Emils 6-årige lillesøster ligger i sin seng. Det er nat, men hun kan ikke sove. Hun er bange og ked af det. Hun ved, at Emil, der er fem år ældre end hende, kommer ind til hende om lidt og lægger sig i sengen hos hende. Og så skal de lege bolleleg. Det har hun ikke lyst til.
Børn, der udviser seksuel adfærd, der er grænseoverskridende og ikke alderssvarende, kan få hjælp på JanusCentret. Centret blev etableret i 2003 som en del af regeringens handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Udover at samle viden og forskning er centret siden blevet brugt til at udrede, behandle og hjælpe børn og unge under 18 år, der misbruger andre børn eller udviser bekymrende adfærd.
– Det er vigtigt at få fat i og hjælpe børn med seksuelt bekymrende adfærd, fordi vi kan forebygge, at det udvikler sig til at blive krænkende adfærd, siger direktør for JanusCentret, Mimi Strange.
En stor del af de børn, der er kommet til JanusCentret, fordi de har begået overgreb, har haft seksuelt bekymrende adfærd i årevis inden da. Det betyder dog ikke, at børn med seksuelt bekymrende adfærd, altid vil udvikle sig til at blive krænkere. Men ved at hjælpe dem med det samme, kan JanusCentret være med til at forebygge, at det sker.
En dag i SFO’en fortæller Emils søster en pædagog, at hendes storebror forgriber sig på hende. Efter en børnesamtale med en sagsbehandler bliver Emil henvist til JanusCentret. Her bliver han ikke anset som en skurk, i stedet lytter de voksne til ham. Det viser sig, at Emil har været udsat for psykisk og fysisk vold fra både sin far og sin mor. Hele børnenes barndom har været præget af store konflikter mellem forældrene, og børnene har været overladt til sig selv meget af tiden.
– Når børn krænker andre børn, er der altid en baggrund. Det er ofte manglende trivsel, hvor der ikke bliver passet godt nok på dem, siger Mimi Strange.
JanusCentrets logo er den romerske gud, Janus, der har to ansigter – et vendt mod fortiden og et mod fremtiden. Logoet symboliserer, at børnene har to ansigter – der både er krænker og offer.
En tredjedel af de børn, der begår overgreb, har selv været udsat for overgreb. Mange af børnene har også været udsat for vold, og så er der nogle, der lider af neuropsykiatriske lidelser som ADHD.
Mimi Strange understreger derfor, at børnenes seksuelt overskridende adfærd, ikke skal forveksles med en voksens seksualitet.
– Det er vigtigt, at man ikke lægger den voksnes blik ind over seksualiteten. Børnene begår ikke overgreb, fordi de søger seksuel tilfredsstillelse. Det er nogle andre faktorer, der spiller ind, siger hun.
Efter udredningen deltager Emil og hans lillesøster sammen i en terapi, hvor Emil tager ansvar for overgrebene og siger undskyld til sin søster. En terapi, der hjælper begge børn.
På JanusCentret oplever de, at især de lidt større børn oplever en lettelse, når de kan komme og snakke med nogle voksne, der ikke fordømmer dem, men gerne vil hjælpe dem. Centeret er vigtigt for, at børnene kan trives.
– Når børn gør andre børn fortræd, gør de også sig selv fortræd. Det er en adfærd, der er skadelig for deres trivsel og påvirker selvtilliden. Derfor gør vi meget ud af at hjælpe børnene tilbage til en sund udvikling. Det bedste værn mod overskridende seksuel adfærd er at have et godt barneliv og have kompetencer til at få venner, klare sig i skolen og blive passet på derhjemme, siger Mimi Strange.
I behandlingen af Emil bliver forældrene også inddraget. De skriver breve til Emil og hans lillesøster, hvor de påtager sig deres del af ansvaret for de seksuelle overgreb og de svigt, børnene har oplevet.
– Børn er fuldstændig afhængige af, at voksne omkring dem, hjælper dem, siger Mimi Strange.
Derfor inddrager JanusCentret altid forældrene eller andre vigtige voksne i børnenes liv.
Det er rigtig vigtigt, at de voksne kan skelne mellem den normale seksuelle adfærd og den grænseoverskridende adfærd. JanusCentret oplevede tidligere, at både forældre og professionelle som pædagoger jævnligt ringede til telefonrådgivningen, fordi, de var i tvivl, om en adfærd var normal, og hvordan de skulle gribe ind. Derfor har JanusCentret udarbejdet et bekymringsbarometer til at guide de voksne gennem grøn, gul og rød adfærd.
– For at vide, hvornår du skal gribe ind, skal du kende til den normale seksuelle udvikling, børn har. Det er vigtig ikke at blande sig i den normale adfærd, og opdage og reagere når adfærden er bekymrende, så den ikke udvikler sig, siger Mimi Strange.
Hvis du er i tvivl, om et barns seksuelle adfærd er normal, kan det være en god idé at drøfte det med andre voksne. Men det vigtigste er at tale med barnet selv for at få et bedre indtryk af situationen.
– Det er vigtigt, når man snakker med barnet, at man tager seksualiteten ud af adfærden. Børnene ser ikke selv det seksuelle i handlingerne. I stedet skal man spørge lige så nysgerrigt til det, som hvis man var bange for, at barnet blev slået af et andet barn, siger Mimi Strange.
__________
2-5 år
Normal adfærd:
Stimulerer sig selv ved at røre ved kønsorganer eller gnide dem mod noget
Tager på familiemedlemmers kønsdele og bryster
Leger seksuelle lege med andre børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed
Adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben:
Udviser ikke aldersvarende viden om seksualitet, f.eks. påfaldende fremmelig eller voksenlignende viden om sex eksempelvis oralsex
Leger seksuelle lege, som fører til beklagelser fra andre børn
Prøver gentagne gange at få andre børn eller voksne til at berøre sine kønsorganer
Adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben:
Tvinger ting ind i vagina eller anus på sig selv eller andre, selv om det er forbundet med smerte
Udviser seksuel adfærd, der virker tvangsmæssig eller aggressiv
Seksuel kontakt med dyr
6-10 år
Normal adfærd:
Adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben:
Adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben:
11-14 år
Normal adfærd:
Er levende interesseret i de tekniske forhold omkring sex, forplantning mv.
Gør alt hvad det kan for at skjule sin spirende seksualitet for forældrene
Har stor interesse for både sit eget og modsatte køn
Adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben:
Taler meget åbent om sex
Viser eller offentliggør foto eller film med sexindhold på mobilen eller nettet
Leger seksuelle lege, som er forbundet med angst, skam og skyld
Adfærd, der kræver øjeblikkelig indgriben:
Virker ligeglad, selvom dets handlinger skader eller gør ondt på det andet barn, eller det andet barn tydeligt er ulykkeligt
Er seksuelt indladende eller opfordrende over for voksne
Tvinger eller presser andre til seksuel adfærd
De børn, der bliver behandlet på JanusCentret, tilhører ofte minimum én af tre grupper:
Børn der selv har været misbrugt
Børn der har været ofre for eller vidner til vold
Børn med neuropsykiatriske lidelser som ADHD, hvor børnene mangler empati og har svært ved at aflæse andre menneskers signaler og ansigtsudtryk
Der er siden 2014 iværksat et landsdækkende projekt via behandlingsenhederne JanusCentret (København), Projekt JUNO (Aarhus) og Projekt SEBA (Aalborg), der er blevet til som led i regeringens overgrebspakke. Landsdækkende vidensindsamling foretages af Januscentret. Man kan ringe og få rådgivning på en af de tre klinkker afhængigt af, hvor i landet man bor.
Læs mere på: www.januscentret.dk