Nedsat hørelse – et alderstegn?

Mere end 50 pct. af alle danskere over 70 år har nedsat hørelse. Flere har levet med høretabet hele livet, andre har først fået det som voksne. Men hvorfor hører vi dårligere, når vi bliver ældre?

Arveligt betinget

En af årsagerne til det aldersbetingede høretab er, at sansehårene i øresneglen forsvinder. Mennesket er – modsat fugle – ikke i stand til at udvikle nye sansehår, som er afgørende for vores hørelse. Sansehårene omdanner nemlig lydbølger til impulser, som bliver sendt videre til hørenerven og herfra videre til hjernen. Inden for forskningen har man fokus på, hvordan stamceller fra andre dele af kroppen kan være med til at forebygge og behandle høretab, hvor sansehårene er ødelagt, men der er endnu ikke en behandling, der gør, at vi kan udvikle nye.

Arvelige faktorer spiller en stor rolle, når vi får hørenedsættelse som voksne, men man har hidtil ikke kunnet afklare, om det skyldes flere små ændringer i mange høre-gener, eller en kombination mellem arvelige og ikke-arvelige faktorer. Et intensivt arbejde med at kortlægge vores gener gør, at der er en stor viden om arvelig hørenedsættelse. F.eks. ved man, at mindst halvdelen af alle behandlingskrævende varige høretab er arvelige. Det komplicerede er blot, at mere end 100 gener har betydning for vores hørelse. Man har i dag navne på flere af de gener, som man kan undersøge mere rutinemæssigt, og det giver bedre muligheder for at afdække det individuelle høretab. Hver gang et nyt høre-gen bliver ”opdaget”, får man vigtig viden om hvilke funktioner i høresystemet, som er forstyrret. Den viden indgår i den store ambition om at kunne udvikle skræddersyet behandling af hørenedsættelse, tilpasset den enkeltes behov. Mulighederne for en genetisk afklaring af årsagen til høretab er derfor markant forbedret i de sidste få år.

– Årsagerne til både medfødt hørenedsættelse og høretab som voksen er mangfoldige. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om der er flere personer i samme familie med hørenedsættelse, og blodprøver kan også vise genetiske forandringer, siger Lisbeth Tranebjærg, der er klinisk professor i genetisk audiologi på Audiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital/Rigshospitalets, med tilknytning også til Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet/Kennedy centret, og Københavns Universitet, Institut for Klinisk Medicin.

Støj og larm

Ud over det arvelige høretab, er der en række ydre forhold, der kan påvirke vores hørelse. Sygdomme, infektioner samt stråle- og kemo-behandling kan f.eks. give hørenedsættelse som voksen. Støj kan ikke blot give tinnitus men også høretab. Sammenligner vi nutidens arbejdspladser med industrisamfundets fabrikker, er der stor forskel på lydniveauet. Arbejdstilsynet har klare regler og vejledninger for den tilladte støjpåvirkning. Til gengæld går mange unge rundt med høj musik i ørerne måske flere timer om dagen, og dyreforsøg har vist, at selv den støjskade som virker forbigående, har en negativ langsigtet virkning på de nerveceller, som indgår i hørebanerne op til hjernen. Det kan betyde, at musikstøj i ørerne i løbet af nogle år fører til mange flere mennesker med nedsat hørelse.

– Vi så det jo allerede op gennem 80’erne, hvor walkmanden for alvor vandt frem, og i dag hører mange unge høj musik på deres smartphones. Hvilken effekt det får, kan vi ikke måle endnu, men jeg håber og tror på, at det er de færreste, der kan holde ud at høre høj musik i flere timer om dagen, og at de derfor reagerer ved at skrue ned eller slukke for musikken, siger Jesper Yde, konstitueret overlæge på Rigshospitalets Øre-næse-halskirurgiske & Audiologiske Klinik, hvor han har stor patientkontakt.

Mindre og bedre høreapparater

Teknologien har gjort, at der i dag er rigtig mange gode hjælpemidler, hvis man har et medfødt høretab, får et aldersbetinget høretab som voksen, eller et høretab forårsaget af støj. Skiftet fra analoge til digitale høreapparater betyder både, at høreapparaterne ikke er så store som tidligere, og at det er muligt at justere dem mere præcist, så de passer til den enkelte og de lyde, man er omgivet af i løbet af en dag.

– Det gør en forskel, at de digitale høreapparater kan gøre talen tydeligere og dæmpe baggrundsstøjen, siger Jesper Yde.

Udredning vigtig

Med de mange forskellige årsager til høretab finder Jesper Yde det vigtigt med en objektiv lægefaglig vurdering, hvor man får afdækket, hvorvidt et høreapparat kan hjælpe en eller ej. Desværre er ventelisten lang, når man skal have foretaget en udredning. En situation, hvor udsigterne ikke umiddelbart er positive, fordi der bliver flere og flere ældre i vores samfund. Jesper Yde er ærgerlig over de lange ventelister og forstår patienternes frustration.

– Vi får mails fra patienter, der er sure. Andre er kede af det, og de har alle et behov for en udredning – uanset om det er en person, der stadig er aktiv i erhvervslivet, eller det er ældre mennesker, der er ulykkelige over, at de ikke længere kan høre, hvad deres børnebørn siger, for de vil så gerne snakke med dem. Jeg har flere patienter, som sidder og græder på grund af deres høreproblemer, siger Jesper Yde og slutter af med kommentaren:

– Der er rigtig mange, der har et høretab og derfor mange, der har brug for hjælp. Jeg ville ønske, at vi ikke havde så lange ventelister, for det er jo kvalitetstid, der går fra den enkelte.