Når allergi tager en luns af livskvaliteten

Af: Jannie Iwankow Søgaard

Foto: Scanpix/Iris

Antallet af mennesker, der rammes af allergi og høfeber herhjemme, er stigende. Hos mange forringes livskvaliteten markant. Men der er håb om en ny og forbedret behandlingsmetode i fremtiden, siger ekspert

Øjnene klør og løber i vand. Næsen stopper til, og det samme gør pande- og bihuler. Det føles som at gå rundt med en dyne over hovedet – som en form for zombietilstand. Sådan beskrives virkeligheden af nogle af de mange danskere, der lider af allergi. Fra pollensæsonen sætter ind i det tidlige forår, til den slutter igen i efteråret, må mange allergikere leve med ovenstående symptomer og alt efter sværhedsgrad medicinere sig for at minimere plagerne. For de allergikere, der er ramt af husstøvmideallergi, begrænser allergien sig dog ikke kun til visse sæsoner – for dem gælder det, at deres gener er tilstede året rundt.

Hans Jürgen Hoffmann er professor på Lungemedicinsk afdeling, Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, og ifølge ham rammes flere og flere danskere af allergi og må tage medicin herfor. Desværre er der stadig stor usikkerhed om årsagen til, hvorfor antallet af allergikere er stigende.

– Når man bliver allergisk overfor noget, er det fordi, man danner en immunrespons overfor noget, som er hyppigt forekommende i miljøet omkring en. Men præcis, hvorfor man gør det, ved man ikke, siger han.
Det, man derimod ved, er, at allergi i høj grad er betinget af genetik. Således har man 20-30 procent større risiko for at udvikle allergi, hvis man har forældre, der har allergi. Lider begge forældre af allergi, men dog ikke den samme, er risikoen for selv at udvikle allergi 40-50 procent, mens risikoen er helt oppe på 70 procent, hvis begge ens forældre har samme allergi. Er ingen af ens forældre ramt, er der stadig risiko for, at man selv bliver allergiker – her er tallet dog ’blot’ fem til 10 procent.

Ifølge de nyeste undersøgelser er 23 procent af danskerne allergikere. Undersøgelser fra Norge viser, at kurven for antallet af allergidisponerede flader ud ved mellem 45 og 65 procent. Formentlig vil nogenlunde det samme gøre sig gældende herhjemme. Men der findes dog også opgørelser, som viser, at det i Singapore er helt op til 80 procent, der er disponerede for allergi. Hvorfor forekomsten er så høj dér sammenlignet med Norge, kan ingen med sikkerhed sige. Men Hans Jürgen Hoffmann peger på, at det omgivende miljø formentlig spiller en rolle.

– Mange studier viser, at hvis man flytter fra land til by, så øges forekomsten af allergi. Og store tyske undersøgelser tyder også på, at antallet af bakterier, man udsættes for, spiller en rolle. Så på den måde betyder vores levevis nok noget for udviklingen af allergi, siger han.

 

Dårlig livskvalitet

Selvom allergi og høfeber ikke er en dødelig sygdom, er det belastende for den enkelte at være ramt af lidelsen.

– Vi har lavet undersøgelser, hvor folk er blevet spurgt, hvordan de har det, og her er svaret generelt, at det at have allergi går hårdt ud over livskvaliteten. Det, der beskrives som værst, er den her dyne, de føler, de har omkring sig, som betyder, at de slet ikke får lavet og foretaget sig alt det, de normalt ville. Man er tilstede fysisk, men kan ikke det, man ellers ville kunne, siger Hans Jürgen Hoffmann.

Det, der sker i kroppen, når man er allergisk over for f.eks. birk og udsættes for birkepollen, er, at man frigiver forskellige stoffer, heriblandt stoffet histamin. Histaminet binder sig derefter til naboceller i kroppen, hvilket afstedkommer forskellige reaktioner – f.eks., at allergikerens næse løber, og øjnene klør.

For mange allergikere kan det være nødvendigt at ty til medicin for at kunne udholde symptomerne, og allermest udbredt er det i dag at benytte sig af såkaldte antihistaminer. Når man indtager antihistamin som medicin – det være sig i form af øjendråber, næsespray eller tabletter – vil det forhindre histaminet i at binde sig, og symptomerne vil i mange tilfælde forsvinde eller mindskes.

 

Besværlig behandling

Der findes dog også en anden mulighed for at behandle for høfeber og allergi, som især benyttes af dem, der har allergi i særlig udbredt grad. Denne kaldes immunterapi og medfører, at man løbende får sprøjtet det stof, man er allergisk overfor, ind i kroppen. Med tiden vil symptomerne mindskes, og behovet for at bruge medicin forsvinde.

Immunterapi, som man får det tilbudt i dag, er dog på mange måder forbundet med så megen besværlighed, at langt fra alle, der har et behov, tager imod behandlingen.

– Den måde, man gør det på i dag, betyder, at man skal møde op hos lægen 16 uger i træk for at få en indsprøjtning. Hver gang skal man vente en time bagefter hos lægen for at sikre sig, at man ikke får en allergisk reaktion. Springer man en uge over af den ene eller anden grund, sættes man tilbage. Så det kræver, at man er vedholdende, og der er mange, der ender med at droppe behandlingen, fordi den er så indgribende, siger Hans Jürgen Hoffmann.

Fordi mange med allergi ellers ville kunne drage stor nytte af immunterapi, arbejder Hans Jürgen Hoffmann og hans kollegaer netop i disse år intensivt med en ny og mindre indgribende kur. Lykkedes det at få kuren realiseret, hvilket meget tyder på, vil det betyde, at allergikere i fremtiden ikke skal besøge deres læge så ofte som ellers.

– Det vil betyde, at man kan nøjes med tre injektioner i alt, og at bivirkningerne samtidig er meget små. Vi søger nu om midler til et stort klinisk forsøg, hvor vi vil vise effekten og bivirkningerne hos en stor gruppe mennesker samt undersøge langtidseffekten af behandlingen, siger han og medgiver, at han har positive forventninger til forsøget.

 

Fang allergien hos de små

Nogle allergikere udvikler også astma som følge af allergien. Men selvom astma i nogle tilfælde kan udvikle sig alvorligt, har ”astma-allergikere” bedre livskvalitet end dem, der har høfeber.

– Tilsyneladende er astma ikke så belastende for livskvaliteten. Det er slemt, når det kommer, men det kommer langt fra hver dag, som høfeber. Det er den seje, træge dej, man skal trække sig igennem hver dag, der belaster, siger Hans Jürgen Hoffmann og påpeger, at en dårlig behandlet høfeber i værste fald kan føre til en astmalidelse.

Desværre er myndighederne ikke, mener Hans Jürgen Hoffmann, opmærksomme på, hvor store konsekvenser det har for mennesker at leve med allergi. Folk tager ofte på arbejde på trods, selvom de er dårlige og slet ikke kan præstere det samme, som var de uden gener fra allergien. Som ekspert mener han kun, der er en vej frem, hvis der fremover bliver færre danskere, der lider af allergi.
– Vi skal sætte ind meget tidligere. De pædiatriske læger (børnelægerne red.) skal være obs på risikoen for allergi, og allerede når børnene er små, skal man se på, om de er i risiko for at udvikle allergi. På den måde vil man kunne tage det i opløbet. Det skal organiseres, mener jeg, som man i sin tid gjorde med tuberkulose og polio. Det vil give de små meget bedre livskvalitet, så de også bliver til voksne med et meget bedre liv, siger Hans Jürgen Hoffmann.

 


 

23 procent af danskerne er allergikere

Allergi

26. juni 2019

Mindre børneastma med fiskeolie-tilskud

Forskningen leder fortsat efter den udløsende faktor for børneastma. Men...

vis mere

Lyt til podcast

24. juni 2019

Har dit barn luft til leg?

Det er vigtigt, at børn med astma er velbehandlede. Både for børnenes...

vis mere

Lyt til podcast

21. juni 2019

Børneastma kan gøre usynlig skade

Børneastma rammer luftvejene. Men sygdommen øger også risikoen for en...

vis mere

Lyt til podcast

15. maj 2019

Behandl din høfeber ordentligt

Op mod en million danskere har høfeber. En stor del er plaget af det i...

vis mere

Lyt til podcast

13. maj 2019

Luft ud – og luk op for bedre livskvalitet

Foreningen Realdania har længe haft stort fokus på især det indeklima,...

vis mere

Lyt til podcast