Glemmer du, så husker jeg …

I Danmark er op mod 87.000 ramt af en demenssygdom, som er det, man vil kalde for en folkesygdom. Og selvom det endnu ikke er muligt at kurere demens, arbejder forskerne hårdt for løse sygdommens gåde.

Cirka 400.000 personer har en med demens i deres nærmeste familie. Hvert år kommer der 14.000 – 15.000 nye tilfælde, og i de sidste år har der været en stigning i antallet af demenstilfælde og dødsfald som følge af demens. Cheføkonom i Lægemiddelindustriforeningen, Jørgen Clausen siger:

– Man kan dog ikke sige om stigningen skyldes en reel udvikling i antallet af demensramte eller om flere ganske enkelt diagnosticeres, og at sygdommen dermed optræder oftere.

Ifølge Alzheimerforeningen er demens i dag den 5. hyppigste dødsårsag i Danmark.

– Men antallet af dødsfald som følge af demens kan bremses. Det kræver dog, at der gøres en ekstra indsats i forhold til tidligere diagnosticering. For hvis demenspatienter kommer tidligere i medicinsk behandling, kan det forsinke symptomernes udvikling, siger Jørgen Clausen.

Forskning i både medicin og omsorg

Vi kan endnu ikke kurere demens. Faktisk ved vi stadig ikke helt, hvorfor demenssygdomme opstår. Men vi ved, at demens ikke er én sygdom, men er en fælles betegnelse for en række symptomer, hvor hjernens mentale funktioner bliver svækket – det vil sige hukommelse, tale, tidsfornemmelse og lignende. Der er mere end 100 sygdomme, der kan føre til demens – Alzheimer er den mest almindelige. Og selvom der er en øget risiko for at få en demenssygdom, som man bliver ældre, er det en myte, at alderdom og demens går hånd i hånd – faktisk er lige omkring 3000 yngre danskere ramt af en demenssygdom. Så meget ved vi.

Vi ved også, at en række af de sygdomsprocesser, der går forud for demens, begynder mange år før symptomerne viser sig. Der forskes en hel del i demenssygdomme i både Danmark og i udlandet og meget af forskningen koncentrerer sig i dag om, hvordan demensens sygdomsprocesser opstår og udvikler sig.

For eksempel har amerikanske og franske forskere har for nylig fundet ud af, at man ved at hæmme to bestemte enzymer i hjernen kan bremse en alzheimerlignende proces. Forskere har lavet forsøg på genmodificerede alzheimermus, som har vist, at musene blev målbart bedre til at huske, hvis man regulerede de to enzymer. Og selvom der er tale om forsøg på dyr, kan opdagelsen på længere sigt komme til at danne grundlag for udviklingen af nye lægemidler til behandling og måske ligefrem forebyggelse af demens.

 

Er du pårørende?

Det er ikke altid lige til at være pårørende til en person med demens. Hvis du er tæt på, kan det kræve en hel del overskud og tålmodighed, da personen med demens får brug for dig på en helt anden måde end tidligere, og sygdommen kan forandre den person, du holder af. Alzheimerforeningen anbefaler, at du prøver at møde den demensramte, der hvor hun eller han er – tag eventuelt en snak om gamle dage. Få øjenkontakt, tal tydeligt og langsomt og formuler dig enkelt. Vær også parat til at ændre planer, tag det med det smil – humor og et godt grin hjælper ofte – og så skal man huske at tage en pause i ny og næ.

Læs flere gode råd til dig som pårørende på alzheimer.dk

 

10 advarselstegn på demens

Det er vigtigt at huske på, at vi påvirkes forskelligt af demens. Ofte er det hukommelsen, der rammes først, men ellers er der stor forskel på, hvordan symptomerne udvikler sig og ikke to sygdomsforløb er ens.

1. Svækket hukommelse

  • Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for senere at komme i tanke om det.
  • Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med.

2. Besvær med at udføre velkendte opgaver

  • Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskinen, når man vil lave kaffe.
  • Det er derimod ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen.

3. Problemer med sproget

  • Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem.
  • Det er derimod ikke normalt helt at glemme enkelte ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening.

4. Manglende orientering i tid og sted

  • Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke at kunne finde vej på nye steder.
  • Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender.

5. Dårlig eller nedsat dømmekraft

  • Det er normalt, at man ikke får taget regntøjet med – trods optræk til regn.
  • Det er derimod ikke normalt at glemme, det er vinter og tage sommertøj på udendørs.

6. Problemer med at tænke abstrakt

  • Det er normalt, at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog.
  • Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt.

7. Ting forkerte steder

  • Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller.
  • Det er derimod ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen

8. Forandringer i humør og adfærd

  • Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag.
  • Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet.

9. Ændringer i personligheden

  • Det er normalt at holdninger og synspunkter kan ændres med årene.
  • Det er derimod ikke normalt, at man ændrer sig drastisk og for eksempel hurtigere bliver forvirret, mistænksom eller vred.

10. Mangel på initiativ

  • Det er normalt at man kan have en dag, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget.
  • Det er derimod ikke normalt at være passiv hele tiden, og have brug for stikord, opmuntring og støtte til at komme i gang.

Læs mere om demens på alzheimer.dk og hos Sundhedsstyrelsen på sst.dk

 

Kilder:

Nationalt Videnscenter for Demens
Sundhedsstyrelsen
Alzheimerforeningen

Forrige historie
Nyd hørelsen – mens du har den

Del på:

Næste historie
”Hvad har overgangsalderen med ryggen at gøre?”