Mørkeblind eller natteblind?

Mange tror fejlagtigt, at de er natteblinde. I realiteten er de blot mørkeblinde. Lær forskellen at kende.

Bevæger man sig om natten fra en oplyst vej og ind i en skov, går der flere minutter, før man gradvist kan identificere gangstier, træer og grøfter. Indtil da er man mørkeblind – for en stund.

Det skyldes ikke, at pupillerne skal udvide sig (det gør de hurtigt – i løbet af få sekunder). Det skyldes derimod, at de mest lysfølsomme synsceller skal aktiveres, hvilket kun sker lidt efter lidt. De fleste er aktive efter ca. 15 minutter. Når alle cellerne er aktive efter 20 minutter, vil de fleste normalsynede se næsten lige så godt, som de katte, man møder i mørket, og som pudsigt nok alle er grå. Man er ikke længere mørkeblind.

Dukker der en bil op, vil dens lygter sætte de lysfølsomme synsceller ud af funktion, og der går nye 20 minutter, før mørkesynet har nået sin maksimale kapacitet.

Natteblindhed forekommer kun sjældent. Det viser sig ved, at alt virker sort uden kontraster, når man færdes i mørke. Det gælder hele tiden – også efter 20 minutters forløb. Man kan ikke skelne, hvor vejen går eller ophører. Det skyldes en funktionsfejl i stavene pga. øjensygdom, og fører ofte til indskrænket synsfelt, så synskravet til kørekort ikke opfyldes.

Selv om man er natteblind, kan kørekortet godt bevares, når kørslen begrænses til dagtimerne. Det gælder også kørekort til erhvervskørsel. Dog kræver det, at man består en køreprøve efter solnedgang, hvis der ikke skal være nogle begrænsninger for kørsel i dagtimerne. Til privat kørekort er kravet til synsfelt i vandret plan mindst 120° og i lodret plan op og ned mindst 20°. Alle synskravene til kørekort er beskrevet i Øjenforeningens brochure ”Trafiksyn”. Du finder den på hjemmesiden www.vos.dk.