Når mad bliver en sygdom

Vi lever i et samfund med flere og flere overvægtige samtidig med, at stjerner som Victoria Beckham og Angelina Jolie synes at blive tyndere og tyndere. Det er ikke nemt at spise i rette mængder, men for nogle udvikler forholdet til mad sig livsfarligt.

For meget, for lidt og forkert. Rigtig mange oplever, at det kan være svært at kontrollere vores egen lyst til mad og drikke. En julefrokost der efterlader os tunge og trætte, et stykke chokolade til kaffen om eftermiddagen og en streng slankekur i januar. Selv om de fleste af os ikke er syge, så kan det være svært at styre maden, men for nogle bliver maden en besættelse i en grad, hvor maden overtager kontrollen og truer patienterne på livet.

Spiseforstyrrelser rammer fortrinsvis unge mennesker og mest piger, der eksperimenterer med slankekure.

– Slankekure er en slags livsstil for nogle piger, mange bør ikke engang tabe sig, men eksperimenterer alligevel med at sulte sig og motionere overdrevent i jagten på en mere perfekt krop. Men det er ikke ufarligt at sulte sig selv og forsøge at regulere kroppens signaler for sult og mæthed, siger direktør Rachel Santini fra Kildehøj, der behandler patienter med spiseforstyrrelser. Hun er selv uddannet kultursociolog med videreuddannelser inden for ernæring og psykoterapi.

Fælles for patienter, der lider af spiseforstyrrelser, er et meget lavt selvværd – eller et selvværd, der overvejende er hæftet op på udseende og facade.

– Det lave selvværd får patienterne til at søge efter selv den mindste anerkendelse, og det er med til at fremme sygdommen. I starten kan det være, at omverden bemærker, at de har tabt sig, og at det er pænt, senere kan det være opmærksomheden omkring sygdommen eller sex, der bliver forvekslet med kærlighed og omsorg.

Stolthed og skam

Udgangspunktet for om man udvikler bulimi eller anoreksi er det samme, men det er biokemi og psykologi, der afgør, om det bliver det ene eller det andet.

­­– Hjernen reagerer forskelligt på sult, og nogle får ikke så stærke sultimpulser som andre, ligesom belønningssignaler ved at spise er forskellige. Nogle har desuden en psykologisk profil, der er mere disponeret for en bestemt spiseforstyrrelsestype end andre, siger Rachel Santini.

– Mange anorektikere er meget stolte af deres viljestyrke og resultater. De vil ikke være raske, for de ser det som en succes, at de kan kontrollere, hvad de spiser. De tror, at det er et udtryk for deres stærke karakter, at de kan lade være med at spise, fortæller Rachel Santini, der ofte spørger dem om, hvad de ellers kan klare. For sandheden er, at de fleste af dem ikke kan klare noget som helst.

– Det er sygdommen, der er stærk, og de har ikke karakterstyrke til at give sygdommen modstand.

Bulimikere derimod er skamfulde, og nogle har endda tendens til selvmord, for de ved godt, at de har mistet kontrollen over deres liv. De kan nå et punkt, hvor de er villige til at stjæle og prostituere sig selv for at kunne finansiere voldsomme ædeflip, som efterfølges af opkastninger og skam over at have spist så voldsomt.

– De kan være meget udadreagerende og derfor være svære at håndtere for både behandlere og andre, siger Rachel Santini.

Spiser på følelser

En tredje type af spiseforstyrrelse er Binge Eating Disorder (BED), som flere og flere tilsyneladende lider af. Patienter med BED har et generelt meget højt forbrug af mad og primært usund mad. I modsætning til bulimikeren, der afholder deciderede orgier med mellemrum, så spiser BED patienten mere konstant – og oftest sødt, salt og fedt.

– Fælles for alle patienter med spiseforstyrrelser er, at de spiser – eller lader være – på følelser, fortæller Rachel Santini.

Mennesker med BED har lært at trøste sig selv med mad, og den adfærd tager overhånd i takt med, at de bliver større og større og mere og mere utilfredse med sig selv.

– De bliver kede af det, når de ser sig selv i spejlet, og den følelse kan de kun finde ud af at håndtere med mad. Hertil kommer en meget unuanceret tankegang. De beslutter sig eksempelvis for at stoppe med at spise alt usundt, og når de så kommer til det alligevel, så kan det hele også være lige meget, og så spiser de en hel pose med kager eller flere plader chokolade, siger Rachel Santini, som oplever, at det ofte er en usund livsstil fra barndommen, der tager overhånd, mens anoreksi og bulimi sagtens kan forekomme i hjem, der ellers ikke har problemer rent sundhedsmæssigt.

I modsætning til anoreksi og bulimi der langt overvejende rammer piger, så rammer BED næsten lige mange drenge og piger, og sygdommen kan bryde ud allerede i de tidlige barndomsår.

Uanset hvilken type spiseforstyrrelse Rachel Santini møder på Kildehøj, så bliver de behandlet med både psykoterapi, ernæringsterapi og undervisning, så de får viden og redskaber til at håndtere deres syge tanker og handlemønstre og bliver i stand til at skelne mellem de syge og de fornuftige tanker.