Når klimakteriet tager magten

For Bente Skytthe var det en lang og opslidende proces at komme igennem klimakteriet, der blandt andet bød på hjertebanken, hedeture og voldsomme blødninger.

Bente sidder i bussen på vej til arbejde.
I tasken har hun skiftebukser, skiftetrusser og en hel pakke bind. Situationen stresser hende.
Når hun det, inden blødningerne trænger igennem? En time i bus er lang tid. De voldsomme menstruationer har helt taget magten over Bente Skytthes liv. Alt er besværligt og skal planlægges nøje. En tur på golfbanen har tidligere været dejligt, nu bekymrer Bente sig bare for, om hun kan nå tilbage på toilettet fra det niende hul, inden ulykken sker.

– Det fyldte meget i mit liv. Jeg skulle hele tiden være opmærksom og huske skiftetøj, uanset hvad vi skulle af sted til. Det var simpelthen hæsligt, fortæller Bente, der nu er 51 år, og endelig er kommet ud på den anden side af sin voldsomme overgangsalder.

Altid på vagt

Nogle gange fortsætter blødningerne i tre uger, holder en enkelt uges pause, og så er den gal igen.

– Det kom som en skylle – fuldstændigt som at tisse i bukserne – og jeg anede aldrig hvornår. Jeg var altid på vagt, husker Bente.

Hun er i overgangsalderen. Blødningsforstyrrelserne er ikke det første tegn. Der har været flere år inden med hedeture og hjertebanken. Alligevel er det først nu, Bente er helt sikker på diagnosen.
Mindst 7 ud af 10 kvinder vil opleve ubehagelige gener, når de går over i livets tredje fase. Blødningsforstyrrelser er blot én af mange almindelige symptomer på klimakteriet. Hedestigninger, nattesved, hjertebanken og søvnløshed forekommer ligeså ofte, og listen over gener er lang. De første symptomer på overgangsalderen får Bente som 47-årig. Og de skræmmer hende.

Stressende nætter

Hun vågner nat efter nat med heftig hjertebanken. På brystet ligger en sø af vand, der langsomt glider ned over skuldrene og lander på hovedpuden.

– Det var som at vågne efter et mareridt.
Kroppen var stresset, mit hjerte galoperede, og vandet tapløb af mig, fortæller hun. Hjertet hamrer af sted et stykke tid, og så falder kroppen til ro igen. Bagefter fryser hun.

– Ofte måtte jeg op og skifte både nattøj og sengetøj, og bagefter kunne jeg ikke falde i søvn igen.
Det bankende hjerte gør hende nervøs, og hun går til lægen.

– Lægen var sikker på, at det ikke kunne være overgangsalderen, fordi jeg kun var 47 år, forklarer Bente.

Svær diagnose?

Lægen sender Bente til en hjertespecialist.
Her bliver hun udstyret med elektroder, som hun skal have på døgnet rundt i tre dage. Hjertefunktionen bliver målt, og selvom specialisten godt kan se udsving på hjerterytmen, er der ikke noget unormalt i det. Bente er lige vidt. Tilbage i lægekonsultationen kommer spørgsmålet om overgangsalder igen på banen. Bente synes, lægen antyder, at hun nok tænker lidt for meget over den natlige hjertebanken.
At hun bekymrer sig, og at det derfor bliver værre. Igen må hun gå med uforrettet sag. Det er først, da også menstruationerne bliver voldsomme og uregelmæssige, at lægen mener, der måske er tale om overgangsalder.

– Jeg fik en folder med hjem fra lægen.
Her kunne jeg læse om gener i klimakteriet, men der stod intet om hjertebanken.
Og jeg var fortsat bange for, at jeg fejlede noget alvorligt, fortæller hun.

Ingen hormoner under klimakteriet

Kvinder kommer i klimakteriet, når der ikke er ret mange æg tilbage i æggestokkene.
Der dannes ikke længere den samme mængde kønshormon- progesteron og østrogen – da livmoderen ikke skal gøre sig klar til at tage imod et befrugtet æg. Det er forskelligt, hvornår overgangsalderen begynder, men gennemsnitsalderen for menopause, altså tiden hvor kvinden ikke længere menstruerer, er 51 år. Da den praktiserende læge endelig sender Bente videre til en gynækolog, er hun 50 år gammel.

– Min læge havde flere gange anbefalet mig en hormonspiral mod de kraftige menstruationer, men jeg var ked af at få hormoner i kroppen. I stedet fik jeg nogle piller, der skulle dæmpe blødningerne, men de hjalp ikke meget. Dybest set er jeg nok mest til den alternative behandling, forklarer Bente, der har forsøgt sig med akupunktur og zoneterapi. Derfor er hun nervøs for, at gynækologen vil foreslå samme spiral med hormoner.

En effektiv løsning

Men en hormonspiral kommer slet ikke på tale. Da gynækologen undersøger Bente, er beskeden en anden. Hun skal have fjernet sin livmoder.

– Det var faktisk en kæmpe lettelse at få den besked, mener Bente.

– Livmoderen havde generet mig så længe, at jeg bare syntes, den skulle ud. Jeg havde heller ikke mere at bruge den til – jeg havde jo fået mine to børn.

I Bentes livmoder finder gynækologen to store muskelknuder. Og selvom knuderne er godartede, får Bente livmoderen fjernet to uger senere. I dag ser livet lyst ud igen:

– Mine blødninger er væk, og der er stort set intet tilbage af hedestigninger og hjertebanken. Og det tog mig kun 3-4 uger at komme mig oven på operationen. Sjovt nok tænker jeg sjældent på problemerne nu. Men sådan er det vel: man glemmer hurtigt, hvor slemt det var – det er ligesom med børnefødsler, griner hun.

Menopause

Tidspunktet for sidste menstruation kaldes menopause.
Gennemsnitsalderen for menopause er 51 år.
Efter 1 år uden blødninger, er menopausen en realitet.

Gode råd når du kommer i overgangsalderen:

  • Søg læge, hvis generne er slemme – og altid, hvis du har blødningsforstyrrelser.
  • Tal med din mor om hendes overgangsalder.
  • Søg information, så du er forberedt.

Gode links: http://www.netdoktor.dk/ og http://www.minandenungdom.dk/

Derfor kommer kvinder i klimakteriet:

Kvindens æg slipper på et tidspunkt op. Som oftest sker det mellem 45 og 55 år. Æggestokkene holder op med at producere de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron.
Når menstruationerne bliver uregelmæssige skyldes det, at ægløsningen ikke længere fungerer, som den skal.

Det er manglen på hormoner, der er årsag til mange af de gener, der kan følge med overgangsalderen.