Mere nærvær og mindre stress: Stop op, og lyt til din krop

Stress, stress, stress. Der er efterhånden hverdag for rigtig mange. En kalender, som altid er fyldt og opgaver, som ingen ende har. Ofte er det nemmere at lukke af og gemme stress-symptomerne væk. Hverdagen skal jo fungere. Så er det først, når hele korthuset styrter sammen, at vi indser, at vi er kørt helt af sporet. På det tidspunkt har det måske kostet både job og familie.

Måske du kender det. Et liv som konstant kører på pumperne. Der er ikke tid til afslapning, og når der endelig er, siger kroppen fra med hovedpine, infektion eller træthed. Lige indtil det bliver mandag igen, og stress-symptomerne igen skal fortrænges.

For svenske Mats og Susan Billmark var det ved at gå helt galt. Stress, depression, udbrændthed og angst trængte sig på og var tæt på at koste dem ægteskabet og job. Deres redning var at skrive problemerne ned, og det er i dag blevet til en bog, som har storhittet i Sverige. Bogen er lige blevet oversat til dansk. Den har fokus på, hvad de gik igennem, men det er også i stor grad en guide til, hvordan andre kommer ud af stress og negative tankestrømme.

Stress bliver mere og mere normalt i vores samfund – den store folkesygdom, som kan ramme alle. Unge, gamle, rige eller fattige. Vi har så travlt, at vi ikke lytter til vores krop, som blinker med alle de røde lamper. Hvis man ikke laver noget, er man doven. Det er antagelsen. Derfor er vi hele tiden på dupperne og har ikke tid til at sætte farten ned og være nærværende i øjeblikket.

For Mats og Susan blev det hverdag at leve med højt stressniveau.

– Jeg foretog mig alt i højt tempo: gik hurtigt, spiste hurtigt, kørte bil hurtigt. Jeg planlagde urealistisk. Der var ikke tid nok, og jeg måtte akutprioritere hver dag. Jeg hadede køer, blev vildt frustrerede over folk, der talte langsomt eller blev for omstændelige. Jeg var konstant utålmodig og havde selvfølgelig svært ved at koble af, skriver Mats i bogen ”Lær at leve”, som blev han og Susans form for terapi.

De blev begge ramt, men som par med et barn kan det være vanskeligt at erkende, at både mor og far har det svært.

– Da Mats havde det allerdårligst, var jeg faktisk lige så langt nede. Men jeg lukkede af. Hvem skulle ellers passe hjemmet og vores datter, Julia? Endnu en gang fornægtelse. Jeg syntes ikke, vi kunne kollapse samtidig, så jeg blev ved med at tære på de beskedne ressourcer, der var, skriver Susan.

I stressede situationer er det ofte de negative tanker, der tager over. De kan faktisk være afhængighedsskabende. Når du fortæller andre om dine negative tanker, reager de ofte ved at have ondt af dig og give opmærksomhed. Det gør, at du har større tendens til at komme tilbage til de negative tanker. Er du ikke tilfreds med dit udseende, opsøger du også andres bekræftelse.

Men faktisk kan det have langt større virkning at bekræfte andre i, at de er fantastiske, når de mindst venter det og uafhængigt af præstationer. Når de har morgenhår, efter en svedig løbetur eller efter en lang dag på arbejde.

Det arbejdede Mats og Susan meget på for selv at komme ud af de negative tanker – men også i forhold til deres datter, Julia.

– Vi minder hele tiden Julia om, at hun er god nok, som hun er. At hun er en skøn pige, og at vi er stolte af hende. Det er vigtigt, at hun hører det tit, også når det ikke er knyttet til en præstation, skriver de i deres bog.

Generelt er deres råd, at fokusere på sig selv. Giv dig selv ros, og vær ligeglad med, hvad andre tænker. Du kan selv sørge for at vende de negative tanker til positive. Forvent ikke, at andre gør det.

Ofte går det galt, når familien er offer for et stresset arbejdsliv. Brænder du inde med nogle frustrationer fra en lang arbejdsdag, hvor du skulle smile og have overskud, er det ikke familiens skyld, men det kommer ofte til udtryk der. Som Mats og Susan skriver, er det uretfærdigt og tragisk, at de mennesker, der står os nærmest, skal stå model til at være ”skraldespande” for vores ophobede aggression, mens mennesker, vi knap nok kender, får lov at se den positive og flinke side af os.

– Jeg oplevede Mats som konfliktsky, fordi han ikke ville diskutere. Jeg forstod ikke, at jeg ikke var til at diskutere med, når jeg var vred. Jeg havde lært, at jeg fik gevinst i en konflikt ved at blive så vred, at modparten gav op, skriver Susan. Hun og Mats anbefaler, at man træder et skridt tilbage og undgår spontane reaktioner. Tag en dyb indånding. Samtidig er det også vigtigt, at man ikke tager andres vrede personligt men overvejer, hvorfor de er sure.

Selvom du lever stresset, har du måske alligevel prøvet at have nogle få sekunders oplevelse af lykke og indre ro, hvor du fyldes med kærlighed eller intens glæde. Det kan være sammen med dit barn, partner eller i naturen. I det øjeblik er du nærværende.

Der er tit for meget fokus og bekymringer for fremtiden. Dagene, månederne og årene flyver afsted, og du når knap nok at opleve det hele. Her var nøgleordet for Mats og Susan at levet i nuet.

Der skal være tid til at bremse op og nyde omgivelserne. Ifølge Mats og Susan kan nærvær være begyndelsen på en fantastisk rejse, der vil føre til, at du føler indre ro og større glæde over livet.