Tidligere var det sjældent, at tandlæger og læger arbejdede sammen om den enkelte patient. De blandede sig simpelthen ikke i hinandens domæne. Hvis en overvægtig med tandproblemer satte sig i tandlægestolen, ja så var det ikke gængs praksis, at tandlægen rådgav om vægttab og informerede sin patient om, at der faktisk er en sammenhæng mellem tandproblemer og svær overvægt.
Men det ser anderledes ud i dag, hvor læger og tandlæger i højere grad samarbejder i takt med, at det er dokumenteret, at munden er en vigtig sladrehank om sygdomme.
Regelmæssig tjek af mundhulen kan altså afsløre sygdomme, der primært ikke stammer fra hverken mundhule eller tænder. Et veldokumenteret eksempel er en tæt sammenhæng mellem paradentose og hjertekarsygdomme. Spiseforstyrrelsen bullimi afslører sig typisk også i munden, da emaljen bliver beskadiget på en helt særlig måde. Emaljen bliver slidt og rådner nærmest op, fordi den så hyppigt bliver udsat for syreholdigt opkast.
Nogle af de første tegn på blandt andet diabetes, kræft, HIV, stofmisbrug og forstyrrelser i immunforsvaret eller hormonbalancen viser sig typisk i gummer, tænder og tunge. Og tegnene opstår tit, længe før patienten selv mærker symptomer fra kroppen om, at noget er forandret.
Omvendt kan sygdomme i munden også være den direkte årsag til dårligt helbred. Blandt andet kan sygdomme i mundhulen og tandkød øge risikoen for at udvikle diabetes, hjertekarsygdomme, slagtilfælde, lungebetændelse og graviditetsproblemer.
Uopdaget eller ukontrolleret diabetes kan også opdages af tandlægen, når han eller hun undersøger patienternes gummer. Amerikansk forskning viser således, at op mod 90 pct. af folk med tandkødssygdomme er i risiko for at udvikle diabetes.
Når man har sukkersyge, så ændrer vævet karakter og udseende. Vævet bløder også let og trækker sig væk fra tandknoglerne. Mange mennesker går rundt med diabetes uden at vide det, og derfor kan tandlægens medvirken til at opdage sygdommen have enorm betydning.
Der er ingen tvivl om, at vi i de kommende år vil se et endnu tættere og mere formaliseret samarbejde mellem læger og tandlæger – både når det handler om forebyggelse og også hurtigere at kunne diagnosticere alvorlige sygdomme og dermed bedre muligheder for at komme i den rette behandling.
Hvis sygdomme i mundhulen bliver behandlet i rette tid, viser flere undersøgelser, at patienternes blodcirkulation forbedres, at betændelse i kroppen bliver reduceret, og at behovet for insulin hos folk med diabetes daler. En del medicin udfordrer også tændernes og mundhulens sundhedstilstand. Det samme gør f.eks. kemoterapi. Derfor er det under alle omstændigheder en rigtig god idé, at vi alle dagligt har fokus på god tand- og mundhygiejne, og at vi går regelmæssigt til tjek hos tandlægen.
Kilder: b.dk, Politiken, ATO – Ansatte Tandlægers Organisation.