Myte: Man kan ikke stoppe unges drikkeri

Af: Lene Jæger Klausen

Når man hører om unge menneskers hærgen i udlandet eller ser et afsnit af reality-serien ”Paradise Hotel”, er det nemt at blive enige om, at de unge drikker for meget. Men faktisk drikker de ikke så meget, som mange tror – og det er heller ikke svært at få dem til at drikke mindre.

Hvis jeg ikke giver lov, så gør han det bare alligevel, og så går det helt galt. Eller: Jeg synes, at hun skal lære at drikke herhjemme, så hun ved, hvordan alkoholen påvirker hende. Det er bare to eksempler på, hvad forældre siger til sig selv om hinanden, inden de serverer alkohol for deres børn. Men faktisk kan netop den adfærd få de unge til at drikke mere.

Nynne Johanne Sahl Frederiksen er uddannet antropolog og arbejder som analyse- og evalueringskonsulent i forbindelse med kampagnen ”Fuld af liv”, som Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden står bag. Hun har været med til at undersøge, hvor meget unge mennesker drikker, hvorfor, og hvordan forældrene forholder sig til deres børns alkoholforbrug.

– Der er flere forskellige faktorer, som har indflydelse på, hvornår børn og unge begynder at drikke alkohol, og hvor meget de drikker. Nogle af dem er helt praktiske som for eksempel lovgivningsmæssige aldersgrænser, priser og mulighederne for at købe alkohol, mens andre har mere at gøre med de sociale vilkår, for eksempel om ens barn har fået opstillet regler om alkohol, samt hvorvidt ens barn er en del af en venskabskreds, hvor der drikkes meget og tages hul på alkoholen tidligt, fortæller hun til HELSE.

Senere debut giver lavere forbrug

Hos Kræftens Bekæmpelse kan de ikke få øje på nogle fordele ved at drikke alkohol, men de har især fokus på, at de debutalderen skal hæves, så den som minimum kommer op på de 16 år, som også er Sundhedsstyrelsens grænse for, hvornår man kan begynde at købe alkohol i butikkerne. Og der er god grund til at fokusere netop på debuten.

– Jo tidligere, man begynder at drikke, jo højere er risikoen for, at man udvikler et stort forbrug, fortæller Nynne Johanne Sahl Frederiksen, hvortil man kan tilføje, at jo mere de unge drikker, jo større er risikoen for at de får alvorlige skader af alkoholen.

Peter Dalum er projektchef i kampagnen, og han har især bidt mærke i, at det nogle gange er forældrene, der bringer de unges alkoholdebut på bane mere, end at det er de unge selv.

– Mange forældre indleder en samtale om alkohol med vendingen ”NÅR du begynder at drikke alkohol … ”. Det er en lille ting, men det viser tydeligt forældrenes forventning om, at de unge mennesker på et tidspunkt begynder at drikke. Man kan bare sige ”HVIS du begynder at drikke alkohol … ”. Og så mener jeg også, at man skal tænke over, hvornår man bringer det på bane. Som forælder kan man på den måde plante en forventning, inden den unge selv er begyndt at overveje at drikke.

Skal forældre være rollemodeller?

I Danmark er det ikke usædvanligt at servere vin eller øl til maden, når man har gæster eller dele en flaske vin fredag aften efter en hård uge. Men kan man tillade sig det, hvis man ikke vil have, at ens unge mennesker drikker alkohol?

Peter Dalum mener ikke, at forældrene skal se deres eget forbrug som en forhindring i at have en holdning til børnenes forbrug:

– Når vi er forældre, så har vi et ansvar, og det skal vi tage på os. Der er mange ting, som voksne gør, som vi ikke vil tillade, at vores børn gør, siger Peter Dalum, som ser det at køre bilen som et godt eksempel på noget, voksne gør uden diskussion, uanset hvor gerne børnene vil prøve.

Nynne Johanne Sahl Frederiksen er enig i den betragtning, men tilføjer, at vi som voksne skal være opmærksomme på, hvilken alkoholkultur vi socialiserer unge ind i:

– Unge påvirkes af det miljø, som de vokser op i. Hvis man som ung ser, at forældrene altid skal have en flaske vin på bordet for at falde ned oven på en hård dag eller oplever, at de voksne skal være berusede til familiefesten for have det sjovt, kan det påvirke ens forhold til alkohol, siger Nynne Johanne Sahl Frederiksen.

Alle de andre må (heller ikke)!

Når man skal tale om alkohol med sin teenager, kan man nogle gange få fornemmelsen af, at ens eget barn er det eneste, som ikke må drikke alkohol, men sådan er det sjældent.

– Tal med de andre forældre i barnets klasse om, hvordan I synes, at reglerne bør være. Gør det gerne til forældremøderne i klassen, og se om I kan nå til en gensidig forståelse. Selvom der er nogle, som synes, at det er ok, at børnene drikker lidt alkohol, inden de er 16 år, så betyder det ikke, at alle skal have lov, men det er godt at vide, hvordan de andre forældre forholder sig, siger Peter Dalum. Og netop det at få afklaret, hvordan virkeligheden egentlig forholder sig, kan være en rigtig god idé. Nynne Johanne Sahl Frederiksen fortæller, at både unge og forældre tror, at der bliver drukket meget mere, end der egentligt gør. På den måde skal man ikke være så bange for, at ens teenager står uden for fællesskabet, fordi han eller hun ikke må drikke.

– Dem, der ikke drikker så meget, er bare ikke så synlige i medierne. Men det er jo ikke flertallet, der drikker, som de gør i ”Paradise Hotel”.

 

Tag stilling – og stå ved den

Uanset hvordan holdningen er til de unges alkoholforbrug, så er det en fordel, at man som forælder tager stilling og står ved den.

– Unge pejler efter mange ting, inden de handler. En af de ting er forældrene. Det, vi gør og siger, har indflydelse, og det gælder både, hvis vi vælger at tage stilling til alkohol, og hvis vi ikke gør, siger Peter Dalum.

Peter Dalum er klar over, at det kan føre til konflikter, hvis ens teenager på vej ud af døren henkastet får sagt, at hun eller han har tænkt sig at drikke alkohol til aftenens fest, men vil gerne opfordre til, at man også i disse situationer tør stå ved forældreansvaret og ikke falder for fristelsen om at blive ”en af vennerne”.

– Mange teenagere begynder måske at drikke alkohol, uden de har fået talt med deres forældre om det på forhånd. Men det er en god idé, at man som forælder tager snakken stille og roligt. Også selv om det betyder, at det vil ”ødelægge” aftenens fest. Men man kan jo passende aftale, hvornår man vil tale om det.

Nynne Johanne Sahl Frederiksen ser også et signal fra de unge om, at de faktisk gerne vil have retningslinjer fra deres forældre:

– Når vi taler med de unge, kan vi høre, at de faktisk gerne vil have, at deres forældre tager stilling og blander sig.

 


Sådan kan du tale med dit barn om alkohol
Tag stilling til dit barns forhold til alkohol – og sig det ærligt, hvis dit barn begynder at interessere sig for at drikke alkohol. Fortæl hvornår du synes, at det er ok, at dit barn begynder at drikke, hvor meget han/hun må drikke og i hvilke situationer.
Tag initiativ til at tale om alkohol, hvis du fornemmer, at der er en interesse, eller hvis din teenagers venner begynder at drikke. Fortæl hvad dine forventninger er – eksempelvis at I aftaler på forhånd hvis han/hun drikker alkohol og hvor meget.
Lav aftaler i dialog med dit barn. Spørg ind og lyt til dit barns forventninger og ønsker i forhold til alkohol, fester og hjemkomsttider og lav aftaler i fællesskab.Tal sammen flere gange. Unges alkoholvaner ændrer sig løbende – særligt ved overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelsen. Jeres aftaler om alkohol kan derfor også have brug for løbende revision.
Giv tydeligt udtryk for din holdning og dine forventninger. Unge lytter mere til deres forældre, end mange forældre måske tror. Jo tydeligere du kan være i dine holdninger og forventninger til barnet – jo lettere er det for barnet at leve op til.
Vis, at du holder af dit barn, og at han/hun altid kan komme til dig. Understreg at du spørger ind til dit barns alkoholvaner, fordi du holder af ham/hende, og at du altid vil være der – også hvis barnet overtræder jeres aftaler.
Kilde: www.fuldafliv.dkSchiøt C, Krarup AF & Behrens CL. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 – en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (Tryghedsgruppen smba) 2014