Nej til demens? Hold hjernen skarp med den rette livsstil

Demens er et symptom på hjernesygdom, og det har intet med alderdom at gøre. Demens og Alzheimer er derimod livsstilssygdomme, der kan forhindres og udskydes ved at forebygge i tide.

Hukommelsen siver, og vi bliver langsommere i hovedet i takt med, at vi ældes. Det er demensen, der sætter ind. Den, der af mange kaldes senil demens. Det er simpelthen tidens tand, der bider i hjernecellerne, og det kan man ikke gøre noget ved. Sådan lyder det ofte i folkemunde, og det afspejler den forestilling, mange danskere har om demens – at demens rammer os alle, når hjernen forkalker.

Men intet kunne være mere forkert. Demens er en sygdom på linje med hjertekarsygdomme og blodpropper, som til dels kan forebygges, men ikke behandles. Det fortæller direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen.

– Der er mange forkerte forestillinger om, hvad demens er. Det skyldes, at demens er forbundet med et stort tabu, men der har også været overraskende lidt oplysning på området, og det er en stor fejl, siger han.

85.000 danskere lider af demens

Nis Peter Nissen skitserer de negative konsekvenser ved, at folk har så forkert en ide om, hvad demens er, og hvad sygdommen skyldes:

– 85.000 danskere lider af demens, og på grund af det store tabu omkring sygdommen, forsøger man selv og ens pårørende ofte at skjule den. Det betyder, at når ens naboer for eksempel snakker normalt til personen, og han reagerer ved ikke at svare, tror de, han er døv, fuld eller bare uhøflig. Det handler om at oplyse om, hvor man er i sygdomsforløbet, så folk kan tage højde for, at man lider af demens. Det er ikke noget at skamme sig over, siger han og fortæller samtidig, at folk ofte gerne vil hjælpe, og at man skal tage imod al den hjælp, man kan få fra venner og bekendte.

– Det er umuligt for en nært pårørende at løfte byrden ved at passe en, der lider af Alzheimers, alene. Undersøgelser viser, at pårørende i gennemsnit bruger 5-7 timer om dagen på at passe en demensramt. Det er derfor ikke kun de 85.000 sygdomsramte, der er påvirket af sygdommen. Den dominerer i høj grad også de pårørendes liv, og derfor er der behov for oplysning og afmystificering af sygdommen.

Tag Alzheimers i opløbet

Man taler ofte om begrebet senil demens som noget, der rammer ældre mennesker, som begynder at huske dårligere, men det er noget vrøvl. Det forklarer aldringsforsker og speciallæge i samfundsmedicin Henning Kirk, der blandt andet holder foredrag om, hvordan man kan undgå demens. Han har sammen med journalist Lone Kühlmann i år skrevet bogen, ‘Afskaf alderdommen – bliv i de unges rækker’, der blandt andet handler om, hvordan man kan forebygge demens.

– Demens er et symptom på en hjernesygdom, hvor symptomerne først og fremmest rammer hukommelsen. Den nedbrydes, og man dør i sidste ende af sygdommen. Tre fjerdedele af de demensramte lider af Alzheimers, men i god tid kan man komme sygdommen i møde med forebyggelse og på den måde udskyde eller eliminere den.

– Man har tidligere slet ikke været klar over, hvad demens og Alzheimers egentlig var, og man er derfor gået ud fra, at det var en aldersvækkelse af hjernen, man ikke kunne gøre noget ved, men bare måtte acceptere. Men potentialet for forebyggelse er langt større, end man tidligere har vidst, og det er netop pointen, siger Henning Kirk og understreger, at Alzheimers på linje med hjertekarsygdomme til dels er en livsstilssygdom, man kan være mere eller mindre genetisk disponeret for.

Men man kan tage den i opløbet med, hvad han kalder en sund livsstil. Og han siger, at alle med en sund livsstil og en stimulerende dagligdag uden for megen stress kan udskyde eller nedbringe risikoen for Alzheimer.

Motion holder hjernen i gang

Ud over Alzheimers findes der andre demenssygdomme. 15-20 procent af de demenslidende har vaskulær demens – en demenssygdom, der forårsages af mikroskopiske blodpropper i hjernen, som blokerer for blodgennemstrømningen, og så går hjernen i forfald. Henning Kirk fortæller dog, at man blandt andet ved at leve et aktivt liv og dyrke motion styrker blodgennemstrømningen i hele kroppen – også hjernen. Derfor er motion en af de vigtigste faktorer til forebyggelse af vaskulær demens.

– Det handler ligesom med andre livsstilsygdomme om, at det ikke er ligegyldigt, hvordan du lever. Ud over masser af kredsløbstræning er det vigtigt at holde hjernen i gang. Den er som en muskel, der skal trænes. Demens opstår hos disponerede personer som en følge af genetisk sygdom, stress og inaktivitet – både fysisk og psykisk, fortæller Henning Kirk og uddyber, hvordan man konkret kan holde hjernen i gang.

– Ud over motion handler det om at spise sundt og varieret og herudover gerne drikke et glas rødvin til maden. Det styrker også hjernens sundhed, hvis man har et optimistisk sind og et godt humør, da det udløser hormonstoffer, der stimulerer hjernen positivt. Og så giver sprogrigdom en stærkere hjerne. Brug sproget mest muligt, og lær gerne et fremmedsprog, siger han og refererer til en undersøgelse lavet på canadiere, der konstant skifter mellem at tale fransk og engelsk. Den viste, at tosprogede i gennemsnit kan udskyde demens med fem år.

Når hjernen ruster

Stig Pramming er speciallæge og tidligere professor i Oxford. Han er desuden en af medstifterne af foreningen Hjernesund, hvis formål er at oplyse om, hvordan man holder hjernen i gang og undgår demens og Alzheimers. Han fortæller ligesom Henning Kirk, at forebyggelse er det vigtigste værktøj imod demens, og sammenligner i den sammenhæng kroppen med en bil.

– Hvis du for eksempel ikke behandler undervognen, vil der gå rust i den, og når det først er sket, er der ikke noget at gøre. Så vil rusten bare sprede sig. Det er det samme med demens. Hjernen skal behandles ordentligt, så man kan forhindre sygdommen i at bryde ud.

Han fortæller, at man ikke skal kimse ad forebyggelse mod demens, og grundpillerne i god forebyggelse er stimulation af hjernens mange forskellige mentale funktioner. Nye oplevelser, sund kost, socialt engagement og fysisk aktivitet, som medvirker til dannelse og vedligeholdelse af hjerneceller. Herudover er det vigtigt med god søvn og forebyggelse af stress med for eksempel meditation.

– Det bliver hurtigt en glidebane, hvis man ikke trives og er glad. Stress kan for eksempel føre til en alvorlig depression, som kan medvirke til udviklingen af demens. Derfor er mindfullness og meditation rigtig gode tiltag, som der er belæg for kan nedsætte risikoen for depression. Fysisk aktivitet hjælper også til en bedre nattesøvn, som igen er med til at holde hjernen i balance og sikre en bedre indlæring og hukommelse.

Demens – ikke en konsekvens af alder

Stig Pramming peger på problemet i, at der ikke bliver brugt nok penge på forskning i demensforebyggelse, samt at man kan gøre en aktiv indsats selv. Men også at der er et manglende fokus på oplysning om sygdommen Alzheimers.

– Der går rigtig mange penge til medicin og sygdomsbekæmpelse af for eksempel hjerte-kar-sygdomme, men der skal meget mere fokus på, hvordan man kan forebygge demenssygdomme. Når man først er blevet syg, kan man ikke blive rask igen, og selvom behandlingen er blevet meget bedre, er den sjældent særlig effektiv. Når man først er ramt af demens, kan man ikke helbrede tilstanden med medicin, siger han og fortæller, at folk ikke gør noget for at forebygge demens, fordi de fleste tror, at det bare hører med til at blive gammel.

– Det er meget vigtigt at fastslå, at demens er en sygdom og ikke en konsekvens af alder, understreger han.

Én dør hver tredje time

Nis Peter Nissen fra Alzheimerforeningen håber, at vi vil komme til at opleve den samme oplysning om demens og Alzheimers, som der tidligere har været omkring hiv, kræft og hjertekarsygdomme, fordi demens er en folkesygdom, der skal tages alvorligt.

– Der er så store tabuer omkring hjernesygdomme, fordi man ikke kan se på folk, at de er syge. Man vil ikke indse det, og det er i høj grad også op til de pårørende ikke at dække over, at deres nære lider af demens. Når sygdommen bliver italesat, vil tabuerne forsvinde, og så kan man begynde at oplyse om, hvad demens rent faktisk er. Så vil der også blive forsket yderligere i at finde en medicin mod sygdommen, siger han og konkluderer:

– Demens er især for de pårørende en forfærdelig sygdom, fordi man oplever, hvordan kone, mand, far eller mor langsomt dør, uden at man kan gøre noget. I Danmark dør en person af demens hver tredje time, så det er bestemt et alvorligt problem.