive helt høj af det, fortæller Bent K. Thomsen.
Bent K. Thomsen har siden roet mere kajak end de fleste. Han har roet i høje bølger ved Norge og Wales, og han har roet i Grønland.

– Det er en fantastisk oplevelse at sidde i sin kajak 50 meter fra en hval, der slår med finnen. Den er der jo, fordi den er ligeså nysgerrig som mig, fortæller Bent K. Thomsen.

Men også på de hjemlige breddegrader er der store oplevelser i en kajak.

– Man befinder sig jo helt nede i niveau med havoverfladen, man bevæger sig næsten lydløst, så man kan komme helt tæt på fugle, fisk og dyr inde på land, fortæller Bent K. Thomsen.

Kajakroning styrker

Helbredet har godt af kajakroningen.
Bent K. Thomsen oplevede igennem kostomlægning og roning at smide 12 overflødige kilo.

– Man styrker kernen i kroppen, ryggen, mavemuskulatur, lænd m.v., fordi roningen giver rotation i ryggen.
Man ror ikke med armene, men mere med bugmuskulaturen, forklarer Bent K. Thomsen.

Ifølge Bent K. Thomsen er kajakroning for folk i alle aldre. Det eneste, han kræver fra sine kursister, er, at de kan svømme til husbehov. De skal kunne redde sig selv i land, når de ror langs kysten.

Sikkerhed er i det hele taget væsentlig for Bent K. Thomsen. Når han begiver sig ud over det åbne hav, har han både vandtæt VHF-radio og mobiltelefon i vandtæt indpakning, ligesom han er iført tør- eller våddragt alt efter årstid og naturligvis svømmevest. Når han ror i Grønland har han satellittelefon med. Derudover er kajakken altid læsset med det øvrige, der skal til: Pumpe, så man kan lænse for vand, flydestabilisator, så man kan komme op i kajakken igen og gruppe-shelter, så man kan holde varmen på land i en nødsituation.

– Jeg er lidt af en sikkerhedsfreak, erkender Bent K. Thomsen med et smil.

Stigende interesse

Interessen for kajakroning er i stærk stigning. Det kan Dansk Kano- og Kajakforbund bevidne.

– Vi oplever en vækst i antallet af medlemmer på fire til seks pct. hvert år, fortæller klubkonsulent Flemming Jørgensen.

I 1999 repræsenterede kajakforbundet 116 klubber med 12.100 medlemmer.
I dag er tallet 150 klubber med 19.300 medlemmer. Det er især havkajakken, der er i vækst. Det har givet kajakklubberne udfordringer, da deres kajakpark som oftest primært består af den smallere og mere ustabile turkajak. Turkajakken er som udgangspunkt lettere og hurtigere end havkajakken, men den kræver også lidt mere øvelse at tumle.

– I gamle dage var der jo også en del opstandelse, da kajakkerne kom ind i roklubberne, men så fandt man ud af, at det gav en masse liv til klubberne. I dag er det turkajak-roerne, der har svært ved at acceptere havkajakken, men mon ikke også det snart ændrer sig? Jeg tror, der er færre og færre, der ikke kan se potentialet i den nye interesse for havkajak, ræsonnerer klubkonsulent Flemming Jørgensen fra Danmarks Kano- og Kajakforbund.

En alsidig partner

Den stigende interesse for havkajakroning er forståelig. Kajakken er en alsidig ”partner”. Man kan dyrke fællesskabet i en kajakklub, og man kan drage ud alene en tidlig morgen og komme helt tæt på naturen. Man kan ro i smult vande langs kysten, og man kan begive sig ud på åbent hav, hvor der skal navigeres mellem fragtskibe og høje bølger.
Man kan ro alene, og man kan ro i flok. Man kan bruge kajakken til motion, og man kan pakke kajakken med telt, tøj og mad og drage på udflugter.

Samtidig er kajakken forholdsvis nem at håndtere. En almindelig havkajak vejer mellem 20 og 30 kilo, og der findes systemer til biler, hvor kajakken mekanisk løftes og sænkes fra taget, så de fleste kan håndtere den alene. Det kan lade sig gøre at tage af sted en tidlig morgen på egen hånd.

Skoler og klubber

Men det er naturligvis ikke gratis, hvis du vil have din egen kajak. En kajak koster typisk fra 10.000 kroner og opefter, ligesom sikkerhedsudstyr også kan være en bekostelig affære. Det er derfor kajakklubberne har en stor tilgang af medlemmer. Her har man adgang til både kajakker og sikkerhedsudstyr for det årlige kontingent, der som oftest ligger mellem 600 og 1000 kroner. Der er ofte rabatter for unge og familier.

Ulempen ved kajakklubberne er den store interesse, der mange steder resulterer i ventelister og lange ansøgningsprocedurer.

Trekantens Kajakskole udbyder udelukkende kurser og ture, så det daglige, sociale liv omkring klub og klubhus finder du i sagens natur ikke her. Men der er mulighed for at prøve kræfter med kajaksporten, så du ved, om det er en større investering eller ventetiden på et klubmedlemsskab værd. Skolen stiller kajak og sikkerhedsudstyr til disposition.

Over hele landet, hvor der er åbent vand, er der også en kajakklub i nærheden. Derudover er der kajakskoler i en lang række byer. Du kan søge på ”kajakskole” eller ”kajakklub” plus din by på internettet og se, hvad der viser sig.

Kørekort til kajak

Trekantens Kajakskole laver kurser, hvor deltagerne kan få den såkaldte EPP-licens. EPP-licensen (Euro Paddle Pass) er et slags internationalt kørekort til kajak, der er god at have i hånden, hvis man f.eks. vil leje en kajak i udlandet eller deltage i guidede kajakture.

EPP-licensen fås i fem niveauer fra begynderniveau, hvor du kan håndtere en kajak sikkert langs rolige kyster og til internationalt niveau, hvor du kan tumle kajakken i høje bølger på åbent hav.
Skolen laver udflugter bl.a. til den norske skærgård, hvor færdighederne, der kræves, er flere end i de danske fjorde.

Hjernegymnastik

Bent K. Thomsen ror kajak året rundt, men han er også glad for de lidt lunere og lysere tider. Med sommeren og de højere vandtemperaturer er det knapt så kompliceret at begive sig ud.

– Det er fantastisk at tage sig en tur i kajak efter arbejde. Mange vælger jo sofaen, men man får meget mere energi af at komme ud i naturen. For mig er det også hjernegymnastik. Der er tit en kompliceret sag, der finder sin løsning, mens jeg ror af sted, smiler Bent K.
Thomsen.