Morgenmadder med grøn topping

Af: Ditte Ingemann

Foto: Ditte Ingemann og Anne Kring

Det er nemt og lækkert at begynde dagen med et par skiver brød, så her kommer inspiration til, hvordan du kan toppe brødet på en lidt anderledes måde, når du måske er ved at være træt af ostemadder. Det kan bruges til både lyst og groft brød, ristet eller uristet.

Avocado – chiliflager – sesamfrø – citron

Mos den modne avocado og smør den ud på brødet, og top med chiliflager, sesamfrø og en smule citronsaft.

Peanutbutter – banan – kanel

Smør brødet med peanutbutter og top med skiver af banan og et lille drys stødt kanel.

Hummus – kogt æg – ærteskud

Smør brødet med hummus og top med halve kogte æg, ærteskud, salt og peber.

Flødeost – tomat – basilikum

Smør brødet med flødeost efter eget valg og top med skiver af tomat, frisk basilikum og en smule sort peber.

Hasselnøddesmørepålæg – jordbær – hampefrø

Smør brødet med hasselnøddesmøre- pålæg eller Nutella og top med skiver af jordbær og et drys hampefrø.

Hytteost – agurk – dild

Smør brødet med hytteost og top med skiver af agurk, frisk dild, salt og peber

 

Fra bogen “Kost og kræft – Spis dig stærk i behandlingsforløbet” af Ditte Ingemann.