Mor-bekymringer

Klokken er 15.15, og en ung mor kommer ind i konsultationen med bekymringer for sin datter, som hun lige har hentet i vuggestuen på vej hjem fra arbejde. 

Da hun hentede datteren i vuggestuen, sagde de, at hun var begyndt at hoste og havde været pylret efter sin middagslur. Moderen, der kommer med sin datter, har ikke nået at være hjemme, fordi hun ville nå at få sit barn tjekket, inden vi lukker i praksis, så hun ved, hvad hun skal gøre.

Da de kommer ind følger den 2- årige pige mig med øjnene, og da jeg smiler til hende, får jeg et forsigtigt smil tilbage. Hun sidder kort tid hos sin mor og styrer derefter hen mod kassen med legesager for at gå på opdagelse i den, mens jeg spørger barnets mor til forhistorien. Hun fortæller kort historien. Hun har sovet fint i nat, og der var ingen problemer eller bekymringer i morges, da hun afleverede hende.

Jeg undersøger barnet. Lytter på hjerte og lunger, kigger i ørerne og halsen. Hun er lidt rød i halsen, og jeg poder derfor for streptokokker, hvilket hun ikke har. Huden er pæn, der er god kontakt til barnet og ingen bekymrende fund i øvrigt.

Da jeg har undersøgt barnet, fortæller jeg moderen, at hun ikke fejler noget alvorligt, at der er tale om en øvre luftvejsinfektion i form af en virus, der går over af sig selv.

Jeg fortæller hende, at børn det første år i institution typisk kan få 5-7 øvre luftvejsinfektioner. At de fleste infektioner hos små børn skyldes virus, og at antibiotika ikke virker mod virus. Desuden bevirker unødig brug af antibiotika, at man fremmer væksten af bakterier som er resistente overfor antibiotika.

Da vi er færdige med denne del af konsultationen, spørger jeg moderen, om det er hendes første barn, og hun nikker bekræftende. Jeg spørger, om hun er usikker på, hvad hun skal være opmærksom på hos sit barn i forhold til, hvornår man skal søge læge, og det er hun.

Jeg fortæller hende, at der er nogle sigtelinjer for, hvornår man skal søge læge, og hvornår man kan se tiden an derhjemme.

I udgangspunktet er man altid velkommen til at kontakte lægehuset, hvis man har bekymringer for sit barn, og har brug for vejledning eller vurdering. Hvis barnet har over 40 grader i feber, hvis barnet er sløvt, hvis barnet er dehydreret, og der er tørre bleer, eller hvis der er udslet på kroppen, bør man søge læge.

Hvis barnet har feber (temperatur over 38 grader) i mere end 3-5 dage, eller hvis feberen stiger igen efter en feberfri periode, kan det være udtryk for en bakteriel infektion. Endelig bør man kontakte lægen, hvis barnet har pibende eller besværet vejrtrækning eller ved smerter uden kendt årsag.

Vi snakker lidt frem og tilbage, og hun siger, at det kan være svært at overskue så mange informationer på én gang, og jeg må give hende ret. Grundlæggende er det allervigtigste at vurdere barnets almentilstand.

Jeg bruger hendes barn i dag som eksempel. At barnet er aktivt, at der er god kontakt, at barnet er interesseret, og at der hverken er feber, smerter eller vejrtrækningsproblemer, tyder alt sammen på, at det er fredeligt, og derfor ingen grund til bekymringer.

Hun ser på sit barn og så på mig, inden hun siger, at hun vist godt kan se tiden an lidt længere næste gang, inden hun kontakter lægehuset. Jeg giver hende ret og ønsker god bedring.