Selvom sommer er lig med grill og grillmad smager skønt, er det ifølge hjemmesiden min.medicin.dk faktisk ikke helt ufarligt.
Før madlavningen overhovedet er startet kommer mange, primært mænd, men også en del børn og kæledyr, til skade og bliver forbrændt, når der skal tændes op i grillen. Undersøgelser viser, at mellem 300-350 mennesker hvert år ryger på skadestuen med forbrændinger – 15-20 af dem med meget alvorlige forbrændinger.
Rigtig mange ulykker involverer flydende sprit, eller tændvæske, som er en af favoritterne, til at tænde op i grillen med. Men spritten fordamper ved ret lave temperaturer, og når du hælder sprit på grillkul en varm sommereftermiddag, vil der komme en lille sky af fordampet sprit lige over grillkullene. Det betyder, at når du tænder spritten, antænder du samtidig den fordampede sprit, og der kan opstå en stikflamme, der kan brænde dig på hænder, arme og i ansigtet.
Brug heller aldrig sprit på allerede tændte kul, heller ikke selvom du godt synes, der kunne være mere fut i grillen. Du kan, hvis du er uheldig, risikere en næsten eksplosionsagtig reaktion.
Hvis der opstår uheld med forbrænding af hud, skal du slukke ilden, fjerne tøjet fra det forbrændte sted og bruse det forbrændte område med køligt vand. Du skal blive ved med at bruse med køligt vand, indtil det ikke længere gør ondt, når det forbrændte område tages væk fra bruseren. Hvis det er en stor forbrænding, skal du søge læge.
Selvom grill og terrassehygge som regel er en afslappet affære, er det stadig vigtigt at tænke på hygiejnen, når du griller. Selvom vi stort set har fået bugt med salmonella i det kød, der sælges i Danmark, er der stadig en risiko, selv om den er lille, for at få en infektion med campylobacter.
Ifølge Statens Serum Institut findes campylobacter-bakterier i kød fra næsten alle dyrearter, men flere undersøgelser har vist, at mennesker især bliver smittet fra fjerkræ, som netop altid er populært på grillen. Men faktisk sker infektionen med campylobacter som regel via grøntsager og salater, der er blevet snittet på et spækbræt eller med en kniv, som også er blevet brugt til kyllingen, inden den blev smidt på grillen, og altså ikke direkte via kyllingen. Det er det, vi kalder for ”jord-til-bord-kæden”.
Husk derfor at vaske tallerkener, spækbræt og andet, der har været brugt til råt kød, grundigt, før det benyttes til andre madvarer, og læg heller ikke færdigstegt kød tilbage på den tallerken, det lå på, før det blev tilberedt.
Når kødet endelig ligger på grillen, sker der under stegningen en kemisk reaktion, hvor der bliver dannet nogle nye stoffer i kødet. Det hedder stegemutagener, og de kan være kræftfremkaldende. Jo længere og jo kraftigere du griller okseflanken, jo flere stegemutagener dannes der. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man griller ved lav temperatur og undgår at branke kødet og stege det for hårdt.
Hvis du skulle være så uheldig at få en maveinfektion med campylobacter efter et grillkalas, går der ofte en til to dage, fra du har spist de forurenede madvarer, til du bliver syg.
Typisk giver en maveinfektion tynd mave i nogle dage, du kan få mavesmerter, og hvis det er campylobacter, kan du have blod i afføringen. I langt de fleste tilfælde går det over af sig selv, uden du behøver at få medicinsk behandling eller søge læge. Hvis diarréen er kraftig, skal du sørge for at drikke rigeligt med væske – det kan være juice, lys øl og sukkerholdig sodavand, som er gode til at erstatte den væske, du taber ved diarréen.
Bliver diaréen ved, er mavesmerterne kraftige, og har du blod i afføringen, bør du søge læge. Kun i alvorlige tilfælde vil lægen give dig antibiotika. Og hvis du ved, hvilken fødevare der har givet dig maveinfektionen, vil lægen anmelde det, så fødevaremyndighederne kan gribe ind.
I sidste instans kan en indlæggelse blive nødvendig, hvis du har mistet for meget væske og bliver utilpas. I det tilfælde vil du få væske ind i en blodåre via et drop.
Velbekomme!
Gode grillregler
Læs mere om grill og maveinfektioner på min.medicin.dk |