At lytte til Giro 413 var en tilbagevendende begivenhed i mit barndomshjem. Og her skrålede vi alle med på: ”Mor er den bedste i verden”. Og med fare for at fornærme nogen, vil jeg sige, at: Det er hun altså bare! En mors stemme og duft er en oase af tryghed. Og hun gav dig livet, og der er intet større end det.
Derfor er det også ekstra sårbart for det lille barn at vokse op i et hjem, hvor mor er psykisk syg. Mor-barn er fokus i dette nummer af Helse. Samtidig kører der en vigtig artikelserie omhandlende psykisk sygdom. Så hvad sker der, hvis vi blander de to emner?
Netop fordi mor er så betydningsfuld, så bliver det også særligt sårbart for barnets psykosociale udvikling, når alvorlig psykisk lidelse er et vilkår for den vigtigste omsorgsperson.
Der kan være flere faktorer i spil i den vigtige mor-barn relation. Dels mors diagnose, men også det tilknytningsmønster, som mor bærer med sig ind i relationen. Faktorer, der kan have stor betydning for barnets risiko for dels at udvikle egentlig psykisk lidelse sidenhen og dels at udvikle en utryg tilknytningsstil.
Forskning viser, at mor-barn samspillet er påvirket, når mor lider af alvorlig psykisk sygdom. Og barnet har øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom, fordi samspillet er så afgørende. Barnets allerførste erfaringer med at indgå i relationer former dets evne til emotions- og adfærdsregulering. Sker det ikke i en tryg relation, kan barnet have vanskeligheder med at regulere sine følelser og adfærd. Og dermed øges barnets sensitivitet over for stress, som vi ved, øger barnets risiko for at udvikle psykisk lidelse.
De tidligste erfaringer med at indgå i en relation påvirker også barnets tillid eller mangel på samme i relationen til andre mennesker. De former barnets fremtidige tilknytningsmønster. Relationen skal være varm, tryg og forudsigelig. Forstyrrelser i moderens evne til at indgå i en sund relation er derfor en vigtig sårbarhedsfaktor for barnet. Barnet kan opleve at være i en udsat position og kan opleve dets livssituation som meget utryg.
Med den viden, vi har omkring risikofaktorer, er det afgørende at sikre målrettet indsats til gravide kvinder med psykisk lidelse. Og vi skal samtidig have større nysgerrighed på, hvad der er årsagen til, at en stor gruppe børn ikke udvikler psykisk lidelse. Hvilke beskyttende faktorer har der været tilstede her?