Dansk Supermarked har lanceret en ny serie af både fødevarer og non-food varer, der gør det nemmere at spotte det sundere valg. Serien hedder levevis og kommer på hylderne med et let genkendeligt logo i både Netto, Bilka og Føtex. Alle fødevarer bærer nøglehusmærket, og alle hudplejeprodukter, rengørings- og vaskemidler bærer enten Svanemærket eller Blomsten og Den Blå Krans fra Astma-Allergi Danmark.
Desuden anbefales alle fitness-produkterne af Hjerteforeningen og bærer derfor deres logo. Du kan læse mere om de forskellige mærker på side 16.