Medfødt hjertefejl: Når et hjerte bliver skabt med skår

Et hjerte kan gå i tusind stykker. Det kan også komme ind i verden med skår. Man ved desværre ikke altid, hvorfor et barn fødes med hjertefejl, men tal tyder på, at det er mere normalt end tidligere antaget, og at nogle påvirkninger øger risikoen markant.

Hjertet kan lide overlast gennem livet. Det kan få skader. Blive overbelastet. Gå i stykker. Det kan det, fordi hjertet, ligesom nyrerne, leveren eller lungerne bliver påvirket af livsstil eller kan blive udsat for sygdom. Men hjertet kan også komme svagt ind i verden.

Det kan det, fordi det på en og samme tid så stærke og skrøbelige organ er komplekst, og det kræver gode vækstbetingelser at gro et sundt og bankende hjerte. Så hvis der fra moderens side er påvirkninger, som virker hæmmende for hjertets udvikling, så vil risikoen for, at hjertet kan tage skade stige.

Nogle hjertefejl går i sig selv

Når et barn bliver født med et dårligt eller dårligere hjerte, kalder man fejlen medfødt. Nogle hjertefejl vil med tiden gå i sig selv. Andre fejl vedbliver hele livet igennem og kan få betydning for, hvordan man skal leve sit liv. Der kan være nogle særlige hensyn, man selv skal tage, eller omgivelserne skal tage for en. For nogle vil operationer være en nødvendighed.

Alt i alt betyder det, at rigtig mange mennesker sagtens kan leve med en medfødt hjertefejl – og også leve godt. Men som kommende forældre, som gerne vil give sit barn de bedste betingelser for et nemt og bekymringsfrit liv, vil spørgsmålet nok melde sig: Hvad kan jeg selv gøre for, at mit barn får et stærkt hjerte, som kan klare livets strabadser?

Nu ville det være dejligt, hvis der var et simpelt svar. Et leksikon man kunne slå op i og se præcist, hvad der henholdsvis øger eller mindsker risikoen for specifikke hjertefejl. Sådan er det desværre ikke. Forskere har fundet nogle kausal-sammenhænge mellem visse påvirkninger og hjertefejl, men der er også mange mulige risici, som stadig står hen i det uvisse.

Kasper Karmark Iversen er overlæge, klinisk lektor og en af forskningslederne på det projekt, der hedder Copenhagen Baby Heart, som er et stort studie, der med tiden forhåbentlig vil give nogle af de svar, vi mangler i dag.

Han forklarer, at mens der er nogle hypoteser, som virker mere oplagte end andre, og som han og hans forskerteam vil kigge på først, så kommer det til at kræve et mindre detektivarbejde at kortlægge emnet til fulde.

– Vi har samlet en stor mængde data om børnene i studiet, og det giver os mulighed for at se meget bredt på den data, vi har, men vi skal på lidt af en fisketur, for at finde svar og sammenhænge, som endnu ikke er undersøgt, forklarer Kasper Karmark Iversen.

Flere end forventet med hul i hjertet

I alt er omkring 30.000 babyhjerter blevet scannet kort efter fødsel. Det har givet forskerne større viden om, hvor mange børn, der faktisk fødes med en hjertefejl og mulighed for at agere hurtigere på de hjertekomplikationer, som kræver medicinsk indgriben.

Men det er ikke kun data om børnenes hjerter, der er blevet indsamlet til studiet. Forskerne sidder nemlig også med bred viden om forældrene, som betyder, at de i fremtiden kan gå i gang med at undersøge potentielle risikofaktorer. Det arbejde er ikke gået i gang endnu, men der er dog kommet nogle opsigtsvækkende fund allerede.

– Vi finder, at ti procent af de undersøgte børn har en større eller mindre defekt. Fire procent har et hul mellem hjertets to pumpekamre, og det er mere end forventet. Vi regner med, at en del af hullerne vil lukke sig, men det ved vi ikke endnu, siger Kasper Karmark Iversen.

At så mange bliver født med en hjertefejl, var overraskende for Kasper Karmark Iversen, og han kan på nuværende tidspunkt hverken sige, om fejlene reparerer sig selv eller hvor mange af børnene, der i fremtiden vil have brug for en operation for at lukke eksempelvis hullet mellem kamrene. Han kan heller ikke sige med sikkerhed, hvad der er skyld i de medfødte fejl.

Der er dog som nævnt nogle sammenhænge, som allerede er ret godt veldokumenteret, og det er nogle af de sammenhænge, man vil starte med at undersøge i Copenhagen Baby Heart. Mere specifikt drejer det sig om diabetes og brug af antidepressiv medicin hos moderen.

De undersøgelser vil forhåbentlig være med til at give større klarhed over, hvorvidt henholdsvis diabetes og lykkepiller øger risikoen for medfødte hjertefejl, men emnet i sig selv er ikke nyt. Det er faktisk blevet undersøgt ad flere omgange.

Lykkepiller giver ikke nødvendigvis lykkelige hjerter

Problemet er bare, at forskellige undersøgelser har givet forskellige resultater, og at der stadig er mange ubekendte selv i forhold til emner, der har fået forskningsmæssig bevågenhed.

Eksempelvis er der fundet sammenhænge mellem nogle hjertefejl og brug af SSRI-piller, som er en type af antidepressiv medicin. Der er dog også fundet forskel på risikoens omfang alt afhængig af, hvilken type medicin og hvilken type hjertefejl.

En metaanalyse fra 2018, som kigger på studier, der giver et samlet datagrundlag på mere end ni millioner fødsler, viste en general øget risiko for medfødte defekter og medfødte hjertefejl hos børn, hvis mødre havde taget lykkepiller. På trods af de fund er konklusionen på analysen, at risikoen er relativt lille, og at man ikke finder, at medicinen giver store fosterskader.

Lidt anderledes er konklusionen på et dansk studie, som blev publiceret i 2009. Her kiggede forskerne på specifikke hjertefejl og specifikke typer af SSRI-medicin. Her fandt man, at i hvert fald en type medicin øgede risikoen for hul i hjertet trefoldigt, og at brug af flere typer antidepressiv medicin tidligt i graviditeten øgede risikoen for hjertefejl yderligere.

Man fandt også, at sammenhængen opstod med medicinen og ikke med lidelsen, der blev medicineret imod. Det er dog svært at vide præcist, hvad det eventuelt ville betyde, hvis de gravide ikke havde taget medicinen i perioden, og om det ville kunne have haft andre negative effekter.

Det andet emne, som har fået stor opmærksomhed, er sammenhængen mellem diabetes og hjertefejl. Og når man tager udviklingen i diabetes i betragtning, er det nok heller ikke så mærkeligt.

For særligt type 2 diabetes er i fremgang i store dele af verden, så hvis sygdommen giver øget risiko for diverse medfødte komplikationer, er der altså mange kommende børn, som er udsat. Og man har faktisk fundet sammenhænge.

Et dansk studie fra Statens Serum Institut, som blev publiceret i 2016, viser faktisk, at mødre, der inden graviditet har sukkersyge, har fire gange så stor risiko for at føde et barn med hjertefejl. Havde kvinderne akutte komplikationer med deres diabetes forud for graviditet, var risikoen igen fordoblet. Fundene baserer sig på to millioner fødsler over 34 år.

Det særlige ved dette studie er, at man fandt samme øgede risiko for både type 1 og type 2 diabetes, som ellers er to ret forskellige sygdomme.

Forskerne spekulerer derfor i, at det er de forhøjede glukoseværdier tidligt i graviditeten, som er den medvirkende faktor til udviklingen af hjertefejl.

Den konklusion kan yderligere underbygges af eksperimentelle studier, som har set på cellerne i hjertets følsomhed overfor glukose. Sammenholdt tyder det på, at dele af hjertet er mere sårbare overfor moderens diabetes, og at hjertet generelt er mere sårbart i udviklingsfasen end andre organer.

Der er ikke nogen entydig løsning, men det tyder på, at stabile glukose-niveauer inden og i de tidlige stadier af graviditet er et godt sted at starte.

Hvorfor et hjerte bliver født med fejl, er på mange måder uvist. Nogle få ting ved vi: Genetik spiller en rolle, glukose ser ud til at kunne påvirke, og særlige typer af lykkepiller øger risikoen.

Men derudover er det svært at finde forskningsmæssig evidens.

Og hvad gør man så? Ja, man kan prøve at gnide på en spåkugle og se, om den har noget interessant at fortælle.

Man kan også følge de gængse anbefalinger for sund kost og livsstil under graviditet – der er i hvert fald ikke noget, der tyder på, at det virker skadende for babys hjerte – og så kan man trøste sig med, at livet med en hjertefejl ikke er en dødsdom eller ensbetydende med et dårligt liv.

Der findes desuden omfattende læsemateriale om livet med et barn med hjertefejl, som kan guide en, hvis babys hjerte skulle være lidt svagere end gennemsnittets.