Når livet er alt for fedt

Af: Mette Buch Jensen

Foto: Jacob Almtoft

Over halvdelen af alle voksne i Danmark er moderat eller svært overvægtige. Kampen mod de mange kilo kender Line Stausgaard Hansen alt til. I teenageårene eskalerede hendes vægt voldsomt og nåede op over 100 kilo. Til sidst tog hun en afgørende beslutning, som ændrede hendes liv.

Året er 2001. Uge efter uge tænder over en million seere for TV2-programmet ‘Livet er fedt’. Programmet følger en gruppe overvægtige på højskoleophold. Alle kæmper med alt for mange kilo. Den yngste af de medvirkende er den 21-årige Line Stausgaard Hansen.

– Jeg har altid været en kraftig pige med tendens til overvægt. Men min vægt eksploderede, da jeg blev 16 år, og til jeg fyldte 21 år. I den periode tog jeg 35 kilo på. Dråben var, da vægten ramte over 100 kilo. Jeg havde det rigtig skidt med mig selv og led under voldsomme humørsvingninger. Jeg følte, at jeg ikke kunne være i mig selv. Jeg var perfektionist, men oplevede, at jeg ikke slog til nogen steder.

Line Stausgaard Hansen havde nogle samtaler med sin praktiserende læge i den periode, og også hendes forældre var meget opmærksomme på, at hun havde det rigtig skidt.

I dag – 18 år efter højskoleopholdet – kan hun sagtens identificere, hvorfor det gik galt: Hun var gået fra at være en aktiv håndbold- og gymnastikpige til at droppe al sport og fokusere på sin uddannelse, sin kæreste og desuden arbejde ved siden af studierne.

– Jeg havde forskellige skiftende fritidsjob. Både i en pølsevogn, på en tankstation og på McDonald’s. Det betød, at jeg havde let adgang til usund mad og samtidig ikke havde tid til at dyrke motion. Mit selvværd og min selvtillid blev lavere og lavere.

– Jeg gik i gymnasiet, jeg var flyttet hjemmefra og boede sammen med en kæreste, som var syg og blev dårligere gennem årene. Jeg havde svært ved at navigere i de mange forskellige roller og var usikker på min egen identitet. Jeg begyndte at trøstespise, fordi jeg ikke kunne overskue tingene. Der er mange følelser koblet til mad. For mig var det en trøst at ty til mad. Min vægt var blot et symptom på min mentale tilstand.

Farvel til de hjemmelavede frikadeller

På trods af årtiers store kampagner for at forebygge og mindske overvægt blandt danskerne, så stiger antallet af overvægtige støt. Det er der en rigtig god forklaring på, siger professor Torben Jørgensen, Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet. Han har forsket i overvægt de seneste 25 år.

– Danskerne er ret veloplyste og ved godt, hvorfor de kommer til at veje for meget. Det handler om nogle helt andre ting. To faktorer har ændret sig radikalt de seneste 40-50 år: Mad og motion. Hovedparten af vores mad består af færdige produkter. Tidligere var alt hjemmelavet. Mange af de præfabrikerede produkter, som vi ser i dag, er pakket med salt, sukker og fedt.

– Samtidig bliver vi konstant bombarderet med reklamer, som lokker os til de usunde valg. Tænk bare på sloganet “Sulten for sjov”. Oveni hatten, så er al bevægelse taget ud af hverdagen, selv plæneklipperen er motoriseret. Vi behøver ikke bevæge os særligt meget mere. Selvfølgelig skal den enkelte selv tage ansvar for sit liv, men det er ikke alle, der har det overskud. Der er en stor social slagside her, siger Torben Jørgensen.

Det frie valg er knapt så frit

Han mener også, at vi er så påvirkede af de multinationale fødevarevirksomheder, at vi ikke reelt har et frit valg.

– Reklamens magt er enorm og kræver politisk regulering. Jeg mener, at reklamer rettet mod børn bør forbydes. Vi bliver konfronteret med usunde varer hele tiden. De er altid i øjenhøjde og lige inden for rækkevidde i supermarkederne.

– De store firmaer køber sig til de fremtrædende pladser i supermarkedet, hvor de bedst kan promovere deres varer. Derfor står havregryn og gulerødder ikke længst fremme, men bliver trumfet af sodavand, chips og slik. Sundhedskampagnerne siger: “Lad være”, men de kommercielle interesser gør alt, hvad de kan for at lokke os til, siger Torben Jørgensen.

Fokus på det mentale er vigtigst

Sund mad og daglig motion var nøgleordene på Line Stausgaard Hansens højskoleophold, tilsat et vigtigt fællesskab med de andre kursister.

– Jeg følte mig hjemme fra starten. Jeg var bare mig selv og følte mig tryg og godt tilpas i fællesskabet. Det var også rigtig vigtigt, at motionen var skemalagt, og at den sunde mad var lige ved hånden. Det var en helt naturlig del af min nye hverdag.

– Jeg fandt gode støtter i lærerne og i de andre kursister. Vi skulle alle starte fra bunden.  Det var 16 uger med fokus kun på mig og med mulighed for at udfordre mig selv, udvikle mig og styrke mit selvværd.

Hvordan er det lykkedes dig at bevare dit vægttab?

– Jeg var fra starten bevidst om, at arbejdet med det mentale er det essentielle. Så følger kost og motion naturligt med. Når jeg har det godt mentalt, så er det meget nemmere at spise sundt og få motion. Jeg vidste, at jeg skulle lægge hele mit liv om, og jeg forholdt mig til, hvad det krævede. Jeg havde et oprigtigt ønske om at ændre alt.

Maksimumvægt på 80 kilo

– Jeg gik fra 105 kilo til 74 kilo, men jeg ved, at der altid vil være lidt udsving i vægten og perioder, som er mere udfordrende end andre. Så derfor har jeg valgt 80 kilo som min maksimumvægt. Jeg har en aftale med mig selv om, at jeg aldrig må komme over den magiske grænse på 80 kilo.

– Det forpligter også, at folk stadig kan genkende mig så mange år efter mit ophold på Ubberup Højskole og TV2-programmet, siger Line Stausgaard Hansen og fortsætter:

– I alle årene efter højskolen har jeg undervist andre i fitness, zumba og nu håndboldfitness. Jeg har også uddannet mig til diætist. Jeg trives med at spise sundt og motionere. Og så sørger jeg for at inkorporere motion som en naturlig del af hverdagen.

– Jeg gider ikke gå i træningscenter for tiden, men træner i stedet derhjemme og kobler af med lange gåture. Jeg ligger ikke under for en bestemt træningsform, men gør det, jeg synes er sjovt og trives med. I stedet for altid at mødes til kaffe og kage, så mødes jeg med mine veninder i svømmehallen og til gåture. Det handler om at finde bevægelse i alt. På en sjov måde.

Lav minimumspriser på usunde varer

På trods af det stigende antal overvægtige, så er professor Torben Jørgensen moderat optimistisk. Han ser nye strømninger, som peger på et folkeligt oprør mod de multinationale fødevarekoncerner.

– De store virksomheder har fået for meget indflydelse. Jeg mærker en større bevidsthed om at få magten tilbage til demokratiet. Der er flere og flere røster, som blander sig i debatten og kræver, at markedet reguleres.

– Ligesom politikerne ikke må tale med tobaksindustriens lobbyister, så kunne man kræve det samme i forhold til fødevareindustrien. Løsningen på fedmeproblematikken er at prisregulere markedet. Hvis man gør de usunde fødevarer dyre og de sunde fødevarer billige, så vil langt flere fravælge de usunde produkter til fordel for sunde, nærende fødevarer.

– Man kan for eksempel også kræve, at sodavand skal have en minimumspris, så man ikke kan dumpe prisen for at øge salget og dermed forbruget. To canadiske delstater har gjort det med alkohol, og det har haft en effekt på salget, siger professor Torben Jørgensen.

Det venlige puf

Hvilke muligheder har vi derudover for at ændre adfærd og træffe det sunde valg? Svaret er nudging. I detailhandlen og i fødevareindustrien er nudging et velkendt begreb.

Nudging kan bedst oversættes til et lille venligt puf, som for eksempel får os kunder til at købe mere og spise mere. Der er mængderabat på chips-poserne, så vi køber to i stedet for en, ligesom sodavandsflaskerne er langt større end tidligere og slikposerne ligeså.

Nu har sundhedsverdenen også taget begrebet til sig, men bruger nudging stik modsat; nemlig til at begrænse mængden af mad og vælge det sunde frem for det usunde.

Helt basalt kan det handle om at spise af mindre tallerkener, vælge farvestrålende grøntsager og at undgå to liters sodavandsflasker og i stedet vælge en mindre størrelse.

– Det handler om at lave nogle elementære benspænd for sig selv og samtidig opmuntre sig selv: Gem slikket væk. Et forsøg med at stille en slikskål tre forskellige steder viste, at dem, der har slikskålen lige inden for rækkevidde, spiser mest. Jo længere slikskålen er væk, jo mindre spiser man af den.

– Lad være med at købe ind, når du er sulten. Så er risikoen for, at det usunde ryger med i indkøbsvognen meget større. Tag skyklapper på i supermarkedet og lav en indkøbsliste, som du følger, siger professor Torben Jørgensen.

Torben Jørgensen fremhæver sukker i flydende form som den helt store synder. Hans bedste råd er at skrue voldsomt ned for sodavand, saft, juice og ikke mindst alkohol. Og altid vælge den mindste størrelse karton eller flaske.

Også Line Stausgaard Hansen er bevidst om sin adfærd, i perioder spiser hun af mindre tallerkener og har altid et skarpt blik på fordelingen af kød, grøntsager og stivelse i form af ris, kartofler eller pasta på sin tallerken.

Det varige vægttab

I dag er Line Stausgaard Hansen 39 år, hun er gift og har en pige på ni år. De seneste ti år har hun været medarbejder i og senest leder af en sundhedsafdeling i Horsens kommune, men er netop tiltrådt stillingen som leder af en helt ny afdeling af en efterskole på Hjarnø i Horsens Fjord med fokus på livsstilsændring.

– Jeg brænder så meget for det. Det minder mig meget om mit højskoleophold med samme fokus på sund mad, motion og mental sundhed. Denne gang er målgruppen bare langt yngre, nemlig 9. og 10. klasse.

Og Line Stausgaard Hansen selv: Hun har fundet sin balance.

– Nu har jeg fastholdt vægten i 18 år, så jeg er ikke bekymret mere. Det handler for mig om at have en accept af, at livet ikke består af snorlige linjer, men at der er bølger op og ned, som udfordrer mig. Det vigtige er ikke at falde tilbage, selvom jeg er frustreret og irriteret.

– Hvis jeg bliver frustreret over, at jeg har taget 3-4 kilo på, så roser jeg mig selv for, at der stadig er langt op til de 105 kilo. I dag vejer mig sjældent. Jeg havde en diætistvægt, men den var udlånt til et projekt i et helt år. Nu har jeg solgt den. Ellers ville jeg veje mig hver dag. I stedet måler jeg mig med målebånd, kigger i spejlet og mærker efter om mit tøj passer.

– Men først og fremmest mærker jeg efter, hvordan jeg har det mentalt. Det med vægten vil nok altid ligge i baghovedet, men det har fundet et naturligt leje.

 


 

Lines gode råd:

Vær realistisk og gør det, som du kan lide at lave.

Hav fokus på, at motion skal passe ind i din hverdag.

Drop kure og koncepter, som kræver tid og kræfter at tilpasse sig. Tilpas i stedet tingene til din hverdag.

Kunsten er at fortsætte: Det handler om at integrere motion og sund mad i din hverdag.

Sørg for, at I laver nogle aktiviteter i familien, så det sociale element kommer med.