Naturfitness: Giv dit træ et kram

Naturen er blevet et nyt samlingssted for motionister i alle aldre, der foretrækker den friske luft og sollyset fremfor beklumrede og dunkle træningslokaler.

 

Det er en formiddag i begyndelsen af marts. Her i Åbjerg Skov ved Horsens forventer man ikke at finde andre mennesker end hundeluftere, midaldrende vandrende par i fornuftigt tøj – og naturligvis et par sammenbidte, determinerede motionister på cykel eller i løbesko. Kalenderen hvisker spagt forår, men virkeligheden brummer eftertrykkeligt vinter. Sne, sjap og en bidende vind lokker ikke ligefrem til længere ophold mellem de golde og kolde træer. Smilet er fortsat mest til høflighedsbrug. Man skutter sig.

Men et stykke fra alfarvej er der alligevel liv af den forårskåde slags. Der fjantes og grines. Næserne er røde, og fingrene får et par skud damp fra de klaprende munde. En gruppe mennesker i træningstøj tilfører den døde skov liv, varme og bevægelse. De balancerer på træstammer. De bruger grene som vægtstang. De klatrer i træer. De laver mavebøjninger i skovbunden. Skovens naturlige virvar af nedfaldne grene, fældede træer, træstubbe, huller og jordtuer bliver til redskaber i et fitnessunivers. Det hele bruges og afprøves. De trodser den personlige komfort for at dyrke den ny dille: Naturfitness.

Naturfitness: Fra 1980’ernes Californien

Dillen har været længe undervejs. Egentlig bygger naturfitness på den amerikanske motionsform crossfit, der opstod i Californien i 1980’erne, men som først for alvor har vundet indpas her til lands de senere år. Styrke- og konditionsprogrammet crossfit er bygget op omkring konstant varierende bevægelser, der udføres med relativt høj intensitet.

Crossfit er også kendetegnet ved, at man udskifter redskaberne i træningslokalet med de forhåndenværende ting. Trapper, borde, stole – eller et sæt opmagasinerede vinterdæk – bruges til træningen som erstatning for de mere konforme maskiner og redskaber i træningslokalet.

Bryd med din komfort-zone

Heidi Rosenfeldt Sørensen er fitnessinstruktør og daglig leder i et motionscenter i Horsens. Det er hende, der er ansvarlig for morskaben mellem træerne denne formiddag. Hun er netop begyndt at arrangere træningstimer i naturen.
Turene annonceres på Facebook, hvor interesserede i vennekredsen kan melde sig til. Tilmeldingsformen har en gavnlig psykologisk effekt.

– Som med al anden træning handler det jo om, at man skal presse sig selv ud af sin komfort-zone. Der kan jo både være vådt og koldt udenfor, og måske lokker sofaen. Når de så kan se, at nu har den og den meldt sig til, er det lettere selv at turde, fortæller Heidi Rosenfeldt Sørensen.

Heidi erkender, at det kræver mod at bevæge sig fra træningslokalet ud i naturen.

– Det er jo mere uforudsigeligt, når vi laver fitness i naturen. Jeg har selvfølgelig orienteret mig på forhånd og har en masse øvelser planlagt, men hvis man er vant til otte øvelser på den ene maskine og otte øvelser på den næste, kan naturfitness da godt virke lidt grænseoverskridende, fortæller Heidi Rosenfeldt Sørensen.

Kontante fordele

Der er nogle fordele ved naturfitness, som den gennemsnitlige motionscenter- træning ikke helt kan hamle op med.

Dels er der den friske luft; de fleste kender vel til den hampre dunst af gammel sved, der nogle gange kan hjemsøge et træningslokale. Den friske luft og sollysets D-vitaminer er gode tillægsgevinster ved træningen i det fri.

Dels træner man naturligt flere muskelgrupper end i træningslokalet. Hvor de fleste træningsmaskiner udelukkende træner bestemte muskelgrupper, gør naturfitness gavn i selve kernen af kroppen: mave- og rygmuskulatur, sener og knogler. Alene skovbundens bløde ujævnheder er gode for ankler, knæ og balanceevne.

Naturen ændrer sig hele tiden

Hos DGI kan man godt mærke en øget interesse for naturen i træningsøjemed. Klaus Vaad er friluftsvejleder hos DGI Karpenhøj, Natur- og Friluftcenter i Mols Bjerge. Han har et bud på årsagen til udviklingen.

– Jeg tror, at det hænger lidt sammen med ændringerne i vores dagligdag. Engang for mange år siden arbejdede de fleste af os udendørs, men nu er vi buret inde i kontorlandskaber, og når vi dyrker idræt er det ofte i træningslokaler og idrætshaller. Jeg tror, vi savner naturen og al dens foranderlighed, siger Klaus Vaad.

Klaus Vaad fortæller, at netop årstiderne og vejrligets indflydelse i naturen skærper vores sanser og giver os mere velvære.

– Den ene dag er der vådt og glat, og den træknude, man løfter, er tung og fedtet. Den næste dag er der tørt, og træknuden er blevet nogle kilo lettere. Det skærper sanserne, når vi oplever den foranderlighed. Det er jo derfor, vi skvatter og kører i grøften de første dage med glat føre; vi er slet ikke bevidste om naturens konstante forandringer, fortæller Klaus Vaad.

Klaus Vaad peger også på, at naturfitness kan opfattes som et opgør med den lidt egocentrerede og materialistiske side, der også kan være en del af almindelig fitness. I skoven er der ingen spejle og smarte maskiner – kun naturens egne redskaber og det fællesskab, der er en vigtig ingrediens i naturfitness.

Alle skal kunne være med til naturfitness

Heidi Rosenfeldt Sørensen gør meget ud af at tilrettelægge træningen, så alle kan være med. Næsten alle aldre og alle formniveauer kan have glæde og gavn af naturfitness.

– Jeg tvinger ikke folk ud i noget. Det handler meget om, hvad man individuelt kan klare. Det skal jo frem for alt være sjovt, pointerer Heidi Rosenfeldt Sørensen.

Heidi Rosenfeldt Sørensen arbejder også på at lave ture, hvor børn helt ned til syv år kan være med. Naturfitness er nemlig også en brandgod familieaktivitet. ”Jorden er giftig” er fx en velkendt børneleg, der med fordel kan indgå i naturfitness, og børn er som oftest begejstrede for at få lidt jord under neglene.
Heidis fitness i naturen skal være fyldt med overraskelser. Der er nye udiflugtsmål og nye øvelser fra gang til gang. Denne formiddag var det skoven. Næste gang er det i en park. Når det bliver en smule lunere i vejret, lokker strandene.

Heidi Rosenfeldt Sørensen er ikke i tvivl om, hvorfor hun bruger tid og energi på at arrangere fitness i naturen. Hun opkræver kun et symbolsk beløb på 25 kroner fra deltagerne, så det er ikke pengene, der er drivkraften.

– Jeg er simpelthen selv så vild med at træne i naturen. Når jeg kommer ud i skoven, skal jeg næsten altid lige kramme et træ. Det er sjovt nok grænseoverskridende for mange, men det kan bestemt anbefales, slutter Heidi Rosenfeldt Sørensen med et smil.

Søg – og du skal finde

Naturfitness udbydes over hele landet. Både i foreningsregi, igennem private ildsjæle som Heidi Rosenfeldt Sørensen og rent kommercielt. Det går under så forskellige navne som naturfitness, fitness i naturen, outdoor fitness, nature crossfit m.v.
Du kan søge efter arrangementer på internettet – fx på kultunaut.dk. Undersøg dog først og fremmest, om dine lokale fitnesscentre, frilufts- eller gymnastikforeninger udbyder naturfitness.

Snus til det

Man behøver ikke betale i dyre domme for at dyrke natur-fitness. Fordelen er netop, at alle grupper, familier eller enkeltpersoner kan dyrke naturfitness ganske gratis og på egne præmisser. Naturstyrelsen under Miljøministeriet udgav for et par år siden en online- brochure, hvor man kan se øvelser og finde inspiration til fitness i naturen. Brochuren kan downloades på www.naturstyrelsen.dk:
Skriv “naturfitness” i søgefeltet i øverste højre hjørne, så kommer brochuren frem som det første forslag.

Regler i skovene

Vær opmærksom på forskellen mellem private skove og statsskovene.
To ud af tre skove er privat ejede, og her må man – i modsætning til statsskovene – ikke færdes udenfor stierne. Men privatskovene kan stadig bruges til naturfitness, blot man bliver på stierne og opholdspladserne. Husk også, at byens parker og kystlinjens strande er fine steder at dyrke naturfitness.

Skab selv et fællesskab

Du kan selv arrangere naturfitness. Invitér dine venner, eller brug et socialt medie som Facebook til at få gang i sagerne.
Det er dog en god idé at få en fitnessinstruktør eller lignende med på sidelinjen, hvis din naturfitness skal være mere end blot leg. Husk også, at forkert brug af kroppen kan give skader.