Mere rytme og musik i sundhedsvæsenet

Af: Anne Gersdorff Korsgaard, neurolog

Foto: Shutterstock

Hippokrates beskrev allerede for 2500 år siden, at musik er sundt for legeme og sjæl. Musik har været brugt i alle kulturer, og særligt dans har man tilskrevet helbredende effekt.

Det er således af stor betydning, at der specielt indenfor de sidste 25 år er fremkommet videnskabelig dokumentation for musikkens indflydelse på hjernen og den positive effekt generelt socialt, psykisk, fysisk og åndeligt, uanset om vi er syge eller raske. Der er således nye scanningsformer, der viser, at musik stimulerer store netværk i hjernen.

Ligeså udløser musik stimulation af de mange positive signalstoffer, som nervecellerne kommunikerer med og heriblandt belønningssystemet. Det gør, at vi oplever samme nydelse ved musikstimulation som eksempelvis opleves med god mad og sex. Bedring af  humør, reduktion af smerte og angst samt bedring af vores immunsystem og nedsættelse af stress.

Musik vækker bevægelse

Det er desuden bevist, at mennesket er det eneste individ, hvor rytmisk musik giver anledning til trangen til at bevæge sig lige fra at tappe, trampe, vippe hovedet til at danse. Trangen til at danse opstår i et helt bestemt interval mellem simpel og kompliceret musik.

Netop det at danse og motionere og gå tur til rytmisk musik har en meget positiv indvirkning på mange sygdomme som eksempelvis Parkinson og forebyggelse og behandling af demens.

Dette er blandt andet grunden til, at TrygFonden for 3  år siden donerede 3,75 millioner til Parkinsonforeningen til brug for udbredelse af dans til hele landet. Et projekt, der indebærer, at der er uddannet i alt 150 instruktører, og at rigtig mange mennesker med Parkinson, der danser,  har udtrykt, at de både har oplevet effekt på specielt balance, gangfunktion, smidighed, faldtendens og livskvalitet.

Musik kan også berolige

At specielt rytmisk musik stimulerer arousel (vågen parathed) kan også have stor betydning for patienter med ADHD, som er født med nedsat arousel og derfor ubevidst selvstimulerer sig, hvilket er forklaringen på den hyperaktivitet og uro, vi ser hos mange af disse patienter.

Således kan den rytmiske musik skabe ro og koncentration og dermed give bedre indlæring og sociale kompetencer.

Musik kan i det hele taget bruges til at skabe et sundere liv for både raske og syge mennesker. Men selvom der er mange gode initiativer, bliver denne mangfoldige viden endnu ikke udnyttet nok i det danske sundhedssystem.

For tilfældig brug

I Norge er de langt foran Danmark på området, og har blandt andet nationale retningslinjer for behandling med musikterapi som højeste prioriteringsgrad ved psykoser.

Herhjemme er der netop i år udkommet en større undersøgelse om kortlægning af musik på 24 hospitaler samt alle danske hospicer på baggrund af et samarbejde mellem Anna Lidell, formand for Danske Sangskrivere og Komponister, DJBFA og Inge Kolind, formand for Dansk Musikterapeutforening og Aalborg Universitet med deltagelse af i alt 315 ledende sygeplejesker.

Resultatet viser, at musik bruges for tilfældigt og ukoordineret på danske hospitaler, men også at hospitalerne meget gerne vil have hjælp til at få musik implementeret.

Bidrag gerne til musikken

DGI har netop i år søsat et projekt, hvor alle personer fra 60-75 år skal tilbydes enten fællessang, dans eller fælleslytning til musik som led i forebyggelse af aldringssymptomer og demens. Projektet er støttet af Nordeafonden.

Der har desuden i september været holdt et stort møde arrangeret af Tænketanken Musik og Sundhed, hvor læger, politikere inklusive kulturministeren, patientforeninger og danske musikere, sangskrivere og komponister, DJBFA,  gik sammen om konkrete anbefalinger og løsningsforslag på tværs af musik og sundhedsfelt for at realisere musikkens potentiale i det fremtidige sundhedsvæsen .

Jeg kan således stærkt opfordre til, at alle der er interesseret i at bidrage konkret til, at musik og rytme vinder større indpas i sundhedsvæsenet – enten med gode input eller som partner, konferenceansvarlig eller som sponsor – skriver til: infomusiksundhed @gmail.com


Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhedsvæsnet 2019.

I oktober er det Anne Gersdorff Korsgaard, speciallæge i neurologi. Hun har i mange år beskæftiget sig med rytmisk musiks indvirkning på vores hjerne.