Broken Heart Syndrome: Når et hjerte bliver knust

Af: Clara Edgar Jakobsen

Foto: Shutterstuck

For de fleste er et knust hjerte en følelse. Følelsen af, at hjertet er ved at springe ud af brystkassen, eller at det er blevet skudt i stykker. Men for nogle bliver det mere end en følelse. For nogen får sorgen faktisk hjertet til at gå i stykker. Det hedder også Broken Heart Syndrome.

Et hjerte kan ikke briste. Det kan ikke splittes til atomer. Det kan ikke knuses på samme måde som en rude. Men hjertet kan ændre form og blive midlertidigt ødelagt. Og hvad kan udløse den reaktion, tænker du så måske? Det kan hjertesorger. Det kan ulykke. Det kan traumer. For hjertet er ikke frakoblet fra resten af kroppen og upåvirkeligt af vores sindstilstand.

Det har måske tidligere virket som utænkeligt i medicinske sammenhænge, at sindet i yderste instans kan tage livet af os, men det er nu en gang tilfældet. Faktisk er det blevet så anerkendt, at lidelsen har fået ikke bare et eller to, men hele tre navne.

”Broken Heart Syndrome”, stress kardiomyopati, ”takotsubo cardiomyopathy”. Sidstnævnte trækker på det japanske sprog, fordi det i 1991 var en japaner, der opdagede lidelsen, og døbte den ud fra den form, som hjertet har, når det går i stykker.

Det delte hjerte

For det, der sker, er nemlig, at dele af hjertet stopper med at slå, og hjertets venstre hovedkammer svulmer op. Når det sker, kommer hjertet til at ligne en blæksprutte-fælde, som japanske fiskere har brugt gennem tiderne.

Det kan lyde voldsomt dramatisk og måske næsten ubegribeligt, at hjertet på den måde kan stoppe med at virke, men ikke desto mindre sker det for omkring 30 danskere om året – et tal, der har været rimelig stabilt siden man opdagede lidelsen, men som sandsynligvis har været nogenlunde det samme også inden 1991.

Hjertet bliver lammet

Af de 30 vil 27 statistisk set være ældre kvinder. Overvægten af denne gruppe kan skyldes hormoner, eller at mænd og kvinder ikke har lige mange nerver i hjertet.

Man mener, at en tredjedel af tilfældene skyldes psykisk belastning, en tredjedel fysisk belastning, og en tredjedel er uforklarlige i lægernes øjne.

Men ser man på de tilfælde, man kender årssagen til, er der nogle fællestræk. For det, der sker, når man oplever stor belastning, – fysisk eller psykisk – er, at hjernens flygt eller kæmp funktion aktiveres.

Når det sker, bliver der blandt andet frigivet store mængder stresshormonerne, og ifølge Patrick O’Gara, kardiolog ved Brigham and Women’s Hospital, lammer de simpelthen hjertet. Han understreger, at det er den teori, man arbejde med på nuværende tidspunkt. Der er nemlig stadig meget, man ikke ved om knuste hjerter.

Teorien bakkes dog op af den danske læge Thomas Emil Christensen, som har skrevet en phd. om Broken Heart Syndrome.

Død af sorg

Når et hjerte bliver knust på denne måde, kan det være fatalt. I de fleste tilfælde vil hjertet dog komme sig, og kan pumpe videre til at blive knust igen en anden dag.

Men det er faktisk ikke den eneste måde, hjertet kan påvirkes af sindet. En amerikansk undersøgelse fra 2011 viser, at ældre, som har mistet deres partner, har markant højere risiko for hjerteanfald. Og modsat Broken Heart Syndrome, som rammer klart flest kvinder, er dødeligheden faktisk generelt større for enkemænd umiddelbart efter tabet.

Det kan igen skyldes det øgede stressniveau i kroppen, som påvirker immunforsvaret, og gør dem modtagelige for andre sygdomme – men forklaringen ikke undersøgt til bunds.

For selvom hjertet i kulturer, religion, poesi, lyrik og sprog er blevet tillagt en særlig betydning, der hænger sammen med følelser, er emnet stadig spædt i forskningsregi.

Der er dog få bemærkelsesværdige studier, som understøtter sammenhængen mellem hjertets sundhed og følelserne også i en bredere forstand end den akutte og midlertidige brist.

Dårlig selvfølelse kan give dårligt hjerte

Et græsk studie, som blev udgivet i 201, har nemlig set på sammenhængen mellem koronar hjertesygdom og følelser. Ud fra spørgeskemaer givet til 150 patienter med hjertesygdomme om deres følelsesliv og sindstilstand, konkluderer forskerne, at der er en lineær sammenhæng mellem dårlige følelser omkring sig selv inden sygdommen, og risikoen for at den opstår.

Faktisk antyder det græske studie, at man ved at arbejde med sin følelsesmæssige intelligens – altså måden at håndtere og agere på sine følelser – kan få et sundere hjerte og dermed sundere liv.

Og de er ikke ene om at have fundet den slags sammenhænge. Andre studier har vist, at store personlige konflikter ofte udspiller sig umiddelbart inden en blodprop i hjertet. På den anden side er positive følelser og optimisme blevet linket til en nedsat risiko for blodpropper i hjertet hos kvinder.

Nej, et hjerte kan ikke sprænge i brystet. Men det kan gå i stykker. Det kan blive påvirket af sindet. Og sindet kan blive påvirket af indstilling. Det er godt, for ingen af os er sikret mod hjertesorger, men vi kan vælge at arbejde med, hvordan vi tackler dem og dermed måske sænke risikoen for at det sårede hjerte, bliver til et sovende hjerte.