At blive mor er det største, der er sket for mig

Af: Malene Hedegaard

Foto: Lars H. Laursen

For mange kvinder er graviditeten et kaos af kvalme, lændesmerter og væske i kroppen. Men ikke for skuespiller Neel Rønholt, der havde det som en fisk i vandet, da hun ventede sin datter. Og hun glæder sig til næste gang – for en bror eller søster vil hun rigtigt gerne give sit barn. Helse har mødt skuespilleren bag den unge alenemor Anne-Marie i TV Charlies dramaserie Mercur

Hun er slank og rank som en balletdanser. Når man betragter Neel Rønholts spinkle skikkelse, er det næsten ikke til at tro, at den har huset et andet lille menneske i ni måneder. Men det har den, for i 2014 fødte skuespilleren sit første barn. Og de ni måneder var en fantastisk tid:

– Jeg elskede at være gravid! Jeg var totalt klar til det og havde nærmest ingen gener af det. Det var bare virkelig dejligt – og så var det en vild oplevelse, at kroppen gjorde alt muligt helt af sig selv. Som om der blev trykket på en knap, og så tog den bare over. Det synes jeg var ret fascinerende, fortæller den 32-årige skuespiller.

Kroppens indre ur virkede åbenbart helt upåklageligt, for datteren Ellen kom til verden præcis til termin. Og selvom fødslen var lang, var det også en god oplevelse:

– Selvfølgelig var det voldsomt og gjorde ondt, men det er jo vildt, at man kan, ikke? Jeg tror, det er vigtigt at indstille sig på, at det kan gå helt anderledes, end man forestiller sig. Jeg gik til en masse fødselsforberedelse og ønskede en så naturlig fødsel som muligt, men man skal være klar på, at det også er ok, hvis det ikke bliver sådan. Ellers kan man næsten kun blive ked af det, siger Neel Rønholt, som dette forår kan opleves i TV Charlies dramaserie Mercur.

 

Bøvsepigen

I Mercur, der udspiller sig i 1950’ernes Danmark omkring piratstationen Radio Mercur, spiller Rønholt alenemoderen Anne-Marie Jensen, der har ambitioner om andet og mere end at være sekretær og rengøringskone. Den vakse Anne-Marie får chancen for at gøre karriere på radiostationen ved lidt af en tilfældighed, kombineret med viljen og evnen til at gribe tilfældet. Lidt som med Neel Rønholts egen vej ind i skuespillet:

– Min mor arbejder i en børnehave, og som teenager kom jeg tit forbi dér for at låne hendes nøgler, når jeg glemte mine egne. En mor til et af børnene arbejdede tilfældigvis som caster og skulle bruge en ung pige til en reklame for en læskedrik. Hun spurgte, om jeg ville komme til casting, og det ville jeg gerne, for det lød jo spændende. Til castingen skulle man fingere en bøvs, og fordi jeg kan bøvse på kommando, spurgte jeg, om jeg ikke bare skulle slå en rigtig bøvs. Måske blev de så betagede af den her yndige pige, der kunne slå nogle ordentlige bøvser. I hvert fald fik jeg rollen, fortæller en smilende Neel Rønholt.

Den ene reklamefilm førte til flere, og da Neel nåede gymnasiealderen, kom hun til at gå på skole med filmproducenten Regner Grastens ældste datter. Da der skulle findes skuespillere til den første Min søsters børn-film, fik Regner Grasten nys om, at ‘hende bøvsepigen’ gik på datterens gymnasium. En casting mere til den unge Neel, og så var den første spillefilmsrolle i hus.

 

Usikker branche

At det skulle blive mere seriøst med skuespillet, tog det dog lidt tid at erkende:

– Da jeg blev færdig med gymnasiet, kunne jeg ikke rigtigt finde ud af, hvad jeg så skulle. Jeg kom ud med et ret godt snit, der gav mulighed for at læse mange forskellige ting. Samtidig var det begyndt at tynde lidt ud i filmtilbuddene, og så kunne jeg pludselig mærke, at jeg savnede det. Langsomt gik det op for mig, at årsagen til, at jeg ikke kunne finde min uddannelsesretning, måske var, at jeg skulle gøre noget ved det der skuespil. Det var en stor beslutning, dels fordi det er så usikker en branche, dels fordi jeg ikke havde nogen i min familie at spejle mig i, fortæller skuespillerinden.

Tre års forsøg skulle der til, og det kunne måske have fået nogle til at søge ind på en mere sikker vej i form af en af de uddannelser, som gymnasiesnittet gav adgang til. Men faktisk gav teaterskolernes gentagne afslag både mere blod på tanden og større afklaring:

– På en måde er jeg i dag glad for, at det tog tre år, for det betød, at jeg undervejs blev klar over, at det virkelig var det, jeg ville. Det var ikke bare et hurtigt og halvtilfældigt ‘hov, jeg kom ind’. Og det er en god viden at have med sig i en lunefuld branche: Det gør mig tryg at vide, at jeg ikke bare er dumpet ned i den – men har truffet et aktivt valg omkring det.

Måske var der også en anden højere mening med de tre år, det tog at komme ind på Statens Teaterskole. På skolen traf hun nemlig sin kommende kæreste, Jens Sætter-Lassen, der siden også skulle blive far til datteren Ellen. I modsætning til Neel selv har kæresten som søn af skuespillerparret Søren Sætter-Lassen og Vibeke Hastrup fået skuespillet ind med modermælken. Også det er der en vis tryghed i at vide:

– Når han har valgt at blive skuespiller med den baggrund, kan det vel ikke være så slemt at være barn af to skuespillere. Det bliver vores datter jo, og det kan godt sætte gang i nogle tanker om, hvilket liv vi vælger for hende. Som skuespiller er man næsten sikker på at opleve perioder uden noget at lave. Men vi vælger at tænke på det som frihed frem for usikkerhed, siger Neel Rønholt med glimt i øjet.

 

Mobilen væk fra spisebordet

Neel Rønholt voksede op i Skovshoved, i en kernefamilie bestående af mor, far og to tvillingedøtre. I dag bor hun på Christianshavn sammen med sin egen lille kernefamilie. Her, omgivet af storbyens hurtige puls, er det vigtigt for hende at udnytte de små grønne pletter af natur, som byen byder på:

– Jeg kan godt lide at gå ture i området ved Volden. Da Ellen var lille, gik man jo hundredvis af timer med barnevognen, og den vane prøver jeg at holde fast i. Lige engang imellem at komme ud og få koblet fra og renset tankerne. For mig har det en klar afstressende effekt at høre vandet, se horisonten og mærke luften, der WUUSJJ blæser en i møde. Ens tanker er der stadig, men med mere ro på. Det er min form for meditation, siger hun og tilføjer:

– Efter jeg blev mor, er jeg også blevet bevidst om, hvor meget telefonen fylder. Jens og jeg snakker meget om, hvor vigtigt det er, at den ikke er med hele tiden. Altså, jeg kunne aldrig finde på at checke den ved spisebordet, men hvorfor skal den overhovedet ligge der? Selvfølgelig bruger jeg den en masse – også i jobsammenhæng til e-mails og den slags, men jeg prøver at få de ting ordnet, enten inden jeg henter Ellen, eller efter hun er lagt.

 

Det største

At blive mor har for den unge skuespiller, som for de fleste andre, været en kæmpe ting:

– Det er jo en kliche, men man véd først, hvor stort det virkelig er, når det sker for en selv. Den der kærlighed, som man ikke anede eksisterede. For mig som skuespiller, hvor man er meget fokuseret på sig selv, har det desuden været ret skønt at kunne rette fokus mod noget andet. Noget, man sætter foran sig selv. Før kunne jeg i perioder uden arbejde godt blive lidt ramt af panik, men nu er det bare skønt i de perioder at kunne være hundrede procent mor. Det er dejligt, at ens identitet ikke udelukkende er hængt op på at være skuespiller, siger Neel Rønholt og fortæller, at moderskabet også har fået hende til at se på sine egne forældre med nye øjne:

– Efter jeg har fået Ellen, har jeg fået endnu mere respekt for det store arbejde, det er at være forældre. Jeg tænkte især på det, da hun var helt lille og sov ret dårligt. Min tvillingesøster og jeg sov også dårligt som små, så der tænkte jeg meget på, hvor hårdt det har været med hele to børn til at afbryde ens nattesøvn. Når den ene endelig sov, vågnede den anden! Der fik jeg sindssygt stor respekt for mine forældre, som har siddet der nat efter nat. Nu er de blevet bedsteforældre, og Ellen elsker dem. I det hele taget har det givet en ret skøn dynamik til vores familie, at både min søster og jeg har fået børn med få års mellemrum.

 

Respekt og rummelighed

At blive mor har også vakt tanker om, hvilke hverdagsvalg familien træffer. Neel Rønholt gik i forvejen op i økologi og bæredygtigt forbrug, men nu er det blevet endnu vigtigere, for hos en ung mor kan klodens fremtidsudsigter godt vække en vis nervøsitet:

– Når jeg hører, at i år totusindognoget vil der være så-og-så meget plastic i havene eller de-og-de klimaændringer, tænker jeg på Ellen, og hvor gammel hun vil være til den tid. Og hvis jeg får ondt i maven over en eller anden mærkelig politisk beslutning eller udmelding, får jeg lige ekstra ondt i maven på grund af hende. Men så prøver jeg at vende det om og sige ok, så er mit eget ansvar for, hvilke værdier hun får med, bare endnu større.

Blandt de værdier, Neel Rønholt gerne vil give sin datter, er rummelighed og respekt for forskellighed. Samtidig håber hun at kunne hjælpe sit barn til at blive et stærkt individ, der véd, hvem hun selv er. Og så vil de unge forældre gerne give datteren en bror eller søster:

– Både Jens og jeg har søskende, og det ønsker vi også for Ellen. Det skal bare lige passe… Ikke at man fuldstændig kan planlægge sådan noget, men som skuespiller er man nødt til at tænke over, hvornår man bliver gravid. Med Ellen var jeg heldig, at jeg kunne arbejde ret langt ind i graviditeten, blandt andet med radiodrama. Men ellers holder man typisk ret lang barsel som skuespiller, og jeg tror, at alle kvindelige skuespillere tænker over, hvordan de kan planlægge børn ind i karrieren. Det er ikke som i et ni-til-fire-job, hvor det er ligegyldigt, om man bliver gravid nu eller om en måned. Men jeg glæder mig, til jeg forhåbentlig skal være det igen, slutter Neel Rønholt med endnu et af sine vindende smil.

 


Kort om Neel

  • Født 1984 i København, opvokset i Skovshoved
  • Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2011
  • Startede skuespillet allerede som teenager i mindre reklamefilm samt Min søsters børn- spillefilmene. Har siden medvirket i en række film, tv-serier og teaterforestillinger, bl.a. Dig og mig, Kollegiet, Forbrydelsen III, Romeo og Julie, Badehotellet og senest Mercur.