Bliver du syg med en halsbetændelse eller lungebetændelse, vil din læge ofte ordinere en penicillin-kur, og i løbet af få dage har penicillinen fået bugt med de bakterier, der var årsag til din sygdom. Det er et helt normalt forløb.
Men måske havde det set helt anderledes ud, hvis ikke den britiske forsker Alexander Fleming i 1929 havde opdaget, at man kan udvinde et bakteriedræbende stof fra den naturligt forekommende svamp penicillium chrysogenum og bruge stoffet til medicin mod infektionssygdomme.
Faktisk er cirka hvert tredje nye lægemiddel udviklet på baggrund af stoffer, vi finder i naturen, oplyser Søren Brøgger Christensen, der er professor i læren om lægemidler fremstillet af naturprodukter (Farmakognosi) ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Den moderne lægemiddelforskning er altså afhængig af den inspiration, naturen byder på. En inspiration, som kan komme fra både planter, svampe, urter, jord og fra dyr.
Allerede for mere end 60.000 år siden ser det ud til, at mennesker har gjort brug af naturens stoffer til behandling af sygdomme. I den irakiske Shanidar-grotte har man fundet pollenaflejringer i en Neandertaler-grav, der tyder på, at fortidsmenneskerne Neandertalerne sandsynligvis har brugt pollen og andre planter som en form for lægemidler.
Siden da er mennesket fortsat med at bruge naturens stoffer til medicin. Fra det gamle Egypten kender man medicinske skriftruller lavet omkring år 1550 f.Kr., som indeholder omtrent 800 komplekse opskrifter, hvor der indgår mere end 700 naturstoffer, heriblandt aloe vera fra aloe vera planten og røgelse udvundet af boswellia-træet.
I dag kommer mange ideer til nye lægemidler fortsat fra naturen. Alene inden for antibiotika og kemoterapeutiske lægemidler til behandling af kræft har halvdelen af lægemidlerne oprindelse i naturen, fortæller Søren Brøgger Christensen. Et eksempel på kræftmedicin med rødder i naturen er det celledræbende stof paclitaxel, der bruges til at behandle flere forskellige kræftformer som brystkræft, lungekræft og kræft i æggestokkene.
– Paclitaxel stammer fra den giftige taksplante. Tidligere udvandt man stoffet fra nordamerikanske takstræer, men med indholdsstofferne fra et enkelt træ kunne man kun behandle tre-fire patienter. Siden da har man så udviklet en teknik til at dyrke cellekulturer fra taksplanten i store tanke. Dermed kan man producere kræftmedicinen naturligt i en større skala, siger Søren Brøgger Christensen.
Selvom det faktisk er lykkedes nogle forskere at fremstille paclitaxel syntetisk, kan det ifølge Søren Brøgger Christensen ikke betale sig at bruge den teknik til storproduktion af medicinen.
Man fastholder altså den naturlige produktion af paclitaxel, ligesom man gør ved produktionen af mange andre kendte lægemidler. Som eksempel nævner Søren Brøgger Christensen de smertestillende lægemidler morfin og kodimagnyl. De indeholder begge aktive stoffer fra opiumsvalmuen, som man dyrker på store marker med det formål at bruge plantens stoffer til at fremstille medicin.
Dermed ligner disse lægemidler umiddelbart de naturlægemidler, man kan købe i en helsekostforretning. Forskellen er dog, at mens moderne lægemidler indeholder de aktive stoffer i en koncentreret form, så findes de virkende indholdsstoffer i naturmedicinen kun i samme koncentration, som de forekommer i naturen.
Til trods for at det ofte er en udfordring at udvikle metoder til at producere naturlige stoffer i tilstrækkelige mængder til medicinfremstilling, er Søren Brøgger Christensen ikke i tvivl om, at inspirationen fra naturen er kommet for at blive.
– Naturen har en helt anderledes kreativitet, end vi selv har. Den har jo haft 6-8 milliarder år til at udvikle de her stoffer, som inspirerer lægemiddelforskerne. Der findes også stadig masser af uopdagede strukturer i naturen, så jeg er sikker på, at man vil blive ved med at kunne finde noget nyt derude. Jeg mener, at man afholder sig selv fra enorme muligheder, hvis man ikke bliver ved med at lede i naturen, siger Søren Brøgger Christensen.
Han peger på, at der lige nu er en helt ny verden på havets bund, der er ved at åbne sig for forskerne. For tiden er 50 forskellige forbindelser fra havets organismer ved at blive undersøgt, og det kan meget vel vise sig, at havets planter og svampe rummer helbredende naturstoffer, der kan indgå i helt nye lægemidler.
Læs mere på menneskerogmedicin.dk
Et drys cayennepeber og en dråbe flagermus-spyt…Cayennepeber og flagermus-spyt kunne lyde som ingredienserne i trylledrik, men det er det ikke. Begge stoffer indgår i moderne lægemidler. Cayennepeber indeholder det aktive stof capsaicin, som efter en ændring af stoffets struktur er blevet til et lægemiddel mod voldsomme gigtsmerter. Lægemidlet fås som creme eller plaster, der anbringes på huden. Efter en kortvarig smerte bliver nerverne blokeret, så man oplever, at stoffet har en smertestillende virkning. Vampyr-flagermusens spyt er kendt for at kunne forhindre blod i at størkne, så flagermusen kan fortsætte med at suge blod på sit offer i længere tid. Men flagermus-spyttets virkning kan også inspirere til udvikling af medicin. I øjeblikket er nogle forskere i gang med at udvikle et lægemiddel mod blodpropper, som indeholder en genmodificeret udgave af et blodfortyndende protein fra vampyr-flagermusens spyt. Kilder: Søren Brøgger Christensen, professor i Farmakognosi ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, min.medicin.dk og medwatch.dk. |