Motion på arbejdspladsen fjerner risiko for gigt

Din arbejdsgiver skal tage et større ansvar for, at du ikke bliver slidt ned af dit arbejde og får f.eks. gigt. Motion og træning er et godt redskab. Men træningen skal foregå i arbejdstiden, hvis det skal batte, viser ny forskning.

Hvis du ikke selv er ramt af en gigtsygdom, så kender du garanteret én, der er. For gigt har faktisk vokset sig til at være den allerstørste folkesygdom i Danmark. Og det burde ifølge flere eksperter ikke være sket, fordi vi et godt stykke hen ad vejen kan forebygge, at vi får gigt.  Vores arbejdsplads spiller her en afgørende rolle for, om du og jeg vil få en plads i fremtidens statistik over danskere med gigt.

Gigt kan både være arvelig og betinget af vores livsstil. Der er stadig en del afgørende spørgsmål om, hvorfor så mange får gigt som eksperterne endnu ikke har et entydigt svar på. Men på alle niveauer – dv.s. både, når vi skal forebygge gigt – og få det bedre, når vi har fået sygdommen, er der noget, som forskerne kan blive enige om virker. Og det er fysisk aktivitet. For selv om det gør ondt, når vi træner med gigt i kroppen, så hjælper motion faktisk.

Der er over 200 forskellige gigtsygdomme – men langt de fleste danskere, som får gigt, vil typisk få slidgigt kaldet artrose, eller leddegigt, som tager anden pladsen for de mest udbredte gigtsygdomme. Men tilbage til arbejdspladsen. For når vi danskere ser tilbage på et langt arbejdsliv, så vil vores arbejdsplads og dermed arbejdsgivere have haft en stor indflydelse på, om vi har fået en gigtsygdom. Det er der, vi tilbringer en meget stor del af døgnets vågne timer gennem hele vores arbejdsliv.

Professor Karen Søgaard, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet og medlem af Gigtforeningens forskningsråd, slår fast, at det er arbejdsgiverens pligt at give rum og viden til, hvordan vi undgår at få kroniske nedslidningssygdomme, som f.eks.gigt.

– Arbejdsgiveren skal give dig de rette redskaber og viden om, hvordan du undgår at få en alvorlig sygdom i bevægeapparatet som f.eks. gigt. Men det er en balance, for arbejdstageren skal så også bruge tilbudet og tage ansvaret for at holde sin arbejdsevne ved lige. Din arbejdsgiver kan jo ikke træne dine muskler og led stærke – det skal du selv gøre,  understreger Karen Søgaard, der mener, at selv om der har været meget fokus på medarbejdersundhed i mange år, så gøres der stadig alt for lidt.

– Og det er en væsentlig forklaring på, at vi har så stor ulighed i sundhed. De befolkningsgrupper, der har mest behov for sundhedstilbud er dem, der får færrest. Og dem, der har mindst behov, får flere, siger Karen Søgaard og nævner kontorassistenten og sosu-assistenten som eksempler.

Sosu-assistenten har rigtig meget bevægelse i sin hverdag – men det er den forkerte og nedslidende slags. Kontorassistenten sidder derimod stille og har brug for mere bevægelse. De to vil have vidt forskellige behov, når det handler om træning – Sundhedstilbud og dermed træningstilbud skal være meget mere skræddersyet til den enkelte erhvervsgruppe, forklarer Karen Søgaard.

Men vi skal gå efter intelligent, og målrettet træning og ikke bare fitness-træning i flæng – hvis vi gør træningen intelligent, vil vi komme langt med at forebygge gigt, vurderer Karen Søgaard.

– Arbejdspladsen er ikke kun en stor del af problemet men kan også være en stor del af løsningen, fordi arbejdspladsen er et velegnet sted at skabe sociale fællesskaber, hvor kollegerne sammen får sat gang i vedvarende fysisk aktivitet til gavn for den enkelte og hele miljøet på arbejdspladsen, siger Karen Søgaard, der også mener, at der er behov for at forske meget mere i, hvad det er, der motiverer folk til at holde fast i motion hele livet.

– Vi skal vide mere om, hvad der motiverer den enkelte. Om det er cykling eller zumba.

Martin Bach Jensen, professor, ph.d. og medlem af Gigtforeningens Forskningsråd er enig i, at det er vigtigt med en individuel tilgang:

-Det handler om at finde en træningsform, som den enkelte kan forlige sig med. Der er ikke rigtig noget ved at anbefale en træningsform, som folk ikke rigtig gider. Og det gælder ikke bare gigt men også for hjertekar-sygdomme samt diabetes, siger Martin Bach Jensen, der understreger, at det er vigtigt at huske, at folk med leddegigt især har en forøget risiko for også at udvikle en hjertekarsygdom, og at det dermed er ekstra vigtigt at få motioneret regelmæssigt.

Hvis den fysiske træning bliver tilrettelagt individuelt i arbejdstiden, og den enkelte får mulighed for at få indflydelse på selve træningsformen, så får folk lyst til at deltage. Og det er især motiverende for de medarbejdere, der har størst helbredsmæssigt behov for at få pulsen i vejret. Det konkluderer et sprit-nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet. Dem, der fik tilbud om at træne i arbejdstiden, motionerer også mere i fritiden, viser projektet, som ph.d. og konsulent Just Bendix Justesen er én af kræfterne bag.

– Jeg tror, det her resultat vil give en ketchup-effekt i forhold til at indføre mere træning og motion i arbejdstiden, end vi allerede har i dag. Det vil også ske i lyset af, at mine tidligere forskningsresultater har vist, at træning i arbejdstiden halverer sygefraværet og øger produktiviteten med ti pct, siger Just Bendix Justesen til Magasinet Arbejdsmiljø.

__________

Vidste du at:

• Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark
• Over 700.000 danskere er berørt – det svarer til hver 8. af os.
• Der findes omkring 200 forskellige gigtsygdomme, hvor slidgigt, også kaldet artrose, leddegigt og rygsygdomme er de mest udbredte.
• Fælles for gigtsygdommene er, at de rammer knogler, muskler, sener og led. De fleste gigtsygdomme viser sig bl.a. i smerter, træthed, stive led og nedsat funktionsevne.
• Det er ikke kun ældre mennesker, der får gigt. Yngre mennesker og børn kan også få sygdommen.

Læs mere på. www.gigtforeningen.dk

__________

Gigt kan behandles – men ikke helbredes

Den rette behandling kan mindske sygdommen og i mange tilfælde stoppe den. Men det er vigtig, at du hurtigt bliver udredt og får den rigtige behandling.

Mere info på: gigtforeningen.dk

__________

Hvad kan du selv gøre…

for at formindske risikoen for, at du får gigt:

• Fokus på motion
• Fokus på at holde normalvægten
• Spis grønt og varieret
• Undgå at ryge og begræns dit alkohol-forbrug
• Undgå gentagne, ensartede bevægelser
• Når du har fået gigt, kan du få det bedre hvis:
• du har fokus på tilpasset træning
• smerte-håndtering
• kost, vægt og rygestop.

Kilde: Gigtforeningen, Karen Søgaard, professor, Syddansk Universitet.

__________

Hvad er slidgigt/artrose?

• En gigtsygdom, hvor brusk og væv omkring ledene langsomt bliver ødelagt.
• Over 300.000 danskere har fået diagnosen slidgigt
• 150.000 danskere oplyser selv, at de har slidgigt, at de er generet af smerter og har problemer med at gå eller bære.
• Slidgigt er en folkesygdom og den mest udbredte af de godt 200 gigtsygdomme, der findes.
• Symptomer på slidgigt kan være ledsmerter, ømme og stive led og knasen og skurren i leddene. Alle led kan rammes, men hyppigst er det: Tommelfinger, storetå, hofte og knæ.
• Overvægt, dårligt arbejdsmiljø, arvelighed, mangel på motion øger riskoen for slidgigt. Og har du haft en ledskade eller et knoglebrud, kan det være årsagen til, at du får slidgigt. Også selv om det er 10, 20 eller 30 år siden, skaden er sket.

__________

Hvad er leddegigt?

• En inflammatorisk, autoimmun sygdom. Når du har leddegigt, har du en betændelsesreaktion i leddene.
• Leddegigt skyldes ændringer i dit hormonsystem.
• De led, der angribes, vil typisk være hævede og gøre ondt. Du kan også føle dig mere træt, evt. få feber og tabe dig i vægt, og det kan være svært at komme igang om morgenen pga. stivhed i kroppen.
• Vi kender ikke den præcise årsag til, at nogle af os får leddegigt. Men både arvelighed og livsstil – herunder specielt rygning – ser ud til at spilel en rolle.

Kilde: Gigtforeningen.

__________

Gode råd, som kan holde dig gigt-fri:

Gør motion til en vane i din hverdag – tag f.eks. trappen i stedet for elevatoren

Er det svært at løbe eller gå en tur, så tag cyklen eller træn i vand, evt. varmt.

Hvis du ryger, så meld dig til et rygestop-kursus. Find et tilbud nær på dig på: www.stoplinien.dk

Hvis du er overvægtig, kan din kommune hjælpe dig med at tabe dig. Tjek https://www.sundhed.dk/borger/sundhed-og-forebyggelse/sundhedstilbud/

Kilde: danskernessundhed.dk

__________