Meget mere end minder – det lyder som SNUSfornuft

Det hævdes, at hovedparten af de de følelser, vi oplever i løbet af en dag, de opstår fra duftindtryk. Vi ved det bare ikke altid. Lugte advarer om fare, og de pirrer vores næse lystfyldt. Det sidste lever en hel branche af

Nogen har fundet på at kalde vores lugtesans for mindets sanseorgan, og vi er nok mange, der kan tilslutte os, at det rammer smukt plet. Det er en gave, som naturen har givet os med et praktisk formål, fordi vores lugtesans blandt andet skal styre os uden om farer men også guide os og lokke os til det gode.

Mad og forplantning for eksempel. Ganske enkelt overlevelse som individ og art. En prioritering, som vi selv har givet baghjul, fordi vores syn er kommet i førertrøjen. Men hvad kan øjnene stille op, når de sover, og der bliver brand i huset? Intet! Og hvis man ikke har en vovse, der hyler og hiver dynen af en, så må man sætte sin lid til lugtesansen, den sover nemlig aldrig. Den prioritering, som naturen har lavet på lugt både for os og andre levende væsener sætter tyk streg under betydningen og potentialet. Og det er vildere, end man lige forestiller sig.

I den forbindelse må vi nævne, at det klart understreger, at alle de mennesker, der har fået frarøvet deres lugtesans pga. covid-19, virkelig er udfordret og skal tages alvorligt

I en artikel i Weekendavisen under overskriften ‘De snusende organer’ fortæller den amerikanske fysiolog Jennifer Pluznick, post.doc. ved Yale University og andre forskere, at vi faktisk har ‘lugtceller’ eller olfaktoriske receptorer, som det hedder, i både vores hud, tarm, sæd, nyre, hjerne og formentlig mange andre steder end bare lige i næsen. Lige som vi i øvrigt har smagsreceptorer i luftvejene, tarmsystemets slimhinder, i bygspytkirtlen og hjernen og sikkert også mange andre steder end lige på tungen.

Og de er der jo ikke bare for sjov, siger Pluznick, og understreger samarbejdet mellem disse og f.eks. mikrobiomet og vores tarmflora, som biologien også har et formål med.

Det forklarer jo, hvorfor olfaktoriske receptorer udgør den største genfamilie i genomet, omkring 350 i menneskegenomet og 1000 i pattedyrsgenomet. Så vi lugter bedre, end vi går rundt og tror, og det ligner unægtelig, at lugte ikke bare styrer følelser og giver minder, men måske rent faktisk har en betydning for vores adfærd og basale eksistens både ind- og udvortes.

Link til artikel i Weekendavisen: https://www.weekendavisen.dk/2016-43/ideer/de-snusende- organer

Lad dem ikke ende i skammekrogen

Tilbage til naturen trenden, der blev yderligere styrket under corona-pandemien, satte igen fokus på noget af det mest potente, naturen kan præstere med duft: Æteriske/essentielle olier. Der sankes urter i naturen, der snuses, og der smøres. Det sidste truer med at sætte de duftende olier i skammekrogen. Det gælder især kamille og lavendel, som begge blandt andet har beroligende egenskaber og derfor uheldigvis, må man desværre sige, ender i rigtig mange produkter og ofte til børn. Og ofte af tvivlsom renhed. Ukritisk brug af æteriske olier i kosmetik er årsag til, at stadig flere får allergi* og at det, der kunne gøre os så godt i stedet havner i skammekrogen.

Æteriske olier har så små molekyler, at de kan gennemtrænge hudbarrieren og dermed potentielt optages i blodet

Og det forpligter til fornuftig brug og fornuftige valg. Og det betyder nej til at smøre børns hud, som ikke er færdigudviklet og optager uhensigtsmæssigt meget.

* Der er sket en stigning i allergisk reaktion på lavendelolie fra 1 procent til 14 procent på ni år.

Lugter det farligt?

Så ved din hjerne det på nogle få hundrede millisekunder. Det at genkende og reagere på en lugt er vigtigt for os, som det er for dyr. Et studie foretaget af Karolinska Institutet viser endog, at vi bearbejder farefulde lugte hurtigere end de frydefulde. Og faktisk også et andet sted i hjernen. Lugte, der signalerer fare, har forrang, og reaktionen er ikke bare noget med at tænke ’uha’, det udløser en øjeblikkelig handling i retning af at fjerne sig fra lugten. Og det er ikke, som man tidligere har ment, en bevidst handling udløst af en tankeproces, men en lynhurtig ubevidst og potentielt livsvigtig reaktion. Mere ubevidst end syn og hørelse.

Link til Karolinska-studie: https://news.ki.se/sense-of-smell-is-ourmost-rapid-warning-system

Vi er mere ens, end vi bilder os ind

I tidens personalize/customize trend søger vi definitionen på lige netop os selv. Deler os op i forskellighed skønt vi i virkeligheden har mere fælles end forskelligt. Såmænd også, hvad der behager næsen.

Faktisk rangordner mennesker fra kulturer over hele verden forskellige lugte overraskende ens, viser et studie udført af bl.a. forskere ved Institutionen för Klinisk Neurovidenskab, Karolinska Institutet og University of Oxford publiceret i Current Biology. Og hvad vi kan lide eller ikke-lide, afgøres først og fremmest af strukturen på duftmolekylet.

Og hvis du nu tænker, at du da kan lide nogle dufte, som andre, du kender, ikke bryder sig om, så er det fordi, at vi også har personlige lugtpræferencer, men de er ikke kulturelt betinget, viser studiet, der blev lavet i et internationalt netværk af forskere.

Herunder flere feltarbejdende forskere, som tog ud blandt urbefolkninger forskellige steder i verden, herunder jæger-samler samfund.

Men alle mennesker/kulturer med meget lille kontakt til den mad og de produkter, vi her i Vesten anvender i vores dagligdag

Mennesker, der levede i helt anderledes lugtmiljø såsom regnskov, bjerg- og kystegne, fortæller Karolinska Instituttet.

De 235 personer, der indgik i studierne, havde altså helt forskellige lugterfaringer, og forskerne gav alle deltagere 10 lugte, som de skulle rangordne, efter hvor godt eller skidt, de syntes om dem. Og det pudsige er, at inden for hver gruppe – altså mennesker i samme kultur/miljø – var der stor variation i, hvad hver enkelt kunne lide/ikke-lide men set hen over kulturer, viste studiet altså, at mennesker uanset kultur anser visse lugte bedre end andre.

Forskerne forklarer det med, at disse lugte kan have haft betydning for overlevelse under evolutionen. Næste step for forskerne er at undersøge, hvad der sker i hjernen, når vi genkender en bestemt lugt. I øvrigt løb vanilje med sejren som den lugt, flest forsøgspersoner på tværs af kultur syntes om. Og den mest ubehagelige lugt var isovaleriansyre, som er i fodsved, så sure tæer skal man ikke stille med nogen steder.

Link til Karolinska studiet: https://nyheter.ki.se/manniskor-over-helavarlden-gillar-samma-typ-av-lukter

Det lugter af puha, men vores næse siger jasmin

At vores snudes hang til at sniffe driver en hel parfumeindustri er vel ikke nogen helt forkert påstand  Selv om vi i dag også er stærkt brand-påvirkede, fordi image betyder så meget. Man kunne måske endog forestille sig, at samme duft på forskellige flakoner ville give forskellige tal på bundlinjen. For ikke at tale om, at den glamour, som berømtheder giver parfumer, spiller ind på salg. Spørgsmålet er så, om salget også ville falde, hvis man bare snusede og ikke kendte navnet eller så flakonen.

De fleste parfumer, der sælges, de er skabt med et marketingmål, hvilket bestemt ikke betyder, at de parfumører, der arbejder på udviklingen ikke kan deres metier

Det er bare en bunden opgave. Og så er der parfumører, som f.eks. Mark Buxton, Christian Plesch, Geza Schön og vores egen Zarko Pavlov, der følger deres egen næse og ikke en brandbestilling.

Fælles for de fleste parfumører i dag er, at de leger ubesværet med at parre syntetiske molekyler med naturens mere komplekse duftmolekyler for at opnå næsefryd og nogle arbejder kun med de syntetiske. Og de er slet ikke så nye, som man skulle tro.

Verdens formentlig mest berømte parfume Chanel No 5 for eksempel. Men Ernest Beaux, der skabte parfumen i 1921, var ikke den første til at bruge syntetiske molekyler. Vi skal faktisk helt tilbage til 1882, hvor huset Houbigant fandt på at isolere coumarin fra tonkabønner for at skabe den helt specielle bregnenote i deres berømte Fougère Royale.

På samme vis kunne Edmond Roudnitska aldrig have skabt Dior Eau Sauvage uden hedione, og Jacques Guerlain ikke Shalimar uden ethyl-vanillin. Andre kemiske ingredienser er linalol og farnesol, som indgår i liljekonval, terpineol i syren, geraniol, der har duft af rose. Og så er der idole-molekylet, der rent faktisk lugter af afføring. De to øvrige molekyler fra jasmin, som molekyle-parfumørerne bruger, de lugter heller ikke for godt, men når de er sammen, så siger vores næse jasmin.

Det er bestemt ikke let at være parfumør på molekyledufte. Men dels kan man fremkalde helt unikke lugte/dufte, og dels kan det hjælpe til at beskytte truede blomster/plantearter. Og dyr selvfølgelig. Men et er heldigvis længe siden, at man hentede ‘dyriske’ noter fra f.eks. et sekret, civectkatten bruger til at afmærke sit territorie. Dyrene blev holdt i små bure for at stresse til ekstra produktion. Fælles for de molekylære parfumer er, at de skal på huden for at udvikle deres duftpotentiale. Under alle omstændigheder er det altid klogt at teste en parfume på huden, før man køber og også spørge mennesker, man lever med/omgås, hvad de synes. Faktisk er det i sidste ende dem, der skal leve med den i næsen, fordi man selv bliver duftdøv efter kort tid.