Mere sex i sundhedsvæsenet

90 procent af alle danskere mellem 16 og 95 år siger, at det er vigtigt at have et velfungerende sexliv. Men sex er et svært emne for læger og andre sundhedsprofessionelle.

– Vi kan stikke en finger op i numsen på vores patienter uden at fortrække en mine. Men når det kommer til deres seksualitet, bliver de fleste læger og sygeplejersker ramt af en berøringsangst, som betyder, at emnet stort set aldrig bliver taget op. I sidste ende går det ud over patienten.

Sådan sagde Christian Graugaard, læge og professor i sexologi ved Aalborg Universitet til Politiken, da en ny rapport om “Seksualitet og sundhed” blev præsenteret. Christian Graugaard har sammen med overlæge Morten Frisch og professor Bente Klarlund Pedersen samlet den aktuelle viden, der findes om sammenhængen mellem sex og sundhed.

5.500 danskere har deltaget i undersøgelsen, og rapportens konklusion er klar: Seksualitet spiller en afgørende rolle for menneskers livskvalitet, og det er stadig tabu at tale om problemer i det danske sundhedssystem.

– Der findes desværre en udbredt vrangforestilling om, at syge mennesker er aseksuelle, og at det seksuelle bliver sat på standby, når man bliver ramt af en kronisk eller livstruende sygdom. Det er en af de myter, vi gør op med i den nye rapport. Vi viser, at det snarere forholder sig omvendt. Hvis man bliver ramt af en alvorlig sygdom, kan nærhed og kærtegn vise sig at være vigtige faktorer for at blive rask, fordi det giver patienten kræfter og mod på livet, siger Christian Graugaard.

Sex ikke kun krydderi

Større fokus på seksualitet kan gavne befolkningens sundhed, viser rapporten. Et godt sexliv er ikke bare krydderi på tilværelsen, det spiller også en rolle for sundhed og sygdom. Men seksualiteten overses ofte i sundhedsarbejdet.

Vidensråd for Forebyggelse vil gerne sætte seksualitetens betydning for vores sundhed på dagsordenen.

– Man kan tale om en slags ‘tovejs-tabu’, hvor patient og behandler fastholder hinanden i fortielsen af seksuelle temaer. Tabuiseringen af sexlivet er til skade for den enkelte patient og for folkesundheden, siger Morten Frisch, der har været formand for arbejdsgruppen bag rapporten. Han tilføjer:

– Når seksualitet behandles i sundhedsvæsenet, drejer det sig ofte om forebyggelse af sexsygdomme og uønsket graviditet. Dette til trods for, at omtrent hver tiende voksne dansker har oplevet en seksuel dysfunktion inden for det seneste år, og at 90 procent af danskerne mellem 16 og 95 år finder det vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv.

Sex og sundhed hører sammen

Emnet er langt fra tilstrækkeligt belyst, men forskning peger på, at seksualitet, sundhed og sygdom hænger sammen. At livsstil og sygdom har indflydelse på seksualiteten, og at der omvendt er helbredsfordele ved et tilfredsstillende sexliv. Professor Bente Klarlund Pedersen siger:

– Hvis man mistrives seksuelt, sker der en påvirkning af den generelle sundhedstilstand, og det har indflydelse på behandlingen.

Alkohol og rygning har en negativ indvirkning på sexlivet. Forekomst af orgasmeproblemer og for tidlig sædafgang er mere end fordoblet blandt danske mænd, som drikker mere end 21 genstande om ugen i forhold til mænd, som drikker 1-7 genstande. Rejsningsproblemer er halvt så hyppige blandt ikke-rygere som hos rygere.

Fysisk aktivitet har til gengæld en positiv effekt på sexlivet. En amerikansk undersøgelse viser, at fysisk aktive mænd har halvt så stor risiko for at udvikle rejsningsproblemer som dem, der er fysisk inaktive.

Dårlige undskyldninger

Rapporten foreslår, at sundhedsprofessionelle skal klædes bedre på til at oplyse og rådgive om seksuelle bivirkninger i forbindelse med behandlinger. Mange praktiserende læger undskylder sig med, at der ikke er tid til at tale om seksualitet i den pressede hverdag. Andre siger, at de mangler opdateret viden om emnet.

Klinisk sexolog Marianne Gutte har undervist læger og andre sundhedsprofessionelle og forsøgt at hjælpe dem til at blive bedre til at tale om seksualitet. Hun har en stribe gode råd:

– Overvej dit valg af ord. Det er vigtigt, at du vælger ord, som er ligetil, og som ikke skaber distance. Kald det lyst i stedet for libido. Øv dig sammen med en kollega, så du finder ud af, hvilke ord du har det godt med.

– Det handler om at slippe berøringsangsten. Spørg patienten, om hun eller han oplever forandringer i seksualiteten, ændret lyst eller andet. Erkend, at det kan føles akavet at tale om. Bevar din autoritet, men sig indledningsvis, at du er opmærksom på, at det kan være svært at tale om.

Marianne Gutte råder sundhedsprofessionelle til at være bevidste om, at seksualiteten er vigtig for sundheden, og at det derfor er væsentligt at få med i samtalen.

– Lægens opgave er at se på det hele menneske, og det omfatter også den del, der handler om det intime, følelserne og det seksuelle. Det er for alle et vigtigt aspekt, og derfor skal du som læge eller sygeplejerske træne din empati. Det kan du gøre ved at lytte opmærksomt, være oprigtigt interesseret i det, patienten har at sige, forsøg at forstå det; det er en forudsætning for at skabe kontakt og for at give råd og vejledning, ikke mindst på dette felt, der opleves som meget privat og intimt, slutter Marianne Gutte.