Migrænen kan ligge på din tallerken

Af: Helse-redaktionen

Foto: Shutterstock

Vidste du, at røget fisk og nødder kan give migræne? Og, at der er en hel række andre, umiddelbart sunde madvarer, der kan trigge migræne?

Faktisk er fødevarer skyld i mange tusinde migræneanfald hver dag i Danmark, mener Helle Torpegaard, som er redaktionschef på Medicinske Tidsskrifter og sammen med medforfatteren Kirsten Husum har udgivet bogen ‘Migrænekuren’.

Helle Torpegaard har også været hårdt ramt migræniker gennem 30 år, men er ved at lægge sin kost om gået fra 30 månedlige anfald til 0.

I Danmark lider omkring en halv million mennesker af migræne – og årsagerne til de intense smerter er meget forskellige. Ingen ved hvor mange, der får migræne af fødevarer, for sammenhængen mellem fødevarer og migræne er der kun forsket meget lidt i.

– Det er medicinalvirksomhederne, som betaler for langt den meste forskning, der laves i dag. Og de forsker for at kunne udvikle medicin, som de kan tjene penge på. Og der er ikke penge i at få folk til at spise anderledes, så derfor er forskningen meget begrænset, siger Helle Torpegaard.

Fødevarer bag migræne?

Hun mener, at mange fødevare-migrænikere dagligt trigges af den mad, de spiser, så derfor kan de nå op på mange månedlige anfald. Mange får stor hjælp af medicin, men hos nogle hjælper det ikke rigtigt, og sygdommen kan være så invaliderende, at man er ude af stand til at passe sit job.

For de fleste er det en stort set umulig opgave at finde ud af, hvilke fødevarer, de kan tåle, og hvilke de ikke kan tåle.

Ofte er det nemlig bestemte stoffer i fødevarerne, som er skyld i anfaldene, og det er umuligt at gennemskue hvilke fødevarer, der indeholder disse stoffer.

F.eks. kan umiddelbart sunde fødevarer som nødder, oliven og bananer være skyld i, at man kommer ned at lægge med migræne, mens et friskt æble eller pære ikke kan.

Selv hårdt ramt af migræne

Kronisk migræne og hovedpine og daglige smertestillende piller har været Helle Torpegaards hverdag i over 30 år.

De første anfald kom, da hun var i 20´erne. Hun har forsøgt sig med forebyggende medicin, neurologer, akupunktur, zoneterapi, træning, kraniosakralterapi, kiropraktik, fysioterapi, biopati, homøopati og andre varianter af kostforandringer. Intet hjalp.

Migrænemedicinen triptaner tog dog anfaldene så meget, at hun kunne passe sit arbejde og sin familie. Men om aftenen var hun udmattet af medicinen.

– I mange, mange år havde jeg i snit tre anfald om ugen. Det sidste halve år blev det til anfald hver dag. Hertil kom en hovedpine, som nu var konstant. Treo hjalp ikke rigtig mere og begyndte faktisk at trigge migrænen. Jeg havde fået det, som hedder medicinoverforbrugs-migræne, fortæller Helle Torpegaard.

Svært at finde de udløsende ingredienser

Hun havde gennem alle årene ikke kunnet se et mønster i noget som helst.

– Når man hele tiden har migræne, kan man ikke se, hvad der er skyld i den. Man kan være “heldig” at få udløst migrænen ti minutter efter, at man har spist noget bestemt og på den måde få en idé om, at det er en trigger. Men som regel kan der gå timer og op til et døgn, inden migrænen kommer.

– Og så begynder det at blive mudret, for man spiste måske adskillige hundrede forskellige ingredienser dagen inden, så hvordan skal man kunne gennemskue, hvad der udløste migrænen?

– Hertil kommer, at det hele bliver endnu mere diffust af, at det for eksempel kun er nogle grøntsager og nogle former for kød, som man ikke kan tåle. Man kan ikke se på maden udefra, om den er risikabel, man er nødt til at vide det på forhånd, forklarer hun.

Kinatur gav en idé

Det var i sommeren 2017, hvor Helle Torpegaard havde det værst, at hun blev klar over, at hun var nødt til at gøre en radikal indsats for at få det bedre.

Et par år tidligere havde hun været i Kina, hvor hun helt usædvanligt kun havde haft migræne to gange i løbet af tre uger.

– Jeg var klar over, at jeg havde spist helt anderledes, end jeg plejer. Jeg begyndte derfor at være meget opmærksom overfor fødevarer. Og så var det, at jeg en dag spiste oliven, og hvor migrænen kom lynhurtigt bagefter.

– Heldigvis kan man sige, for derved fik jeg øje på, at det nok havde med dem at gøre. Kort efter oplevede jeg det samme med avocado. På den måde kom jeg på sporet af stoffet tyramin som trigger, uddyber hun.

Efter således at have fået mistanke til tyramin gik hun og Kirsten Husum ombord i den videnskabelige litteratur om tyramin og migræne. Ligesom de fandt et hav af internationale lister med fødevarer, som indeholdt tyrosin, der omdannes til tyramin.

– Der er faktisk lavet forskning, som viser, at migrænekronikere har koks i deres tyrosin-omsætning, altså har problemer med de fødevarer, der indeholder tyrosin, som omdannes til tyramin. Og selv om forskningen er begrænset, og der også er forskning, der siger noget andet, så kan jeg ikke forstå det, når nogle læger afviser tyramin som potentiel trigger.

Den stoppede vask

Men at knække koden til forståelse af hvilke fødevarer, der fremkalder migræne, bliver heller ikke nemmere af, at der kan være dage, hvor man kan tåle en bestemt fødevare – og andre dage, hvor man slet ikke kan:

– Mange kronikere nedbryder tyramin dårligt og har derfor så høje værdier i kroppen, at der ikke skal ret meget mere tyramin til, før de får migræne. Det svarer lidt til, at en vask er stoppet: Vandet siver kun langsomt ud af vasken, fordi vandet ikke bare kan løbe væk. Og åbner man for vandhanen igen – spiser mad med tyramin – så skal der ikke meget til, før vasken løber over, forklarer hun.

Som mangeårig sundhedsjournalist ved Helle Torpegaard, at Migrænekurens helbredende eller forbedrende virkninger på hende selv og andre migrænikere ikke er baseret på videnskab.

– Vi er udmærket klar over, at vi ikke udtaler os med videnskabelig sikkerhed. Men vi har viden og erfaring og fremlægger en teori, der – ud fra hvad jeg og andre har oplevet af væsentlige forbedringe – giver os tro på, at fødevarer er årsag til mange tusinde migræneanfald hver dag. Vores kur kan give redskaber til at finde den individuelle basiskost, der mildner eller helt forebygger migræneanfald, siger Helle Torpegaard.

 

Læs mere om bogen ‘Migrænekuren’ på www.killesforlag.dk

 


 

Biogene aminer kan være synderen

Der er flere kemiske stoffer, såkaldte biogene aminer, som kan trigge migræne.

  • Tyramin, som dannes af bakterier. Det findes i mange produkter, hvor bakterier er med til at modne, mørne, marinere, fermentere eller nedbryde produkterne.
  • Phenylethylamin, som også dannes af bakterier og derfor ofte findes sammen med tyramin. Phenylethylamin findes desuden i aspartam, som du sikkert kender som sødemiddel.
  • Histamin, som dannes i vores krop, hvis vi har en allergi, og vi kommer i kontakt med et af de stoffer, vi er allergiske overfor.
  • Octopamin, som findes i citrusfrugter.

Kilde: Migrænekuren

 


 

Problemer med nedbrydning af tyramin

  • Når madvarer, som indeholder tyrosin, nedbrydes, dannes tyramin.
  • Mange fødevaremigrænikere kan ikke nedbryde tyramin hurtigt, og det øger indholdet af tyramin i blodet.
  • Tyramin trækker blodkar sammen.
  • Jo mere tyramin, der er i maden, jo større er risikoen derfor for at få migræne.
  • Jo mere maden nedbrydes/ældes/modnes, jo mere tyramin dannes.
  • Altså er risikoen for at få migræne størst, når maden – råvarerne – ikke er helt friske.
  • Kilde: Migrænekuren