Minimer risikoen for misdannelser

Der er ti fingre og ti tæer! De fleste nybagte forældre erklærer stolt, at regnestykket går op – hvis de da ikke allerede har talt dem på scanningsbilledet. I princippet kunne de fleste nok godt forestille sig misdannelser, der var langt værre end en manglende finger, men det viser, hvor vigtigt det er for os at få synligt sunde og raske børn.

Alle drømmer om et sundt barn, som vi instinktivt ønsker det bedste for resten af livet. Derfor starter beskyttelsen af barnet allerede under graviditeten, hvor mange kvinder bliver meget mere lugtfølsomme eller oplever, at langt fra alt smager dem, som det plejer. Det er helt naturligt, at kroppen på den måde hjælper os til at beskytte fostret mod kemi og usunde fødevarer.

Der er desværre masser af trusler mod det ufødte barn – de fleste allerede inden eller i starten af graviditeten. Så hvis du planlægger at blive gravid, er det nu, du skal sætte dig ind i, hvad der kan true dit fremtidige barn. Mange af de skadelige forhold handler om at undgå bestemte fødevarer, omgivelser eller kemi, men der er også næringsstoffer, som kan være skadelige at få for lidt af.

Fra 2000 til 2004 steg antallet af medfødte misdannelser med hele 24 pct. ifølge Sundhedsstyrelsens Misdannelsesregister. Sprøjtegifte, hormonforstyrrende stoffer og anden kemi får på skift skylden, og der er nok ingen tvivl om, at de mange kemiske forbindelser samt cocktaileffekten har indflydelse på stigningen i antallet af børn med misdannelser.

Vi ved, fra en undersøgelse lavet af DTU og Rigshospitalet for et par år siden, at danske kvinder har flere hormonforstyrrende stoffer i brystmælken end f.eks. finske kvinder. Stoffer, der stammer fra alt lige fra makeup til flammehæmmere i vores elektronik.

Det kan føles som noget af en mundfuld at skulle undgå kemi fra f.eks. elektronik og møbler, men hvis du husker at lufte ud flere gange om dagen, er du allerede et godt stykke af vejen. Ligeledes bør gravide være opmærksomme på, hvad de smører på deres krop, undlade hårfarvning og andre kemiske skønhedsbehandlinger samt kemi på arbejdspladsen.

De fleste ved allerede, at rygning og alkohol er dårligt at kombinere med en graviditet – men når det gælder misdannelser har rygning ringe eller ingen betydning, hvorimod alkohol, især i starten af graviditeten kan få fatale følger for barnets udvikling.

Mangel på næringsstoffer kan også føre til misdannelser, og her er det vigtigt at være opmærksom allerede inden graviditeten, da fostret allerede fra celledelingen skal bakkes op af de rette næringsstoffer. Mest kendt er nok folsyre, der er en af B-vitaminerne. Mangel på folsyre kan føre til neuralrørsdefekt, rygmarvsbrok, som opstår ved manglende lukning af strukturer omkring rygmarven.

Problemet opstår allerede i tredje-fjerde graviditetsuge, og derfor er det nødvendigt, at man allerede inden graviditet er opmærksom på at få folsyre nok. Folsyre er også kendt som folinsyre (der er den syntetiske form) og som folat og folacin, der er andre naturligt forekommende udgaver.

Folsyre findes naturligt i f.eks. i spinat, broccoli, kinakål, bælgfrugter, brune bønner, brød og gryn. Andre kilder er bær og frugt.

Samtidig har tilskud af næringsstoffer andre fordele for barnet. Bl.a. har en canadisk undersøgelse fra et børnehospital i Toronto vist, at tilskud af folsyre og multivitaminer under graviditeten næsten kan halvere et barns risiko for at få almindelige kræftformer før 18-års-alderen.

Andre næringsstoffer, som mange gravide mangler og bør være opmærksomme på, er D3-vitamin, zink og magnesium.

Manglen på disse næringsstoffer kan øge risikoen for komplikationer før og under fødslen, ligesom barnet senere har en forøget risiko for at udvikle sygdomme som f.eks. sukkersyge, hjertelidelser og skizofreni, hvis der ikke har været tilstrækkelig adgang til disse næringsstoffer under graviditeten.

K-vitamin er et vitamin, som også er værd at være opmærksom på i forbindelse med graviditet og fødsel. K-vitamin er vigtigt for vores blods evne til at størkne, og en fødsel kan være en hård oplevelse. Mange nyfødte har ikke særlig meget K-vitamin i blodet, og det øger risikoen for hjerneblødning i forbindelse med fødslen.

Moderens indtag af både K1- og K2-vitamin under graviditeten kan derfor gøre en forskel. K2-vitamin fås som tilskud og ellers finder du K-vitamin i grønne grønsager.

Barnets hjerne er både under graviditeten og amningen afhængig af at få masser af sunde fedtstoffer – især de sunde fedtsyrer i omega 3 er nødvendige for, at hjernen udvikler sig. Desværre er fisk ikke den bedste spise for gravide, da tungmetallerne håber sig op i kroppen og kan overføres til barnet.

Til gengæld har forskning vist, at tilskud med fiskeolie og omega 3 har en positiv effekt for børnenes udvikling – ikke kun hjernen, men også på helbredsområder som forebyggelse af allergi og andre kroniske sygdomme.

Modsat ønsker du ikke at spise for meget A-vitamin, da det kan øge risikoen for misdannelser. Store mængder A-vitamin finder du i bl.a. indmad som lever. Der er ikke fare for at få for meget A-vitamin på en almindelig dansk kost, og slet ikke fra grønsager, der godt nok indeholder forstadier til A-vitamin, men som først bliver omdannet efter behov i kroppen.

En sund kost og kosttilskud er godt at have fokus på, når du er gravid, så du kan få alle de næringsstoffer, som du og dit barn har behov for. Flere eksperter begynder også at anbefale økologiske fødevarer til gravide, da det minimere risikoen for sprøjtegifte og de misdannelser, som de er under mistanke for at kunne fremprovokere.

Husk derudover at være kræsen med, hvad du smører på huden (for din hud optager store dele af det, den påføres), samt at stille krav til dit indeklima – vent med at male eller installere nye elektroniske apparater.