36-årige Sophie Hæstorp Andersen kan meget vel blive landets nye sundhedsminister efter næste valg. Hun har gjort sit benarbejde, og der er stor respekt om hendes arbejde for flere sunde danskere. Sundhed spiller en stor rolle i hendes egen travle hverdag, selv om hun – som så mange andre – savner mere tid til motion.
– Vi laver mad hver dag, og vi prioriterer at lave maden fra bunden; vi bager selv, og vi spiser aftensmad sammen hver dag. Vi spiser meget grønt, og vi forsøger at gøre de farlige mellemmåltider sunde, selv om jeg må indrømme, at det ikke altid lykkes.
Sophie glæder sig til sommer, for da skal hun cykle til Paris med Team Rynkeby.
– Det er lige gået op for mig, at vi skal cykle 175 kilometer om dagen, så det bliver da lidt af en udfordring. Jeg er på Rigshospitalets hold sammen med blandt andre Claus Elming og Peter Tanev fra TV 2. Det bliver sjovt.
– Jeg ryger ikke, og jeg drikker ikke ret meget. Jeg spiser havregryn eller havregrød til morgenmad, men jeg kunne godt bruge mere tid på motion.
Jeg går til spinning en gang om ugen, og jeg trøster mig med, at god sund, grøn mad må være en erstatning for den manglende motion.
På den måde minder Sophie Hæstorp Andersen nok om rigtig mange andre danskere.
Forebyggelse er det første Sophie Hæstorp Andersen nævner, da Helse beder hende gå i krig med de væsentlige sundhedspolitiske udfordringer.
– Vi er i Danmark alt for dårlige til at forebygge sygdomme, og når folk bliver syge, så kan vi sandelig også blive bedre til at etablere behandling og ordentlige forhold, så folk kan holde ud at leve med deres sygdom. Det er kommunerne, der har ansvaret for at forebygge sygdomme, men det er min klare opfattelse, at der mangler klare mål og tilstrækkelige midler til at varetage dette ansvar. Vi vil, sammen med SF, bruge ekstra to milliarder på at forbygge sygdomme, og vi vil blandt andet rette fokus på børn og unge og et særdeles tiltrængt tilbud om sundhedstjek til alle over 45 år. Forebyggelse og sundhedsfremme er to nødvendige indsatsområder, hvis vi skal forbedre den generelle sundhed i Danmark.
– Alt for mange patienter oplever i dag, at de er kastebolde mellem egen læge og forskellige undersøgelser. Det er svært at være syg i Danmark for tiden, for der er alt for lidt fokus på diagnostik og udredning, alt for mange resurcer og alt for meget tid bliver brugt på behandling. siger Sophie Hæstorp Andersen til Helse.
– Vi skal i stedet etablere mange flere diagnostiske centre på hospitalerne.
Vi skal blive meget bedre til at koordinere den samlede indsats. På en måde skal vi tilbage til den klassiske lægegerning, der sikrede fokus på hele patienten. Jeg erkender, at vi har fået super dygtige specialister over alt i det danske sundhedsvæsen, ja, vi er måske endda blevet lidt for specialiserede, for vi skal passe på, at specialisterne ikke kun fokuserer på deres eget speciale og glemmer helheden.
Mange kronisk syge og ældre medicinske patienter har ikke en klokkeklar diagnose, og de oplever, ifølge Sophie Hæstorp Andersen, at vandre fra den ene undersøgelse til den anden uden overordnet plan og forløb.
– Særligt kronisk syge fortæller, når jeg taler med dem, at der mangler sammenhæng.
Det er kommunerne, der har ansvaret for omsorg og pleje af disse patienter, men det er desværre alt for tydeligt, at samarbejdet mellem hospitaler og kommuner ikke fungerer tilfredsstillende, og systemerne har tydeligvis svært ved patienter, der har flere sygdomme på en gang.
– Jeg går ind for stærke tovholdere, eller såkaldte forløbskoordinatorer. Patienterne skal være sikre på, at systemet bevarer overblikket og fanger alle problemer. På mange sygehuse er socialrådgiverfunktionen skåret væk, og det giver store problemer i samarbejdet mellem hospital og kommune. Det nytter jo ikke noget at give fru Hansen den bedste behandling, hvis den efterfølgende pleje og omsorg ikke fungerer.
Og hvem sikrer dette overblik i dag?
– Sammenhængende forløb må ikke være tilfældige og afhængige af, hvilken kommune man nu tilfældigvis bor i. Det skal gælde for alle. Og vi må ikke bilde os selv ind, at opgaven kan varetages af den praktiserende læge, for det har han slet ikke tid til i dag.
– Jeg har hørt, at mange mødre med nyfødte spædbørn bliver sendt hjem fra hospitalet, før der er kommet rigtig styr på amningen. Men da kommunen har skåret kraftigt ned på sundhedsplejerskerne, så meget, at der mange steder kan gå en uge, før sundhedsplejersken kommer på besøg, ja så betyder det, at mor og barn bliver indlagt igen. Tænk, hvad det koster samfundet. Det er håbløst.