Motion med mere tryghed

Deltagerne på Hjerteforeningens motionshold i Sønderborg er glade for at lave gymnastik med andre i samme situation – og med en kyndig instruktør, der kender til hjertepatienternes begrænsninger.

Allerede inden opvarmningen er slut, må et par af deltagerne lige have en slurk vand fra de medbragte flasker, der står langs ribberne i gymnastiksalen. Høje knæløftninger, raske gåture salen rundt og rul med skuldrene kan hurtigt få sveden til at springe.

Det er onsdag eftermiddag, og mens mørket falder på uden for de højtsiddende vinduer i drengenes gymnastiksal på Ahlmann-Skolen midt i Sønderborg, er der indenfor fuld gang i lokalkomiteens gymnastikhold, der ledes af fysioterapeut Mette Juhl.

Efter opvarmningen til rolig musik på ghettoblasteren, følger Hjerteforeningens motionsprogram, og deltagerne klør på igen. Nogle kommer endda både langt ned i knæ og højt op for at “plukke æbler”, mens andre svarer klart: ja, da Mette Juhl spørger, om det er hårdt.

– Lav øvelserne i det tempo, I kan uden at presse jer selv for hårdt, lyder det fra instruktøren, mens et par gymnaster igen må ud til ribberne for at få lidt vand – og en lille pustepause.

Med på holdet er hjerteopererede Gunnar Haahr på 72.

– Det er bare så godt at få rørt sig. Selv om jeg godt selv kan mærke, hvornår det bliver for meget, er det rart, at der bliver taget hensyn til, at vi er hjertepatienter, siger han.

Bare gymnastik

Til næste øvelse skal deltagerne gå sammen fire og fire, og her ryger der både bolde og bemærkninger gennem luften.

At hjertegymnastikken foregår i en ganske almindelig gymnastiksal på en skole, kan ifølge lokalkomitéformand Ester Fick være forklaringen på, at der faktisk er en overvægt af mænd, som ellers traditionelt er sværere at få fat i.

– Hvis det foregik i et sundhedscenter, ville det straks lugte af sygdom, mens det her jo bare er at gå til gymnastik i drengesalen på Ahlmann-Skolen, siger Ester Fick, som selv er med på holdet.

Hun fornemmer dog også, at nogle hjertepatienter er angste for, hvad der kan ske, hvis de belaster hjertet, og som derfor er svære at få til at melde sig til motion.

Til næste øvelse skal deltagerne ligge på måtter, og Mette Juhl forklarer, hvordan strabadserne styrker muskulaturen, “så I til sidst får pariserbagdel”, som det så lovende lyder. Trods lidt skeptisk latter rundt på måtterne laver alle ufortrødent øvelsen og fortsætter med én, som de får at vide udspænder den muskel, der kan give iskiassmerter.

Født doven

Netop den form for instruktion, hvor der følger en faglig forklaring med, kan Birgitte Vieth godt lide, og så betyder det også noget, at man selv kan sætte tempoet og tage en lille pause om nødvendigt.

– Hvis ikke det var hjertegymnastik og med så god en instruktør, kom jeg ikke af sted. Jeg er født doven og vil hellere bøje verber, smiler gymnasielæreren.

Den sidste øvelse kræver ikke så stor indsats. Til tonerne af John Lennons Imagine kan alle få pusten igen, mens de tager gode vejrtrækninger og ligger i den stilling, de slapper bedst af i. Bagefter er nogle af dagens motionsdeltagere hurtigt ude af døren, mens andre lige får sig en snak i omklædningsrummet. Og at man på den måde kan udveksle erfaringer med andre, er absolut en fordel, synes Lejf Bjarne Krogh.

– Det er godt at lære nogen at kende, som har oplevet det samme som én selv, siger han.

Lejf Bjarne Krogh fik en firedobbelt bypass for snart et år siden og synes, det er fint at kunne tale med andre, som har flere års erfaring bag sig som hjerteopereret. Hans kone Kirsten går også på holdet, dels for at få motion, dels for at de to kan lave noget sammen. De går også på et motionshold for seniorer og til folkedans sammen i løbet af ugen.

Fællesskabet passer også Lis Pedersen godt. Hun har gået flere sæsoner og lægger vægt på, at de har en god underviser.

– Jeg har altid hadet gymnastik som pesten, men med alderen kan jeg jo godt mærke, at jeg trænger til at røre mig, og det her gør godt, så jeg har da fortrudt, at jeg ikke kom i gang noget før. For det er jo faktisk også sjovt, og det er dejligt at være blandt ligestillede, som man kan dele erfaringer med. Det sociale og fællesskabet her betyder bestemt meget, siger hun.

Hjertetræning skal brede sig

Kom til gratis hjertetræning hver uge og få hjertecafé, kostrådgivning og kursus i hjertestart oveni. Sådan lyder tilbuddet til medlemmer af Hjerteforeningen i 15 kommuner i Region Sjælland og Region Syddanmark. Siden nytår har lokalkomiteerne i de 15 kommuner udbudt et rehabiliteringsforløb, der skal være et tilbud efter sygehusets og kommunernes forløb.

Det nye tilbud er blevet muligt, fordi Hjerteforeningen har fået en donation på 1,5 millioner kroner, og med de penge er det målet, at fase 3 rehabilitering bliver et permanent landsdækkende tilbud i lokalkomiteernes regi.

– Det bliver i høj grad lokalkomiteerne, der selv styrer det her. Det skal være nemt og ligetil og være et tilbud til alle, så længe der er plads på holdene, forklarer projektleder og frivilligkonsulent Tom B. Hansen, Hjerteforeningen.

I Holbæk har lokalkomiteen de seneste 11 år tilbudt blandt andet hjertemotion, hjertecafeer og livreddende førstehjælp med stor succes, og det er den model, der nu bredes ud.

– Det har vist sig, at der opstår et fællesskab på holdene, så deltagerne passer på hinanden, og mange fortsætter år efter år, siger Tom B. Hansen. Han mener, at alene det, at man som hjertepatient melder sig på et hold og kommer af sted, har en god effekt.

Med fondspengene er det muligt at gøre det første år til et forsøg, hvor det er gratis at deltage. I løbet af i år og senest fra næste år skal tilbuddet gerne gøres permanent ude i kommunerne. Rehabiliteringsprojektet kaldes Valdal-projektet, fordi det er Hjerteforeningens advokat, Niels Valdal, der har foranlediget donationen fra en schweizisk fond.