Mød Helle Hansen …

Her er Helle Hansen. Helle er i fyrrerne, har to børn, og er utilfreds med sit helbred. Helle er ikke syg, i hvert fald ikke rigtig, men hun supplerer alligevel lægens anvisninger med forskellige former for alternative behandlinger.

Helle er også bekymret for sin mand og børns sundhed. Hun går meget op i at lave fedtfattig og ofte økologisk mad, og hun er bekymret for, om hendes børn får rørt sig nok i den nye heldagsskole. Hun vil også gerne selv motionere mere, men fitnesskortet bliver, som hos en halv million andre danskere med fitnesskort, næsten altid i lommen. Men hun er glad for at kageordningen på arbejdet er skiftet ud med en frugtordning – selvom hun nogle gange savner det sociale fællesskab, der var om at bage lækre og ny spændende kager. Og Helle går meget op i vores sundhedsvæsen, og kan slet ikke forestille sig, at man kunne spare penge der. Men det er lidt stressende, det der med sundheden. Helle ønsker sig nogle gange et helle. Lyder det genkendeligt? Så er det fordi, Helle slet ikke er alene.

Danskerne er meget optagede af sundhed. ”Sundhed” ligger altid i top tre over politiske prioriteringer, når man spørger befolkningen. Medlemmerne strømmer til de danske patientforeninger. Mediernes fokus på sundhed stiger og stiger. Vores sociale rum er inficeret med en sundhedsvirus: Vi taler om vores løbeture, om detox, slankekure og helsetilskud. Staten bombarderer os med sundhedsråd.

Men få bemærker, at vi ligger i top tre over gode (dvs. raske) leveår i EU, og at vores forventede levealder stiger og stiger. Det kan altså godt virke som om, vi bekymrer os unødvendigt meget.

Jeg har i en årrække beskæftiget mig som filosof med forskellige spørgsmål relateret til sundhed, særlig spørgsmål om ansvar og ulighed. Efter at have været dykket ned i området et par år slog det mig: Hvorfor er der ingen, der sætter lup på denne sundhedsbølges skyggesider? For bekymring er en skidt ting, der nedsætter vores livskvalitet. Og vi er faktisk ret sunde! Ti timer brugt i fitnesscenteret om ugen er ti timer mindre til god sex, til at gå ind og se en spændende udstilling, til at tale med ens børn, venner og partner. Læg dertil, at vores besættelse af sundhed har ulighedsskabende effekter: De, der ikke vil eller kan være med, anses som andenrangsborgere, snyltere, dovne og ulækre. Vi ved f.eks., at overvægtige (og særligt overvægtige kvinder) udsættes for diskrimination på stort set alle livets områder.

Rigtig mange af os ville få et meget bedre liv, hvis vi havde et sundere forhold til sundhed. Og her betyder ”sundere” faktisk ”mere afslappet.

Morten Ebbe Juul Nielsen

Forfatter, filosof, debattør og lektor ved Købehavns Universitet. Har bl.a. udgivet ‘Forbandede Sunddom’ på forlaget DreamLitt. Bogen er et opgør med tidens overdrevne fokus på sundhed.