Hvad var det nu, jeg ville sige? Hvilket nummer er det nu, de bor i? Var det mælk eller yoghurt, jeg skulle købe? Hvor har jeg nu lagt mine briller?
Man kan ikke huske alt, og selvom du stadig kan huske nummeret på din gamle frisør i din barndomsby, driller hukommelsen mere og mere, jo ældre vi bliver. Der bliver jo også mere og mere at skulle huske på, kunne man indvende. Men en del af forklaringen har at gøre med det liv, du har levet. Og ikke kun antallet af år.
Vi ved meget om hjernen og dens 60 trillioner neurale forbindelser. Vi ved f.eks., at den allerede fra 40 års-alderen langsomt begynder at svinde ind. Det er helt naturligt. Men vi ved også, hvordan vi kan forebygge hjernens forfald. Det kan også ske helt naturligt.
Livsstil betyder meget for alle kropslige funktioner. Dine kognitive evner trives med andre ord i takt med dine kost- og motionsvaner samt din evne til at undgå alkohol og tobak.
En anden stor risiko for din hjernes generelle funktion er ”folkesygdommene” stress og depression. Disse lidelser bliver ofte undervurderet, indtil de pludselig rammer med voldsom styrke. Dårlig hukommelse er både et symptom på mental overbelastning og kan blive en langtidsvirkning af stress.
Det er et af de bedste sundhedsråd, at du gennem hele livet har givende interesser i din fritid. Bl.a. fordi det er noget af den bedste forebyggelse mod stress og depression, og dermed er med til at understøtte hjernesundheden.
De kognitive evner bliver ikke kun påvirket af mental belastning, ilt-/blodgennemstrømning i hjernen eller toksiske stoffer fra de stimulanser, du indtager.
Hjernen har også brug for nogle kemiske stoffer som vedligeholdelse, næring og genopbygning af de mange millioner af celler. Her kan du arbejde meget konkret med at afbøde noget af den slitage, alderen medfører.
Øverst på listen står fedtsyrerne omega-3 og omega-6, som har en dokumenteret sammenhæng med både de neurale membraner, hjernens plasticitet, neuroinflammation og de kognitive evner.
Du har brug for både omega-3 og omega-6, men ofte er der en overvægt af omega-6 i din kost. Omega-6 findes bl.a. i planteolier. Omega-3 stammer især fra fede fisk, eller du kan tage det som kosttilskud. Fedtsyren DHA, som findes i omega-3, er en af de største byggesten i hjernen overhovedet. Alene af den grund må det anbefales at tage tilskud af disse fiskeolier. Samtidig sikrer du også en bedre balance imellem omega-3 og omega-6, som har en gavnlig funktion i sig selv.
Som nævnt ovenfor er inflammationstilstande en af de store, kendte årsager til kognitive forringelser. Inflammation bliver stimuleret af oxidativt stress, og inflammationen er med til at skabe grundlaget for åreforkalkning. De fine, tynde årer i hjernens blodforsyning har ikke brug for ret megen forsnævring, før det kan skabe en negativ effekt på hjernens funktion. Og med alderen er hjernen mere tilbøjelig til at blive ramt af inflammation og oxidative ændringer.
Derfor er det godt at kende ekstraktet fra den ayurvediske plante bacopa monnieri. Planten har været benyttet i årtusinder i Indien som et middel imod glemsomhed, men først i nyere tid er der fremstillet et standardiseret tilskud.
I Danmark markedsføres det naturlige plantetilskud både som kapsler og som pulver, der kan røres op i en drik. Nogle gange har det et andet navn en bacopa monnieri, så spørg evt. i helsekostbutikken.
Tilskuddet har en dokumenteret, positiv effekt på hukommelsen hos ældre. Når man tænker over det, er det i grunden ganske naturligt, at hjernen har brug for lidt hjælp i dag, hvor gennemsnitsalderen er steget, og vi skal være friske og klare i hovedet i flere år.
Blandt andre tilskud har især B-vitamin stor betydning for at holde hovedet frisk.
B12 har en vigtig rolle i dannelsen af celler og fedtsyrer. B6-vitaminet indgår i dannelsen af ”søvnhormonet” melatonin samt vigtige signalstoffer som dopamin og serotonin, der har stor indflydelse på vores humør, indlæring og hukommelse.
Og netop serotonin sætter os på sporet af en anden, måske lidt overraskende, sammenhæng med velfungerende kognitive evner. Langt den største del af kroppens serotonin produceres nemlig i dine tarmes mikroflora. I det hele taget er der en markant forbindelse mellem hjernen og fordøjelsen.
Der kommunikeres 10 gange flere informationer fra tarmsystemet til hjernen, end der går den anden vej. Det viser alt om, hvor vigtig en balanceret fordøjelse er for den mentale sundhed og kapacitet.
Det gælder ikke kun på et rent fysisk niveau, hvor en ubalanceret tarmflora kan skabe en såkaldt utæt tarm, som medfører inflammation og også påvirker hjernen.
Men det fungerer også den anden vej, hvor et velfungerende mikrobiom i tarmene er med til at stimulere hjernens funktion – bl.a. ved at producere signalstoffer som serotonin og dopamin.
En sund fordøjelse kommer naturligvis af at spise sund mad. Men der er også stor støtte at hente i de mange probiotiske midler, som i de seneste år er kommet på markedet. De levende mælkesyrebakterier giver den naturlige tarmflora et boost, uden at der er nogen risiko for bivirkninger.
Det anbefales normalt at vælge et probiotisk tilskud, som indeholder mælkesyrebakterier fra mange forskellige bakteriestammer. Spørg dig eventuelt for i helsekostbutikken.
Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.
Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om naturlige indgange til en velfungerende hjerne og finde kilderne brugt til denne artikel.