Udvikling af nye lægemidler handler i sidste ende om de patienter, der er afhængige af den bedst mulige behandling. For dem er det ikke kun et spørgsmål om liv og død. Det handler i høj grad om livskvalitet og om at turde tro på, at der også er en god dag i morgen – og om ti år.

Når 40-årige Heini tænker tilbage på sin ungdom, er det ikke fester og sport, der fylder mest i minderne.

Størstedelen af ungdomsårene var nemlig præget af psoriasis og gigt i et sådant omfang, at det styrede hans dagligdag. Eksemen startede i det små, men udviklede sig til en særdeles tyk plak-eksem, der dækkede op til 85% af kroppen, når det var værst.

– Efter nogle år kom så også gigten, der i lange perioder holdt mig sengeliggende og i konstante smerter. Jeg kunne leve normalt i et halvt års tid, men vidste altid, at det kom igen, fortæller Heini, mens han tænker tilbage på de lange dage og uger i sygesengen.

Tjærebade og smørebehandling

Når eksemen brød ud, blev Heini indlagt på Marselisborg Hospital i flere uger. Her blev han behandlet med tjærebade og smørebehandling, som efter ugers behandling dulmede eksemen og smerterne. Nogle gange blev Heini også sendt på klimabehandling ved Det Døde Hav i Israel, og på en af de ture fik Heini et særdeles kraftigt udbrud i benene. Efter få dage blev han sendt hjem til indlæggelse i Danmark.Heini forventede at kunne se frem til endnu et forløb med smøring og tjære, men denne gang tilbød lægerne ham en ny såkaldt biologisk behandling.

– Jeg havde ikke hørt om biologiske lægemidler før, men i modsætning til tabletter og cremer skulle det sprøjtes ind, så jeg tænkte, at det måtte da virke. Det gjorde det også. På et døgn gik jeg fra ikke at kunne tage tøj på selv, til at jeg næste morgen stod og hoppede op og ned på stedet. Stille og roligt forsvandt også eksemen.

Overvindelsen i at skulle stikke sig selv med en sprøjte gik også i sig selv, da kanylen hen ad vejen blev erstattet af en pen, som man kender det fra behandling med insulin. I dag lever Heini så sin anden ungdom, for nu skal livet nydes i fulde drag, men indimellem kredser tankerne da omkring fremtiden.

– Jeg sætter min lid til, at hvis medicinen, jeg får, nu pludselig ikke virker mere, så er der kommet en anden type medicin, som er endnu mere fokuseret på gigt- og psoriasispatienter, siger Heini med overbevisning i stemmen.

Hør Heini fortælle, og hør flere personlige historier i en række korte film på www.menneskerogmedicin.dk.

Øget viden om sygdomme forbedrer behandling

Forskerne finder hele tiden ud af mere og mere om mennesket og de biologiske processer, der foregår inde i kroppen. Den viden bruges til at forebygge sygdomme, som ikke tidligere kunne forhindres, og til at bremse sygdomme, som førhen kunne være stærkt invaliderende. Det gælder eksempelvis den type psoriasisgigt, som Heini kæmper med, men også for en lang række andre sygdomme.

Biologiske lægemidler er et eksempel på, hvordan det er lykkedes forskere at udvikle lægemidler, der til forveksling ligner kroppens egne stoffer. Det har den fordel, at lægemidlerne rammer mere målrettet, og at de giver færre bivirkninger. Udviklingen af biologiske lægemidler har blandt andet haft en betydning for behandlingen inden for så forskellige områder som kræft, diabetes, sklerose, vacciner, gigt og psoriasis.

På www.menneskerogmedicin.dk kan du læse mere om fremtidens behandling, biologiske lægemidler og de bagvedliggende udviklingshistorier. Du kan også høre flere patienters personlige historier og følge udviklingen af et nyt lægemiddel.