Når vi dyrker motion, gør det en masse godt for vores fysiske krop, men fysisk aktivitet kan faktisk også forbedre vores psykiske velbefindende.
Danskerne er gennem de senere år blevet sundere. Vi ryger mindre, drikker mindre og muligheden for behandling af sygdomme bliver stadig bedre. Men selv om vi er i en fysisk bedre stand end tidligere, så er der stadig flere, som har ”ondt i livet”. Mentalt skranter vi som aldrig før. Lene Nyboe Jacobsen er fysioterapeut og har arbejdet i psykiatrien i 24 år. Hun har blandt andet skrevet lærebøger om fysioterapi til behandling af psykiatriske patienter og skriver i øjeblikket en ph.d.-afhandling. Forskning og erfaring viser tydeligt, at fysisk aktivitet kan styrke kropsbevidstheden, hvilket igen kan styrke vores evne til at håndtere vores følelsesliv.
– Følelserne skal forstås og mærkes gennem kroppen. Det er i kroppen, vi mærker, når vi er kede af det, vrede, bange og glade. Hvis man skal arbejde med sig selv og sine følelser, er det vigtigt at lære sig selv og sin krop at kende i forskellige situationer, så man kan håndtere det, man føler.
Høj intensitet i træningen kan have en forløsende effekt på let stress, og det kan også virke antidepressivt, men det kræver vejledning fra en fagperson at bruge fysisk aktivitet til behandlingen af psykiske lidelser. Eksempelvis kan en patient med svær grad af stress i nogle tilfælde tage skade af hård fysisk aktivitet. Det afhænger af den enkeltes situation, og Lene Nyboe Jacobsen anbefaler derfor, at man tilrettelægger sin fysiske aktivitet sammen med en specialist, hvis man er sygemeldt med stress eller andre psykiske lidelser.
Når tankerne myldrer, dagene er grå eller man plages af uro, hjælper fysisk aktivitet med at genoprette ”jordforbindelsen”. Man bliver opmærksom på sin krop og dens behov. Det bliver nemmere at regulere appetit og søvn, og det bliver også nemmere at blive opmærksom på de ting, man føler kommer fra ens psykiske eller fysiske tilstand.
– Når vi er stressede, bliver det autonome nervesystem aktiveret. Det betyder, at hele vores krop kommer i højeste alarmberedskab, og kroppen gør sig klar til at slås eller flygte. De ting, vi stresser over i dag, er nu sjældent nogle, vi kan løbe fra eller bekæmpe fysisk. Derfor kommer der intet afløb for den energiophobning og anspændthed, som stresstilstanden giver, fortæller Lene Nyboe Jacobsen.
Men har man været stresset længe, kan hård fysisk aktivitet være en for stor belastning for kroppen. I de tilfælde kan meditation, afspændingsøvelser og mindfulness være en bedre måde at hjælpe patienten på. Selv om det ikke indebærer fysisk aktivitet, synes Lene Nyboe Jacobsen alligevel, at det kan ses som en del af træningen.
– Det handler jo blandt andet om at få fokus på kroppen og de signaler, den sender.
Det lyder så simpelt, men ifølge Lene Nyboe Jacobsen, så er vi generelt blevet verdensmestre i at overhøre vores krops budskaber.
– Jeg hører det igen og igen fra patienter med stress. De har haft hovedpine, mavepine, søvnproblemer og været anspændte, men har ikke reageret på kroppens signaler.
Har du ”ondt i livet”, uden at have en egentligt psykisk sygdom eller lidelse, og vil du gerne gøre noget ved det med fysisk aktivitet, anbefaler Lene Nyboe Jacobsen, at du begynder med gåture i naturen. Det er en fysisk aktivitet, hvor der både er plads til fordybelse og afledninger fra negative eller stressende tanker.
– Gå en tur hver dag. Mange er udmattede af deres tanker, og så skal man ikke begynde med hård træning. Men det er vigtigt at komme ud. Min erfaring med patienter er, at luften, lyset og nærheden til naturen betyder en hel del, slutter Lene Nyboe Jacobsen.
Hvad er det autonome nervesystem?Helt enkelt forklaret er der to nervesystemer i kroppen: det autonome og det somatiske. Det somatiske nervesystem er det bevidste, det vi har kontrol over, og det vi bruger, når vi udfører bevægelser – eksempelvis går eller vasker op. Det autonome nervesystem har vi ikke samme kontrol over, men det udfører en masse væsentlige funktioner for kroppen. Det er eksempelvis det autonome nervesystem, der sørger for at tarmens bevægelser og regulerer hjertets slag, så det kan arbejde optimalt i forhold til den situation kroppen er i. Når man er stresset, gør det sympatiske nervesystem således kroppen klar til at yde en stor fysisk indsats – eksempelvis flugt eller kamp – men den indsats bliver sjældent udløst af de ting, som gør os stressede i dag. |